“You see how fake it all is. It’s not even hard enough to be made of plastic. It’s a paper town.”
Paper Towns af John Green
Udgivet 2008 denne udgave 2013
Forlag: Bloomsbury
Sideantal 305
Min bogreol
Quentin Jacobsen og Margo Roth Spiegelman er barndomsvenner, de bor ved siden af hinanden og deres forældre er også venner. Q er vild med Margo og lader derfor hende om at snakke, når de er sammen. Det er de bare ikke så meget mere – de går i High School og taler ikke sammen længere. Det ændre dog ikke på, at Q stadig er vild med Margo. En aften kravler Margo igen ind af Q’s vindue, som i gamle dage, og tager ham på et roadtrip han sent vil glemme. Q glæder sig over at have genetableret kontakten med Margo og er spændt på, hvordan hele verden er forandret, når de begge møder i skole dagen efter. Margo kommer ikke i skole, hun er stukket af og har efterladt et spor af ledetråde til Q.
Det her er min anden John Green bog, og igen fascineres jeg af hans legenede lette måde at skrive på. Historien og ordene flyder bare derud af. Green er en dygtig personformidler, han beskriver personerne, så man tror på dem og han kan skrive en god historie med et godt plot. Måske kunne bogen godt have undværet 50 sider, der er lige en overgang, hvor jeg synes den gik en lille smule i tomgang. Jeg blev også lidt irriteret på Q, han er en anelse for besat af Margo-mysteriet, hvilket får ham til at gøre ting, jeg finder irriterende – hvad kan jeg ikke røbe, det ville ødelægge læseoplevelse, for dem, der endnu har bogen til gode.
Jeg var godt underholdt endnu en gang af John Green, hans bøger er nemme at læse – og jeg kunne godt forestille mig, at jeg igen på et tidspunkt ville læse en af hans bøger, men nu skal der lidt andre boller på suppen for en tid!
Hvilken John Green bog er din favorit – og hvorfor?
Uhhh…
Den vil jeg sååå gerne læse!!
Jeg tænkte på – Findes den også som dansk udgave? 🙂
😀
God aften.
Mvh. Mie, Mizzepii.dk
Hej Mie, den er altså også god! Jeg er ikke sikker på, den er oversat til dansk endnu. Jeg ved The Fault in Our Stars (En flænge i himlen) og Looking for Alaska (Gåden om Alaska) er oversat til dansk 🙂
Fantastisk at du har læst den – og at du kunne lide den! John Green skriver nu bare så skønt, så levende, så humoristisk 🙂