Hende du forlod af Jojo Moyes (org. “The Girl You Left Behind”), udgivet i 2012 af Cicero/Rosinante & Co., lånt på biblioteket, 444 sider
I Frankrig, under 1. verdenskrig, bor Sophie med sin bror, søster og dennes børn på familiens gamle hotel. De to søstres mænd er begge ved fronten – og i stedet for at vente på sin mand i Paris, er Sophie taget hjem for at være sammen med sin familie. Sophies mand, Édouard, er kunstmaler og har malet et portræt af Sophie – og det maleri betyder alverden for Sophie, og hjælper hende med at udholde savnet af ham. Tyskerne er kommet til den lille by, hvor familien bor, og den nye kommandant beslutter sig for, at Sophie og hendes søster skal lave mad til de tyske soldater hver aften.
I England i 2006 slikker Liv sine sår efter manden, Davids, pludselige død. Hun bor alene i et kæmpe hus, nærmest et mausoleum, som er udtænkt og bygget af David. I Livs soveværelse hænger et portræt af en ung kvinde, og det billede betyder alt for Liv.
Jojo Moyes har gjort det igen, skrevet en dejlig tyk, kærlighedsbog – men fine forviklinger, og et flow og en historie, der gør, at man vender side efter side i stadig hurtigere tempo. Det er en god oplevelse at dykke ned i Moyes univers, selvom det ikke altid er rosenrødt det hele, så er det alligevel et trygt sted. Måske var slutningen liiiidt bob bob, men det gør ikke noget, for selve oplevelse i Moyes selskab.
Hvor får du bare læst mange bøger lige for tiden, dejligt 🙂 Jeg kan ikke bestemme mig for om jeg har lyst til at læse mere fra Jojo Moyes, jeg var vildt begejstret for Mig før dig, men derefter synes jeg ikke rigtig de efterfølgende har kunnet leve op til mine forventninger.
Ja, det er helt vildt! 🙂 Mig før dig er måske lidt anderledes end de (to) andre Moyes bøger, jeg har læst. Jeg hørte den som lydbog, måske er det det – men måske også fordi både Det sidste brev fra din elsker og Hende du forlod har de her forskudte perspektiver, hvor man hopper mellem nutid og fortid?! Hvilke Moyes bøger har du læst?
Jeg har længe gerne ville gå i krig med den romanen, men der er hele tiden andre, som er kommet forrest i køen. Men nu er jeg ikke sikker på at jeg kan lade den stå ret længe endnu. Dejlig anmeldelse du har skrevet:0)
Tak! 🙂 Det er skønt at dykke ned i Moyes’ univers ind i mellem!!
Udover “Mig før dig” har jeg læst, “Det sidste brev fra din elsker”, Honeymoon i Paris” og “En plus en” og det er helt okay bøger, men jeg var ikek helt oppe og ringe over dem og jeg synes de begynder at ligne hinanden.
Jeg kan se der udgives to Jojo Moyes romaner, (blandt andet fortsættelsen til “Mig før dig”), samt en lille novelle a la “Honeymoon i Paris” til efteråret, så måske får jeg lyst til at prøve en af dem til den tid.
Den lyder god – fin anmeldelse! Jeg er netop gået i gang med min første Jojo Moyes, ‘Me Before You’ – den er rigtig hyggelig 🙂
http://bookwormscloset.com/
Glæder mig til at se, hvad du synes om den 🙂