trolderier

“Familieliv. Jøsses et mareridt! Seriøst, der er jo ingen af os fire, der kan sige, at vi er lykkelige. Hvis vi overhovedet taler sammen så er det for at kommandere rundt med hinanden – eller også er det et skænderi… O.k., ikke helt sandt. Mor og far er faktisk søde til at være interesserede i mig og mit liv. Og gode til at spørge ind til, hvad vi har lavet i skolen og den slags. Men det gider jeg jo ligesom slet ikke tale om.”

Kære Dødsbog af Sanne Søndergaard, udgivet på Gyldendal i 2008 (e-bog 2011), læst som e-bog på Mofibo, 144 trykte sider

Agnes har besluttet at begå selvmord på sin 15-års fødselsdag. Hun er træt af skolen og sin familie – især skolen, hvor kammeraterne mobber hende og lærerne misforstår klassens dynamik. Imens hun venter på sin fødselsdag, skriver Agnes dagbog (eller dødsbog, som hun har døbt den) for at fortælle sine efterladte, at døden er den eneste udvej.

“Det var da lige før, du fik parret dig med muddermonsteret, Sebastian,” fniser Sille på den der helt søde og uskyldige måde, så lærerne kun høre blomster og skyllemiddel komme ud af munden på hende og ikke det, hun faktisk siger. Men jeg hører det. Og råber: “Fucking rådne krøllebølleso” eller noget andet utroligt velformuleret. Og Sille spiller den! Uh, hun ved lige, hvordan man gør. Begge lærere kigger på hende. Hun lader underlæben bæve, ser ned i jorden, og Diana fanger sit stikord og lægger en arm om livet på hende og ser afventende på lærerne.

Sanne Søndergaard skriver med en utrolig ironisk humor og har fundet en virkelig god og virkelighedstro tone. Bogen rammer dybt og det er en af de bedste YA-bøger, jeg længe har læst – og jeg har immervæk læst en del gode på det seneste, så det siger ikke så lidt.

“Og jeg sad bare og så undrende på denne 43-årige fremmede kvinde, der påstår, at hun engang har klemt mig ud af sit underliv.”

———————————————————————————————————————————————————

Har I læst noget af Sanne Søndergaard?