trolderier

Hambros Allé 7-9-13 af Lotte Kaa Andersen, udgivet 2015 på forlaget Turbine, lånt på biblioteket, 291 sider, 4/5 stjerner

På Hambros Allé i Hellerup bor Line med sin mand Kristian og deres tre børn. Line har altid passet sin familie og det smukke hus, de bor i. Kristian er direktør i familievirksomheden, og tjener pengene. Alt burde være idyl, og det har det også været, men nu er ægteskabet ved at krakelere og Line gør alt hvad hun kan for at holde sammen på stumperne og den velpudsede facade.

På vejen bor også den succesfulde skilsmisseadvokat Caroline, der har gjort det til sit speciale at hjælpe netop kvinder med økonomien i en skilsmisse, hvor manden typisk har særeje over det meste af formuen. På hjemmefronten er hun gift med ejendomsmægleren Kaare, der kommer fra små kår i Brøndby Strand og stræber efter at blive anerkendt i de rigtige kredse. Kaare spekulerer i ejendomme, liebhaveri naturligvis, og første trin på vej til anerkendelse er, købet af det store gule palæ, familien nu bor i på Hambros Allé. Og så er Kaare i øvrigt rigtig glad for damer.

Cille og Ask har netop købt hus på Hambros Allé, det allermindste hus på vejen, og et rigtigt håndværker tilbud på trods af ingen af dem har gør-det-selv-flair. Så mens Ask arbejder som en gal for at tjene penge nok til hus, istandsættelse og håndværkere, flygter Cille hjemme fra og går Hellerup og omegn tynd med barnevognen, for at slippe væk fra byggerod og håndværkere.

Bogen tager os med om bag de høje hække, bag smedejernslågerne og de smukke facader på en eksklusiv villavej til en tilværelse som på mange måder, pengene på trods, ikke adskiller sig så meget fra en hvilken som helst anden villavej i Danmark. Alt er ikke lutter lagkage, selvom penge tikker ind på kontoen i en lind strøm.  Som en blød dyne af sikkerhed står de der, indtil den økonomiske krise også begynder at kradse og dynens dun blæser bort i vinden.

Lotte Kaa Andersen skriver utrolig lækkert, så man kan se, føle og er med hele vejen omme bag facaden. Jeg fik associationer til Christian Kampmanns bøger om familien Gregersen (Visse hensyn (1973), Faste forhold (1974), Rene linjer (1975) og Andre måder (1975)), og jeg kan se på bogens bagside, at anmelderen fra Nordjyske har fået tilsvarende tanker. Jeg elsker Kampmanns bøger og har læst dem mange gange, og kan kun anbefale både dem, men også Lotte Kaas bog om familierne på Hambros Allé.

Har I læst nogen af bøgerne – og hvad synes I?