The Dream Thieves af Maggie Stiefvater (The Raven Cycle #2), udgivet 2013 på forlaget Scholastic, læst på engelsk, lånt på biblioteket, 4/5 stjerner
*Kan indeholde spoilere til The Raven Boys*
Blue og firkløveret af drenge, The Raven Boys, har ikke været tilbage i Cabeswater siden den dag, hvor Adam ofrede sig selv, Blues tante forsvandt og deres latinlæren døde. Men der foregår ting og sager i Henrietta også. Strømforsyningen er ustabil. Adam ser mennesker, der ikke er synlige for andre. Ronan drømmer, ofte har han mareridt, og det er ret uheldigt, når han ubevidst er i stand til at tage ting med fra sine drømme. Ikke kun ting, også væsner.
Ronans temperament er voldsomt og især brian-typen Kavinsky, kan tirrer ham og få ham til at køre streetrace, og kaste med molotovcocktails. Han kan ikke bare ignorere Kavinsky, og da Gansey og Adam er på weekend hos Ganseys forældre, tilbringer Ronan tid med Kavinsky. Enten er man med Kavinsky og ellers er man i mod ham. Ingen middelvej er muligt.
The Grey Man er lejemorder, og han er god til det, derudover interesserer han sig også for angelsaksisk lyrik. Det er faktisk hans to hovedinteresser.
Endnu en gang skriver Maggie Stiefvater en fantastisk interessant bog. Det er skønt at være tilbage i Henrietta med Blue og drenge. Udviklingen i deres karakterer er spændende. Særligt fokus er der på Ronan og hans drømme, hans familie og så den her nye karakter, Den Grå Mand.
Det svært ikke at være imponeret over Stiefvaters fantasi, og den magi, hun finder på. Det er super troværdigt, ægte og interessant.
Skriv et svar