The Raven King af Maggie Stiefvater (The Raven Cycle #4), udgivet af Scholastic 2016, lånt på biblioteket, 439 sider, 5/5 stjerner
Endelig! Den længe ventede bog, afslutningen på The Raven Cycle. Jeg knuselskede The Raven Boys, nød The Dream Thieves og blev opslugt af alle eventyrlighederne i Blue lily, lily blue.
De sidste etaper af Ganseys mission med at finde den sagnomspundene konge, Glendower, nærmer sig. Samtidig er noget uhyggeligt undsluppet fra grotten i Blue lily, lily Blue som påvirker hele missionen. Det trækker op til en nervepirrende afslutning.
Det var vitterligt så dejligt at møde Blue og drengene igen, jeg elsker Stiefvaters univers og hendes personer. Jeg nyder hendes ord, hendes fine, finurlige betragtninger og ikke mindst historien. Afslutningen af historien er bittersød, på sin vis så rigtig og så alligevel ikke – en ting er sikkert, det er et farvel til Blue, de skønne Raven-drenge, de tossede kvinder på 300 Fox Way og Cabeswater – og jeg kommer til at savne dem alle.
—
Okay, kan vi lige snakke om,… (indeholder spoilers!):
– Hvad sker der lige for jagten på Glendower, hvorfor var det så vigtigt for historien? Han er jo død og jeg kan ikke helt greje betydningen af ham?
– Hvem er The Raven King? Er det Gansey?
– Selvom jeg elsker tanken om, at Gansey ikke dør, så er det alligevel en lille, bitte, bitte smule tamt, at han bliver reddet på målstregen – eller hvad synes du?
trolderier 
Jeg syntes faktisk det var meget fedt med et antiklimaks ifht. Glendower. De havde hele tiden sat deres lid til den magiske tjeneste der kunne redde dem (eller én de elskede) – men da det kom til stykket blev de ikke reddet af en mystisk sagnkonge der kom ridende ind fra kulissen på et deus ex machina-fabeldyr. De måtte selv tage ansvar og finde mod og handlekraft hver især. Jeg syntes det var et ret vildt træk at punktere hele seriens personificerede formål i allersidste akt, og så efterlade karaktererne (og læseren) på dybt vand. Desillusioneringen ifht. Glendower er en meget god metafor for ungdommens overgang fra de klart definerede, idealiserede mål til et mere nuanceret (og knap så heroisk) verdensbillede. Hvis man skal gå helt ud ad dansklærer-analyse-tangenten.
Jeg tror Gansey er The Raven King. Jeg ved bare ikke præcis *hvad* TRK er eller symboliserer. Måske noget med at Gansey er en naturlig leder for de andre ‘ravens’ – altså sine venner, som er ‘raven boys’ i kraft af skolen – og mennesker generelt, som Gansey-familien har en særlig myndighed over. Men det er lang tid siden jeg har læst 1-3, og 4’eren blev tonset igennem, så der er helt sikkert nogle ting jeg har misset. Man skal nok læse bøgerne igen for at gennemskue symbolikken fuldt ud. Maggie Stiefvater har selv sagt at der er massiv foreshadowing i hele serien, og jeg kan se på mange genlæsnings-anmeldelser at folk lægger mærke til mange flere ting i anden eller tredje omgang. Alene præsentationen af Noah i BOG 1 synes jeg er genial, set i bakspejlet – ligesom alle de små ting jeg har set folk regne ud på tumblr. Virkelig gennemtænkt serie.
Jeg havde ikke forventet at Gansey ville dø for alvor. Jeg var ret sikker på at Noah ville dø (troede mest på teorien om at han ville bytte sit liv for Ganseys). Spændingen lå for mig ikke så meget i hvorvidt han døde, men hvordan – og ikke mindst hvordan de fik reddet ham igen. Og så hvordan de andre ville håndtere det, når det skete.
En ting jeg var skuffet over var at Noah ikke var med i epilogen. Jeg savnede noget closure med ham. Og der kom aldrig rigtig mere med den dér store afsløring af at Blue var et træ (!?) – gjorde der? Og hvad med det rat de fandt i søen (‘He was alone when he left it behind’) – blev der nogensinde fulgt op på det?
Jeg må læse bøgerne igen. Måske giver alting mere mening da …
Arh, interessant læsning af Glendower! En ting er bare, at når nu de andre ting (hans datter og den dæmonting der) er levende, hvorfor er han så stendød? På en eller anden måde kunne jeg godt have tænkt mig, at hans historie blev fuldt lidt mere til dørs – men kan på den anden side også godt se at hele myteaspektet så risikerer at falde på gulvet.
Kan heller ikke se andet end, at Gansey må være The Raven King, og det passer jo også ganske glimrende med hele beskrivelse af Gansey-klanens nærmest “kongelige” opførsel – så det er nok som du skriver mere hvad katten præcis den status betyder eller symboliserer? Altså, selvfølgelig følger Blue og de andre drenge ham på hans quest, og så er der hele aspektet med parallellerne til Glendower, om hans kreds af magikere der jo afspejles helt fint i Gansey og resten af slænget – men er det bare det?
Jeg kan lige forstille mig, hvilken fuldstændig anden læsning man ville få når man nu kender plottet – det kunne være interessant.
Enig, det blev lidt skørt med Blue, og ret uafsluttet – som den lige skulle trækkes op af hatten for at forklare noget, men lidt endte ud med at give anledning til flere spørgsmål. Og det med rettet, nej, det tror jeg ikke – så har jeg i hvert fald misset det.
Var der ikke noget med at Glendower var syg eller såret eller sådan noget da han døde? Måske gør det ham mere død end de andre? Jeg ved det ikke. Og synes også det på en måde er meget fedt at det er svært at gennemskue *hvorfor* han er død – for så er det hele så meget mere meningsløst, hvilket rammer karaktererne så meget desto hårdere (og dermed også læseren).
Og ja, jeg tror bare det er dét. At han er en konge, i overført betydning, men skal lære at tage det ansvar på sig. Han skal føle sig kongerollen værdig ved at finde sig selv og sin plads i venneflokken (ikke som konge, men som ligebyrdig, både i stand til at give OG modtage hjælp).
Måske er der en masse ting der åbenbarer sig når vi genlæser en dag. Det er jeg ret sikker på. Og ellers er det også meget fascinerende med en forfatter der tør efterlade så mange åbne pladser i sin historie. Måske er det slet ikke meningen at de alle sammen skal fyldes ud.
Seriøst, prøv at læse Noahs allerførste replik. I min paperbackversion er det på s. 47 i kapitel 4. Jeg grinede af den da jeg læste den første gang, men da jeg tilfældigvis faldt over den igen efter at have læst bogen færdig, betød den noget helt andet. Sådan er det med mange af de ting de siger og gør. Dobbeltbetydninger. I like it.
Jo, det var han vidst nok. Jeg kan bare ikke få det helt til at passe med, at Gansey får at vide, at han får lov at leve pga. Glendower (mod at en anden dør godt nok). Det lægger jo alt andet lige op til, at der er et eller andet med Glendower der skal ordnes/løses?
Jeg skal helt sikkert have investeret i den serie – jeg har lånt dem på biblo – og det er en, der skal befinde sig i mit hjemmebibliotek 🙂
Jeg tænker … formuleringen ‘You will live because of Glendower’ kan have en dobbeltbetydning. Han vil overleve på grund af sin quest efter Glendower, ikke på grund af noget Glendower gør, direkte. Men på grund af de venner han har samlet omkring sig i sin søgen. Det er dem som redder ham.
“Someone else on the ley line is dying when they should not, and so you will live when you should not.” Hans skæbne er bundet sammen med Noahs, fordi de er venner. Og tiden er en cirkel. Så hans liv kan byttes for Noahs.
Især alle hintsene til Ronan / Adam er sjove. Den her er så fin:
She [Blue] wore a dress Ronan thought looked like a lampshade. Whatever sort of lamp it belonged on, Gansey clearly wished he had one.
Ronan wasn’t a fan of lamps.
Og den her (selvom den er lidt mere badum-tjish-agtig):
[Gansey]: “I’m going to need veryone to be straight with each other from now on. No more games. This isn’t just for Blue, either. All of us.”
Ronan said, “I’m always straight.”
Adam replied, “Oh, man, that’s the biggest lie you’ve ever told.”
Haha, jeg er helt sikker på, en genlæsning ville give så mange sjove aspekter til historien!!
Det jeg har skimme-genlæst indtil videre har givet mig en ret klar fornemmelse af at der er meget skjult guld i vente 🙂