Desertør af Halfdan Pisket (Desertør #1), udgivet 2014 på forlaget Fahrenheit, lånt på biblioteket, 104 sider, 4/5 stjerner
Jeg har læst min første graphic novel. Jep! Jeg troede egentlig ikke det ville ske, da jeg aldrig har været den store tegneserielæser. Imidlertid læste jeg et interview (måske på Politiken?) om Halfdan Pisket, og jeg var ret fascineret af den historie, han fortæller i denne trilogi. Halfdan Pisket fortæller om sin far. Faderen vokser op i hvad der synes at være en konfliktfyldt by, men hvor muslimer og kristne lever fredeligt side om side. Familien er selv et glimrende eksempel – morfaren er muslim og mormoren er kristen og shaman. Men konflikterne når også byen, der ligger i et grænse område mellem Tyrkiet og Armenien, og de små sprækker bliver til store fundamentale revner i byen bogstaveligt talt, men også i familien og ikke mindst faderen.
Jeg var meget grebet og berørt af historien, som bliver fortalt med få ord, på en lidt underspillet og nøgtern måde. Det virker helt vildt godt. Jeg kan helt klart anbefale den her fine tegnede bog.
Hvordan har I det med graphic novels? Har I læst Desertør-trilogien?
Skriv et svar