August i bøger: 8 stk., to af dem lydbøger og en graphic novel.
1.
Måneden startede med en rigtig hyggelig bog. Nostalgisk, selvom jeg ikke har læst den før – for tv-serien, har jeg set mange gange. Det lille hus ved floden af Laura Ingalls Wilder. Det er så fint og enkelt. Det er hverdagshistorier fyldt med nærvær og kærlighed – og man fornemmer (i hvert fald som voksen) undertonerne af, hvor barskt et liv, det rent faktisk må have været. 3,5/5 stjerner.
2.
En helt anden, og slet ikke underspillet, men fuldstændig nøgtern fortælling om et barsk liv i form af månedens anden bog, den grafiske fortælling Desertør af Halfdan Pisket. Den er super anbefalelsesværdig, den er stærk og brænder sig fast. 4/5 stjerner.
3.
Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten var månedens tredje bog. Det var en rigtig fin bog. Jeg elskede, at den gjorde mig klogere på den nordiske mytologi – og vidste mig nye facetter. 3,5/5 stjerner.
4.
Støv og stjerneskær af Laini Taylor var den første lydbog, jeg fik afsluttet i august. Ikke så helt fuldstændig eminent som Ildenglen, og et irriterende oplæserskift, men stadig en anbefalelsesværdig fantasyserie. 4/5 stjerner.
5.
August måneds bog til læseklubben var The Princess Bride af William Goldman, som desværre skuffede mig lidt. Den var i hvert fald ikke som forventet. 3/5 stjerner (shh, måske kun 2,5?).
6.
Jeg elskede, elskede den sjette bog i august, nemlig Ravkikkerten af Philip Pullman. Afslutningen på Lyra og Wills eventyr. Hvor er det en gennemført og storslået fortælling. 5/5 stjerner.
7.
Blå er min yndlingsfarve, men desværre skuffede Safirblå af Kerstin Gier mig lidt. Jeg manglede (ny) handling, nye afsløringer – og derfor glæder jeg mig til Smaragdgrøn udkommer her i efteråret – for jeg satser på, alt det gode er gemt i den. 2,5/5 stjerner.
8.
Sidste bog i august, er lydbogen Halvkode af Sally Green. Desværre også lidt en skuffelse, måske noget af det kan tilskrives oplæseren? 2/5 stjerner.
Har I læst nogle af bøgerne? Hvilke bøger, har I læst på det seneste?
***
Husk at den står på fælleslæsning i september: The Secret Garden af Frances Hodgson Burnett under #thesecretseptember
trolderier 
Dejligt udvalg af bøger, du har læst denne måned! Jeg har læst flere af bøgerne og er blandt andet enig mht. Safirblå – den serie var i det hele taget ikke helt så god, som jeg havde håbet på. Til gengæld har jeg ret anstrengt forhold til bog 2 og 3 i Pullmans trilogi. Jeg overvejer, om jeg på et tidspunkt skal genlæse bøgerne for at undersøge, om de stadig skuffer mig, men jeg kan huske, at jeg syntes, de var markant anderledes (og ikke på en god måde) i forhold til den første bog.
God weekend 🙂
Mvh.
Den lille Bogblog
Tak for det 🙂
Jeg var egentlig fint underholdt af Rubinrød, men nu må der altså gerne ske noget!
Jeg ved ikke hvornår, du har læst Pullman-bøgerne, men jeg kunne forestille mig, at man som barn/ung oplever eventyret i 1’eren som fantastisk (og det er det jo også!), men noget af det barnlige forsvinder ligeså stille i 2’eren og helt sikkert i 3’eren. 2’eren oplevede jeg som stillestående, og jeg kunne godt forestille mig, at 3’eren kan opleves som meget alvorlig og mindre eventyrlig, især hvis man er ung. Jeg håber, du vil give dem et forsøg med en genlæsning – og så vil jeg glæde mig til at høre din mening.
God weekend!
Jeg tror, jeg var omkring 30, da jeg læste dem sammen med gemalen (vi brugte dem som højtlæsningsbøger), og vi var begge ret skuffede over 2’eren og 3’eren. Jeg tror mere, at det dels handler om, at jeg ikke syntes, forfatteren udnyttede det potentiale, der var mht. at bygge videre på fortællingen i den første bog, ligesom jeg generelt bare ikke brød mig om den retning, som historien tog i 2’eren og 3’eren. Det blev lidt for religiøst i det hele taget.
Mvh.
Den lille Bogblog
Det er rigtigt, det gør det (altså bliver religiøst) – men jeg må sige, at jeg nu alligevel nød især 3’eren. Altså de der mulefaer og deres verden er bare så fascinerede bygget op. Men jeg kan godt se, hvad du mener – når man tænker over det, er der forskel på 1’eren og de andre. Selvom det kan forklares med, at Lyra, og senere også Will, udvikler sig, så er det nok ikke hele forklaringen. Jeg har ikke helt tænkt over det på den måde, før du nævner det, men det har helt sikkert noget med universet og alle verdnerne omkring selve personerne også.
Åh, sikke en skam, at du ikke stornød ‘The Princess Bride’. Jeg synes, den var så sjov! Hvad ved den skuffede dig?
Jeg tror først og fremmest, det var fordi, jeg regnede med noget helt andet. Jeg forventede slet, slet ikke ironien og de sjove bemærkninger – men det kunne jeg godt leve med. Det største problem er nok, at der ingen regler er – alt kan lade sig gøre. Fx at Westley skal dø efter et bestemt tidsrum, når pillen holder op med at virke – og han bliver sort of reddet på målstregen. Det huer mig ikke, og jeg synes, det er med til at gøre historien usammenhængende, at egne, skrevne “regler” igen og igen brydes.