Dengang i Lemvig – En familiehistorie af Elisabeth Møller Jensen, udgivet 2015 af Forlaget Gyldendal, lånt på biblioteket, 298 sider, 2,5/5 stjerner
Det er altid lidt svært med erindringer og biografier – de kan være vedkommende og interessante. Da jeg læste Dengang i Lemvig fik jeg ofte en fornemmelse af, at det mest ville være vedkommende for familien selv. Ikke at bogen som sådan er uinteressant, men den blev bare ikke rigtig vedkommende for mig. Elisabeth Møller Jensen gør meget ud af det svære forhold, hun har haft til sin mor – og skriver flere gange, at nogle ting er svære for hende at skrive om i relation til moderen. Det forekommer mig derfor også, at bogen kan have været en form for “terapi” at skrive – hvilket uden tvivl kan have været godt for forfatteren.
I glimt og små anekdoter fandt jeg da også fine passager og så kan jeg ikke stå for bøger med gamle billeder, det er helt klart et kæmpe plus.
Jeg tror bogen, foruden at appellere til familien, også kunne være interessant at læse for andre børn af tiden og for dem, der kommer fra Lemvig og omegn.
Skriv et svar