Guderne af Elin Cullhed (oversat fra svensk efter “Gudarna”), udgivet af Forlaget Carlsen i 2016, lånt på biblioteket, 220 sider, 2,5/5 stjerner
Jeg udøste mig kærlighed til SKAM her, og da jeg så hørte den her bog omtalt som et rigtig godt bud på en bog til alle, der elskede SKAM, så reserverede jeg den fluks på biblioteket. Velvidende, at det er et rigtig svært label at leve op til for hvilken som helst bog, film eller lignende, når man klistrer det til med referencerne til noget andet. Det er virkelig svært ikke at blive skuffet. Og det var lige præcis, hvad jeg blev – skuffet.
Jeg kan ikke se lighederne til SKAM. Det, at bogen foregår i Sverige (SKAM i Norge), at handlingen ikke som sådan er noget voldsomt (der er ingen, der har kræft eller noget), men bare almindelig ungdom og deslige udfordringer og det gør ikke, at man fordi man elsker det ene også vil elske det andet. Slet ikke. Jeg var ikke fan.
Bogen handler om de tre veninder, Bita, Lilly og Jane, der kalder sig selv Guderne. Piger og kvinder er ikke ord, de vil have siddende på sig. I deres lille teenagerunivers forsøger de med små feministiske aktioner, kærlighed, sex og grænser.
Har I læst Guderne? Og har I prøvet at læse noget, der har fået påklistret et label med “Til alle, der elsker…”?
PS.
Og når vi nu er ved det – så vil jeg sige, at den her – selvom de langt fra er ens – mere har den samme nerve og dagligdagsbekymringer som SKAM. Døm selv.
Skriv et svar