Mere end det af Patrick Ness (org.titel “More Than This”), udgivet 2015 på Forlaget Gyldendal (org. 2013), lånt på biblioteket, 447 sider, 3/5 stjerner
Det her viste sig også at være en bog uden for min normale comfort zone. Det der med dystopiske, postapocalyptiske fremtidsscenarier er ikke lige min kop te. Men nu gjaldt det altså forberedelse til BogForum 2016, så jeg bed tænderne sammen. Og i øvrigt var jeg jo ganske glad for Monster af selv samme forfatter, selvom det anede mig, at hans andre værker formentlig ville være helt anderledes.
Patrick Ness er dygtig til at formulere sig og han kan fortælle en historie, ingen tvivl om det. Problemet her er nok mest mine nerver. Jeg læste konsekvent ikke i bogen inden sengetid. På et tidspunkt undervejs lykkedes det dog Ness at fange mig ind, hvor jeg ellers synes, det var ved at blive lidt for ensformidt. Igen til slut var jeg klar til at hæve den forventede stjerne-rating, da jeg forudså en slutning som, i min optik, ville have lavet en “full circle”, men som ikke kom. Så de stjerner, jeg uddeler, går til den velformulerethed og det sproglige overskud, som Patrick Ness viser, samt de interessante overvejelser bogen opstiller.
Bogen handler om Seth. Seth dør. Han drukner og bliver smadret mod skarpe klipperev. Men så vågner han igen. Det giver ikke mening for ham, han kan huske, han dør og han kan huske fornemmelse af den brækkede skulder, smældet da han ramte klipperne. Men her er han så alligevel i live, og med en intakt skulder.
Jeg tror ikke, jeg får læst mere Ness inden BogForum – men hvis lysten skulle melde sig en anden gang, hvilken bog bør jeg så samle op?
Tak for anmeldelsen, jeg tror faktisk ikke, jeg er stødt på denne bog før. Var det fordi den var uhyggelig at du ikke ville læse den inden sengetid?
Ja, men ikke sådan gys-uhyggelig, mere fordi grundstemningen er så trøstesløs. Det smitter nemt af inden sengetid for mig 🙈
Nå, ja det forstår jeg godt.
‘Mere end det’ er nok den Ness-bog, der har interesseret mig mindst. Jeg elskede The Chaos Walking-trilogien, jeg morede mig kosteligt over ‘The Rest of Us Just Live Here’, og så kneb jeg en tåre over ‘A Monster Calls’.
Mvh.
Den lille Bogblog
Umiddelbart er det The Rest of Us… der lyder mest tiltalende i mine øre, hvis jeg skulle læse mere Patrick Ness 🙂