Tågens fyrste af Carlos Ruiz Zafón (Tågens fyrste #1), oversat fra spansk efter ‘El príncipe de la niebla’, udgivet på Forlaget Lindhardt & Ringhof i 2016 (org. 1993), modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, læst med læseklubben, 171 sider, 2/5 stjerner
Selvom Tågens fyrste først lige er udkommet på dansk, så er det faktisk Ruiz Zafóns debutroman og den blev i sin tid udgivet som en ungdomsroman. Endvidere er bogen første del af en trilogi og næste bind udkom 9. november 2016 (ifølge forlagets hjemmeside i hvert fald).
Jeg havde muligvis ikke samlet den her bog op, hvis ikke det havde været fordi, den skulle læses som novemberbogen i min læseklub. Selvom jeg tidligere har udtrykt mig lidt lunkent omkring Ruiz Zafóns bøger, fordi jeg (er en kylling og) ikke altid bryder mig om den konstante dystre undertone, der er meget karakteristisk for Zafón. Ironisk nok mangler jeg faktisk lige præcis dét i den her bog. Der bliver lagt op til en uhyggelig spøgelseshistorie, men selv for en kylling som mig bliver det aldrig rigtigt uhyggeligt.
Det formoder jeg, langt hen af vejen kan tilskrives, at det er Zafóns debut, at han endnu ikke har udviklet og fintunet sin ellers så karakteristiske litterærestemme. Det, der ikke fungerer for mig, er, at det hele går lidt for hurtigt, der er nogle ting, der ikke bliver ordentlig forklaret (uret, tidsaspektet) og så det, at en masse potentielt uhyggelige ting (statuer af klovne f.eks.) simpelthen ikke bliver uhyggelige. De bliver forklaret frem for brugt til at fremmane en uhyggelig stemning. Derudover bruger Zafón også nogle lidt for billige tricks – eksempelvis at få lillesøsteren, moderen og faderen ud af huset i længere tid, meget belejligt, men altså – tsk tsk!
Læs også:
Andre meninger om bogen:
trolderier 
Skriv et svar