Solens følge af Boris Hansen (Den ældste myte #2), hørt som lydbog på Bookmate, 8 t 32 min, oplæst af Torben Christensen, 4/5 stjerner
Der er en fordel ved lydbøger – altså udover det sædvanlige med, at man kan læse mens man kører bil, lægger tøj sammen, smører madpakker ovs. – nemlig, at man lægger knap så meget mærke til coveret undervejs. Jeg må indrømme det ikke helt appellerer til mig i den her sammenhæng. Det gør Boris dog i høj grad, ud over at være et imødekommende og venligt menneske, så skriver han også fremragende – hvilket jeg opdagede, da jeg læste Panteon-sagen #1 Vejen til Panteon (som har et meget, meget fint cover i øvrigt!).
Men altså, man skal ikke skue hunden på hårene eller en bog på dens cover, så se at komme i gang – det her er en fremragende serie.
Måske gik det hele en anelse langsommere i Solens følge end i Mytens forbandelse, eller det har nok noget at gøre med, at 2’eren er rundtregnet dobbelt så lang som 1’eren. Igen lykkes det Boris Hansen at skabe en afrundet historie med sløjfe og det hele, men hvor man fortsat er nysgerrig efter mere.
En detalje er, at jeg formentlig nok er for voksen til, at synes advokatbrevet er troværdigt – men jeg kan godt leve med det for at få historien til at “gå op” – og jeg tvivler ærligt talt også på, den yngre læserskare vil tænke over netop det.
Skriv et svar