trolderier

Harry Potter and the Cursed Child af John Tiffany og Jack Thorne, udgivet af Little, Brown i 2016, min bogreol, 343 sider, 3,5/5 stjerner

Der har været mange diskussioner af om det nu også var nødvendigt med flere bøger om Harry Potter. Den er svær, ik? Og det er en hårfin grænse at balancere på, når man giver sig i kast med et så elsket univers.

For det første er det ikke J. K. Rowling, der har skrevet The Cursed Child, for det andet er det et manuskript og ikke en bog og for det tredje er der temmelig stor forskel på de to nævnte.

Det er værd at huske, og med det in mente, kan man læse det for, hvad det er. Et manuskript. Et velskrevet manuskript. Historien er i hvert fald spændende, og jeg kan ikke andet en forestille mig, at det ville gøre sig overordentligt meget bedre på scenen end på papiret.

Det er klart, at der ikke er tale om en så veludfoldet og nuanceret historie, som i bøgerne – det hele går væsentlig hurtigere, men det er jo netop tiltænkt et andet medie. Det er nok ikke nemt at læse uden at kende Harry Potter-bøgerne – eller at kende universet fra filmene, for en masse ting er underforstået, men alligevel kommer man længst med historien ved at holde de to ting adskilte. The Cursed Child kan på ingen måde sammenlignes med de øvrige bøger i serien, men i sig selv er den et fint bud på en hurtigt læst historie med et udmærket tvist. Lidt letkøbt måske nok, men igen – det hele er tiltænkt en hurtigere, og væsentlig kortere, iscenesættelse. Så forvent ikke en rigtig 8. Harry Potter-bog, men tag den for hvad den er. Eller lad være, hvis du ikke tåler, at nogen roder med dit favorit univers 😉

Det lykkedes mig med denne bog at få krydset endnu en bog af på min 2017-liste (og jeg er bange for, det bliver den sidste af dem, jeg når i år!)

***

Har du læst Harry Potter and the Cursed Child – og hvad synes du?