/Reklame – modtaget som anmeldereksemplarer fra Forlaget/
Udpost 13 – Træfolket af Lars Bøgeholt Pedersen, udgivet af Forlaget Pronto i 2017, 93 sider
Udpost 13 – Sumpfolket af Lars Bøgeholt Pedersen, udgivet af Forlaget Pronto i 2018, 89 sider
Jorden er oversvømmet og det er svært af finde mad. Viktor er på jagt, da han overværer nogle regeringssoldater forulykke. Viktor ender op med at blive tvunget med som guide af et par overlevende som skal til Udpost 13, da rygterne går om en korrupt oberst og snyd med fordeling af maden.
Bøgerne er godt skrevet, der er et fint flow. Jeg er vild med kombinationen af tekst og illustrationer – og Christian Guldager har altså en god streg! De er spændende og let læselige, og vil appellere til mange – både som selvstændig læsning, men højtlæsning vil bestemt også fungere.
Jeg kan godt li’, der er gjort noget for at pakke bøgerne lækkert ind. De er i blødt, men kraftigt bind, der er lækre illustrationer på forsatspapirer – ditto bagi – og indholdet er sat op med en kombination af hvide, grå og sorte sider, der sammen med illustrationerne virkelig er med til at understøtte historien.
Historien om Viktors vej til Udpost 13 fortsætter i Bjergfolket, som jeg ser frem til at læse. Varme anbefalinger til serien herfra.
Skriv et svar