trolderier

/Reklame – modtaget som anmeldereksemplar/

Solvogteren af Maja Lunde, udgivet på dansk af Forlaget Turbine i 2021, 198 sider, 5/5 stjerner

Kombinationen af Lundes ord og Aisatos illustrationer er et match made in heaven. Ikke blot har de sammen udgivet Snesøsteren, der sammen med Solvogteren repræsenterer henholdsvis vinter og forår, men vi har mere i vente fra dem. I fornemmer nok, hvor det bærer hen – vi kan nemlig se frem til både en sommer og en efterårsfortælling fra duoen , som tilsammen kommer til at udgøre deres årstidsfortælling.

To temaer går igen, hvis man kender til Lundes forfatterskab – klima og sorg. Det er også nøgleordene i Solvogteren. Verden er blevet trist, våd og grå. Solen findes ikke på himlen mere og maden står det småt til med. I den lille landsby, hvor Lilja bor med sin bedstefar, ser alle frem til de dage, hvor bedstefaren kommer med frugt og grønsager fra sit drivhus. Store, smagfulde tomater. Søde gulerødder. Men aldrig helt nok til at mætte alle munde tilstrækkeligt. Bedstefarens drivhus er forbudt område for Lilja, men en dag følger hun efter ham – og så begynder der, at ske ting og sager, jeg ikke vil røbe.

Se også BLÅ af Maja Lunde

Ligeså meget som Lundes ord – i starten endog mere – fanger Aisatos stemningsfyldte illustrationer læseren ind. Det er en fornøjelse, også efter endt læsning, at tage bogen frem og nyde de smukke billeder. Hvor jeg i Snesøsteren var indfanget af historien fra begyndelsen, tog det mig lidt mere læsetid at få historien ind under huden denne gang. På et tidspunkt var jeg meget spændt på, om Lunde kunne holde fanen højt og runde historien af på en måde, så det ikke kom til at virke som om luften bare gik ud af ballonen. Men det lykkes faktisk. Heldigvis – der er ikke noget værre end en antiklimatisk slutning.