/Reklame – modtaget af forlaget/
Sarahs første juleaften af Anette Wilhjelm Jahn, udgivet af Bibelselskabet i 2021, 48 sider
En rigtig sød og anderledes julehistorie – som er bygget op om juleevangeliet. Sarah og hendes familie har en lille kro, og må afvise Josef og Maria, da de kommer dertil og har brug for logi. Men Sarah hjælper dem alligevel for der er noget særligt over Maria og det er tydeligt for Sarah, at hun behøver hjælp. På den måde bliver Sarah vidne til begivenhederne i stalden og den allerførste juleaften.
Maden og krydderierne, der er en stor del af fortællingen, gør den levende og smagfuld (så at sige!) og jeg synes at alle opskrifter, aktiviteter og legeanvisninger, der følger efter selve historien binder det hele utrolig fint sammen.
Min eneste anke er, at dialogen godt kunne være strammet lidt op – og så kunne bogstaverne også med fordel have været større. De er virkelig små og tekstblokkene på siderne tætskrevne. Bortset fra det er den fint layoutet og illustrationerne er stemningsfulde.

Skriv et svar