Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Bøger 2015’ Category

Året der gik 2015

Endnu et år er gået og det har for mig været et helt forrygende læseår. Jeg har været igennem ikke mindre end 105 bøger, og altså over den magiske trecifrede grænse. Jeg har læst væsentlig flere bøger end i 2014, hvor jeg nåede op på 63 stk.

Det har også været et år fyldt med boglige oplevelser, som har gjort mit boghjerte så glad og mine bogreoler spændt til det yderste.

Igen i år har jeg hørt en del lydbøger og jeg har her i slutningen af 2015 fundet ud af, at det fungerer godt (og er helt vildt motiverende) for mig at løbe med en lydbog i ørene. Lydbogsmediet har også været medvirkende til, at jeg har turdet våge mig ud i lidt andre genrevalg og lyttet til bøger, jeg måske ellers ikke ville have stiftet bekendtskab med i bogligform. I det hele taget er jeg i årets løb blev ret så glad for fantasy og tør nu også godt læse inden for genren sci-fi (i hvert fald lidt!).

IMG_4317

Lad mig fremhæve nogle af de beste læseoplevelser fra 2015. Læs mere

Read Full Post »

Status: December 2015

IMG_6747 IMG_6758 IMG_6752 IMG_6740 IMG_6845 IMG_0045 IMG_6856 IMG_6847 IMG_6941 IMG_0146 IMG_6975

Det overgik selv mine egne forventninger! Det blev til 11 bøger i december, hvilket betyder, jeg i 2015 nåede at læse (eller lytte til) 105 bøger. Dette indlæg kommer til at handle om december-bøgerne og senere på måneden følger et opsummerende indlæg om hele 2015.

1.
Decembermåneds første bog var den meget anerledes, men smukke bog, Byen jeg elskede af Nader Ebrahimi. I virkeligheden tror jeg, det er første gang, jeg læser en bog af en persisk forfatter. Den er speciel i sin form, med blandingen af poesi og skønlitteratur. Den danske udgave er endvidere illustreret med smukke illustrationer.

2.
En digtsamling, hvor bagsideteksten var det bedste, blev min anden bog i december.

3.
Endelig kom jeg igang med Lene Kaaberbøls Katriona-serie, da jeg som den tredje bog i december læste Sølvhesten. Kaaberbøl er vitterligt dygtig til at skabe et fantasyunivers.

4.
Til alle slags fester af Ulla Taylor overraskede mig positivt, og er en rigtig fin bog.

5.
December blev også måneden, hvor jeg læste min første Willa Cather bog, nemlig O Pioneers! som er en smuk, smuk bog. Jeg skal udentvivl udforske Cathers-forfatterskab mere.

6.
Det blev også til barndomsfavoritten Krummerne af Thøger Birkeland. Desværre var lydbogen indlæst påny i 2014 og magien fra min barndom ville ikke helt indfinde sig, da jeg ikke var begejstret for den nye oplæser.

7.
En lille julelydbog i form af Peters Jul sneg sig også ind og forsødede min december. Hyggelig og fin lydbog, som kan kickstarte julestemningen på blot 12 minutter.

8.
Jeg nåede også anden del af Katriona-serien, Hermelinen af Lene Kaaberbøl. Og jeg glæder mig til, forhåbentlig, at få læst tredje og sidst del her i januar.

9.
Jeg fik også stiftet bekendskab med Sarah Waters, da jeg læste Rænkespil. Det er helt sikkert en god bog, men jeg blev alligevel lidt skuffet – jeg havde nok forventet mig mere, fordi Waters er blevet rost og rost her i blogland.

10.
Jeg havde også en helt igennem intim oplæsning af 7/11 med Caspar Eric. Det var bare ham og mig – mig i løbeskoene og ham i mine høretelefoner, og det fungerede simpelthen så godt. Det er ikke sidste gang, jeg lytter til en digtsamling.

11.
Inden årets sidste dage løb ud nåede jeg også at få begyndt på endnu en tidsrejseserie, da jeg læste fantasybogen Rubinrød af Kerstin Gier. Jeg har lidt svært ved at stå for smukke kjoler på et bogcover, og så har Nanna Foss givet mig smag for tidsrejser.

Jeg håber, I også fik en god afslutning på jeres læseår.

IMG_6885

 

Read Full Post »

IMG_6975

Rubinrød – kærlighed går gennem alle tider af Kerstin Gier (Rubinrød #1), oversat fra tysk efter Rubinrot – Liebe geht durch alle Zeiten, udgivet på Forlaget Turbine i 2015 (udgivet første gang 2009), lånt på biblioteket, 355 sider

Jeg kan vist takke Nanna Foss for min spirrende interesse for tidsrejser. Leoniderne og Geminiderne er dog helt anderledes end Rubinrød, altså bortset fra tidsrejseaspektet.

I Gwendolyns familie er de bærere af tidsrejsegenet, ikke alle, men nogen. Gwendolyn for eksempel. I 16-17 års alderen viser genet sig, og den udvalgte oplever for første gang at rejse i tiden. Følelsen er svimmelhed, hvorefter man forsvinder og havner på samme sted, man forsvandt fra, blot i en anden tid.

Hun er ikke alene om at kunne rejse i tiden, for en anden familie i byen er også bærere af tidsrejsegenet, her det blot de mandlige familiemedlemmer, der kan arve det. Derfor befinder Gwendolyn sig også pludseligt på et farefuldt tidsrejseeventyr med den to år ældre Gideon. Og det er slet ikke så ufarligt at rejse i tiden, som man skulle tro.

Rubinrød er første del af en fantasytrilogi og jeg kan se på Turbines hjemmeside, at anden del, Safirblå, udkommer på dansk til juni. Jeg skal helt sikkert læse videre om Gwendolyn og Gideons eventyr og mystiske familieforhold.

 

Read Full Post »

IMG_0146

7/11 af Caspar Eric, hørt som lydbog på Mofibo, oplæst af forfatteren, 1 t 40 min.

I 2014 debuterede Caspar Eric i Danmark med digtsamlingen 7/11 (han har tidligere udgivet lidt på et norsk forlag). Digtsamlingen handler om det at være ung, byens liv og puls, kærlighed, sex. Der er en rigtig god rytme i digtene og efter hvert digt afslutter Eric med en række hashtags (#) som opsummerer handlingen. Det er en fin detalje. Specielt når man, som jeg gjorde, lytter og ikke læser digtene, da de så fungerer som afslutningsmarkør. Digtene virker meget ærlige og følsomme. De er nutidige og der er masser af referencer til bøger, film og serier, og efter hver henvisning angives et årstal.

Det fungerede virkelig godt for mig at lytte til digtene. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan oplevelsen havde været, hvis jeg havde læst dem, men det var ret meditativt at lytte til dem, hvad jeg typisk har gjort når jeg har løbet eller gået en tur. Tit kommer jeg til at læse for hurtigt, når jeg læser digte og på den måde, trænger de ikke ordentlig igennem til mig, men fordi jeg denne gang var tvunget til at lytte, så dvælede jeg ved ordene på en anden måde. En anden grund til, at jeg tror, det har fungeret så godt at lytte til digtene er, naturligvis, at forfatteren selv læser dem op. Det bliver helt vildt intimt og jeg kan ikke forestille mig, det ville fungere med en “fremmed” oplæser.

Om du vælger at lytte eller læse digtene, er ikke afgørende, det afgørende er, at du gør det! Jeg ikke kan forestille mig andet end, at det vil være en oplevelse uanset mediet.

For mit eget vedkommende kan jeg sige, at det bestemt ikke er sidste gang, jeg lytter til digte, og Caspar Erics Nike er på min liste over kommende lydbøger.

———————————————————————————————————————————————————

Hvad er jeres erfaringer med at lytte til digte? Har I prøvet det, og fungerede det for jer?

Read Full Post »

IMG_6941

Rænkespil af Sarah Waters (oversat fra engelsk efter “Fingersmith”), udgivet 2003 på forlaget Lindhardt & Ringhof, lånt på biblioteket, 505 sider

Den var lidt træg at komme igang med den her bog, jeg skulle i hvert fald nogle hundrede sider ind, før jeg blev fanget. Ret præcist blev jeg fanget lige til sidst af bogens første del, og begyndte hektisk at læse videre i anden del, hvor fortællervinklen er skiftet.

Det er nogle ret interessante tvist, man kan lave, når skift af fortællervinkel udnyttes som her.

Bogen handler om Sue, der vokser op hos en fattig svindlerfamilie i London. Den handler også om Maud, der bor på et landligt gods hos sin onkel. Sue skal udgive sig for at være kammerpige hos Maud med henblik på at franarre hende nogle penge.

Ingentvivl om at Sarah Waters skriver glimerende, og at historien her er både interessant og spændende – men jeg må indrømme, at jeg nok havde forventet en anelse mere efter alle de roser, jeg efterhånden har hørt om Waters.

———————————————————————————————————————————————————

Har I læst noget af Sarah Waters? Hvilken af hendes bøger er mest anbefalelsesværdig og hvorfor?

Read Full Post »

IMG_6847

Hermelinen af Lene Kaaberbøl (Historien om Katriona Trivallia – Katriona #2), udgivet 1994 på Klematis, lånt på biblioteket, 251 sider

Kat er på vej til Breda By med sølvrytteren Simon for at starte sin læretid som bredinari på Sølvrytterskolen. Hun har sit heftige temperament og sin hemmelige viden om Hermelinen med sig. Ligeså stille får Kat venner på skolen, da hun lærer at tøjle sit temperament bedre, det er nødvendigt for at skabe venskaber men ikke mindst også for at kunne omgås sølvhestene. Alligevel kommer Kat naturligvis ud i problemer, og hun ender hjemme på kroen igen, hvor alt langt fra er som hun forlod det.

Hemmeligheder og forviklinger er skabt, nogle er overvundet andre afventer det endelig opgør i den afsluttende bog. Det er en ganske fin mellembog, og jeg hygger mig i selskab med Kaaberbøls univers.

Læs også min anmeldelse af Sølvhesten, der er første del i trilogien om Katriona.

Read Full Post »

Nyt i reolen #15

Rigtig glædelig jul!

Denne gang viser jeg mine boglige julegaver frem, bøger fra BogForum og hvad jeg ellers har fået på hylderne siden sidst.

IMG_6885

Under træet var der denne fine stak til mig – jeg må have været så artig, med alle de fine bøger 😉 Som I kan se, har jeg fået to ens Mindful Malebøger, så derfor planlægger jeg at holde en bette give-away i janaur, så en af jer søde læsere kan få glæde af den – stay tuned!

IMG_6902

IMG_6898

Jeg glæder mig super meget til at åbne A Christmas Carol næste år i december, og den er bare så yndig i den her clothbound udgave fra Penguin. Monster af Patrick Ness måtte jeg bare eje, selvom jeg allerede har læst den – den er så smuk og med fine illustrationer. Anna og det franske kys er så elskelig, at jeg må have hele Perkins serien på min reol (læs min anmeldelse af Anna her), nu mangler jeg bare Lola, så er samlingen komplet.

 

IMG_6903

Jeg har efterhånden hørt så meget om Morika-serien, og glæder mig til snart at begynde på den. Jeg var så heldig at en af de søde piger fra Bogbloggertræf allerede havde Morika #1 Rent blod, så derfor måtte jeg gerne få den. Så skal der leves! af Karen Thisted er en byttebog fra Arnold Busck, det er altså et genialt koncept. Jeg hørte Karen fortælle om sin nye bog til BogForum i år, og derfor fik jeg lyst til at læse den her. Det er ikke sikkert, det er en, der får lov at blive på min reol, men så kan den jo blive byttet endnu en gang.

IMG_6904

Sarahs nøgle købte jeg på Bogforum, da jeg efterhånden mange gange har hørt den rosende omtalt. Snebarnet af Eowyn Ivey lyttede jeg til som lydbog sidste år, og den er så vidunderfin, at jeg måtte have den med hjem på reolen, da jeg faldt over den på BogForum.

IMG_6905

A little princess var jeg så heldig at vinde hos Malene og Rikke på Instagram. Alkymisten købte jeg også på BogForum, jeg er vild med den udgave, den er så flot.

IMG_6906

Tredje del af The Selection: Den eneste ene er også købt på BogForum, de to Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag handler om henholdsvis Romantik og Kærlighed.

IMG_6907

Selvfølgelig måtte jeg eje Spektrum #2: Geminiderne, selvom jeg har læst den som forpræmiere på Mofibo. Om efteråret af Karl Ove Knausgård har jeg modtaget som anmeldereksemplar af Lindhardt og Ringhof, og den glæder jeg mig til at læse.

IMG_6908

Digtsamlingen Kun’traster har jeg anmeldt her. Fisk har ingen fødder er endnu et BogForum-køb og den er med signering. Er spændt på at få den læst.

IMG_6909

Åh Stine Pilgaard var et super fint bekendtskab på BogForum, jeg glæder mig meget til at læse Lejlighedssange.

IMG_6910

Den her er min fine gave fra min Secret Santa Den hundreårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt. Jeg har endnu aldrig fået læst noget af Jonas Jonasson, og jeg har hørt det her skulle være hans bedste, så jeg glæder mig.

———————————————————————————————————————————————————

Var der nogle gode, firkantede pakker under juletræet til jer? Og har I læst nogle af de bøger, jeg viser frem?

 

Read Full Post »

“When you go out of the house into the flower garden, there you feel again the order and fine arrangement manifest all over the great farm; in the fencing and hedging, in the windbreaks and sheds, in the symmetrical pasture ponds, planted with scrub willows to give shade to the cattle in fly-time. There is even a white row of beehives in the orchard, under the walnut trees. You feel that, properly, Alexandra’s house is the big out-of-doors, and that it is in the soil that she expresses herself best.”

IMG_6845

O Pioneers! af Willa Cather, udgivet 2014 (første gang i 1913) på forlaget Dover Thrift editions, 122 sider

Alexandra bliver sat i spidsen for familiens jord, da faderen dør. Familien kæmper for deres jord, og med Alexandras gode dømmekraft begynder det at se fornuftigt ud. Men der sker mange ting, som man ikke kan tage højde for og menneskers handlinger kan man langt fra altid forudse.

En nybyggerhistorie fra den barske prærie, om overlevelse, originaler, kærlighed, stridigheder, naturen, dyrene, forskellige kulturer og smukke, smukke ord. Willa Cather formår at fortælle en egentlig relativ simpel historie i et sprog, så man selv træder ind i mellem bogens sider og ud på den tørre prærie, går mellem frugthavens smukke træer på en sommerdag blandt summende insekter og duftene sødmefulde vindpust.

Jeg er pjattet med nybyggerhistorier og Cather er en rigtig godt bekendtskab i den forbindelse. Måske er min bog ikke just smuk på ydersiden, men det er heldigvis sjældent man kan dømme på det ydre alene, og indholdet er langt fra som den lidet charmerende forside.

———————————————————————————————————————————————————

Hvad har I læst af Willa Cather? Og hvad synes I om hendes romaner?

Read Full Post »

IMG_6856

Peters jul af Johan Krohn, udgivet første gang 1866, lyttet på Mofibo, oplæst af Julie Carlsen, 12 min.

Hvis man lige trænger til et skud julestemning, så kan jeg anbefale at lytte til Peters Jul. Den lille fortælling egner sig nærmest bedst til højtlæsning og så er den i øvrigt hurtigt hørt med blot 12 min.s koncenteret julenostalgi.

Jeg dyrke ikke så meget egentlig sæsonlæsning, men jeg får mere og mere lyst til det op til jul – og det er helt sikkert noget jeg kommer til at gøre mere i, når mine børn bliver ældre.

———————————————————————————————————————————————————

Har I en jule-must-read?

Read Full Post »

IMG_0045

Krummerne af Thøger Birkeland, udgivet første gang 1969, lytte som lydbog på Mofibo denne version indlæst i 2014 af Lars Thiesgaard, 2 t. 21 min.

Krummerne er indbegrebet af barndommens magi. Jeg har lyttet til Krummerne et utal af gang i min barndom, jeg har fået læst historierne højt og jeg har sågar selv læst dem.

Rikke mindede mig om Krummerne i et indlæg fornyligt, og da jeg så næsten samtidig så, at lydbogen lå på Mofibo, blev jeg glad. Historien var genkendelig, og det var så helt igennem hyggeligt at høre om Krumme igen – men lydbogen var desværre blevet genindlæst i 2014 af en anden oplæser end jeg husker fra mine kassettebånd. Nostalgien kunne altså ikke helt indfinde sig og bringe mig tilbage, for den “gamle” oplæser var indbegrebet af Krumme-lydbøgerne for mig. Jeg var, af flere grunde end blot de nostalgiske, ikke så begejstret for Lars Thiesgaards oplæsning – det klikkede simpelthen ikke for mig med hans meget hæse stemme.

Det var ikke helt den tur ned af memory lane, jeg havde håbet på, men for andre, der ikke har et så nært forhold til de gamle kassettebåndslydbøger som jeg, er det sikkert en god nok oplevelse. Af samme grund er jeg også lidt tilbageholdende med at lytte videre, for Stakkels Krumme ligger faktisk også som lydbog på Mofibo.

———————————————————————————————————————————————————

Hvordan har I det med barndommens bøger og lydbøger, kan I altid genfinde magien?

Read Full Post »

Older Posts »