Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Bøger 2015’ Category

IMG_6740

Til alle slags fester af Ulla Taylor, udgivet 2015 på Forlaget Rosenkilde, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, 196 sider

Hannah synger til alle slags fester med Det lille Orkester. En gang vandt hun en talentkonkurrence i fjernsynet, men den lovede pladekontrakt, går hun stadig og venter på.

I sig selv er Hannahs liv ikke en fest. Hun er næsten alene i verden. Hendes forældre døde, da hun var ganske lille og hun er vokset op hos sin mormor. Samtidig med talentshowet løber af stablen bliver Hannahs mormor syg og er ikke længere i stand til at være i hjemmet, så fra da af står Hannah på egne ben. Hun har ikke let til smil, og det er der flere grund til. En af dem er hendes tænder, som hun passer så godt på som muligt – for det er nemlig mælketænder, som hun aldrig har skiftet. Sjældent fænomen, og ikke just pænt at vise frem, i følge Hannah.

En dag bliver Ole hyret ind til at spille med orkesteret, og en umulig tiltrækning opstår. Ole har levet det vilde liv, men er nu tilbage i folden hos sin religiøse mor, og gift med en meget bestemt dame, der er pot og pande med moderen.

Bogen var en fin lille overraskelse. En original historie og velfortalt, så man lod sig rive med af Hannahs trivielle og alligevel begivenhedsrige liv – og Ole der trods alt bliver (næsten) tæmmet af moderens stærke vilje og kommer tilbage til det kirkelige samfund, men ikke uden bump på vejen.

Jeg kan li’ Ulla Taylors easy-going fortællerstil og den finurlige opsætning af historien. Det holder i min bog!

Read Full Post »

IMG_6758

Kun’traster, digte af Glenn Enrico Buhl Liwervall, udgivet 2015 på Forlaget Snepryd, modtaget som anmeldereksemplar, 61 sider

Bagsideteksten sælger digtsamlingen godt, det er fint skrevet og enormt tankevækkende. Det sætter rammen for digtsamlingen. Livets timeglas og kontrasterne, der er med til at gøre livet ekstra værdifuldt. Det er lige før bagsideteksten er det bedste og mest rammende af det hele.

Indholdet, digtene, er en blanding af noget der appellerer til mig og noget, der slet ikke gør. Der er fine små sager, såsom Den lille forskel og velsmagende ordspil ala “sanserne danser salsa”.

Jeg er fan af den røde tråd, det er virkelig en god måde at tage læseren i hånden på, at der opsættes en ramme for digtene – så selvom de er mangfoldige, så flyver de ikke fra emne til emne, men kan læses i den opstillede kontekst.

———————————————————————————————————————————————————

Hvordan har I det med digtsamlinger – kan I godt li’, der er en samlende ramme?

Read Full Post »

IMG_6752

Sølvhesten af Lene Kaaberbøl (Historien om Katriona Teresadatter – Katriona #1), udgivet 1992 (denne udgave 2013) på forlaget People’s Press, lånt på biblioteket, 154 sider

I landet Breda bor Katriona med sin mor, stedfar og søskende på en kro i udkanten af landet. I Breda er det kvinderne, der ejer kroerne, spinderier mv. – og mændene er henvist til at rejse rundt eller lade sig underlægge kvindernes herredømme. På Ranunkel Kroen er det Katrionas mor, Tess (Teresa), der bestemmer. Hun har imdlertid giftet sig med den store Cornelius, så hun er sikret en “dørmand”, når der kommer ballademagere forbi.

Katriona hjælper Cornelius i stalden, men de kommer igen og igen på kant med hinanden. En dag kommer der en rytterske forbi på en sølvhest, en hest som bjergtager Kat, for aldrig har hun mødt en hest, som denne.

Efter den dag, sker der ændringer i Kats liv – og det ender med, at hendes mor sender hende væk fra Kroen. Kat er rasende, da hun føler, moderen har fravalgt hende til fordel for Cornelius.

Jeg er spændt på at læse Katriona-serien, da Kaaberbøl vitterligt formåede at fange mig helt ind i Skammer-universet (se anmeldelse her, her, her og her) – men jeg må nok hellere læse videre i serien, før jeg kan sig om, det lykkes hende på samme måde med Katriona. Jeg har, så vidt jeg husker, læst Hermelinen (næste bog i serien) engang – det bliver spændene at se, om jeg kan huske den.

Det er i øvrigt en rigtig god måde, Kaaberbøl bygger sine fantasy-verdner op på. Der er landkort i bogen og en beskrivelse af landet, dets traditioner og skikke bagerst i bogen – og en henvisning foran, så man kan læse det først, hvis man har lyst til det. Det gjorde jeg, og det gav en god forståelse, da jeg læste historien.

Read Full Post »

“Det jeg hørte var ikke det de sagde. Ordene forandrede sig i luften og det som flød ind i mine ører var forurenet af de mest dødelige gifte.”

IMG_6747

Byen jeg elskede af Nader Ebrahimi (oversat fra persisk efter “Bare digar, shahri ke dust midashtam” 1966), udgivet på forlaget Korridor i 2015, lånt på biblioteket, 108 sider

En kærlighedsroman, en lille filosofiperle, om to børns kærlighed til hinanden, til deres by og til livet. Hvordan det at blive voksen får barndommes verden til at bryde sammen, da disse er uforenelige størrelser.

Bogens opsætning illustrer tre forskellige bevidsthedsstadier. Teksten med den mindste grafik er børnenes uskyldige verden, teksten i mellemstørrelse er nøgternt fortællende og den største skrifttype illustrerer fortællerens retrospektive reflektion.

Det er en interessant tanke, omend noget forvirrende, da de forskellige skriftstørrelser fletter sig ud og ind af hinanden og end ikke tager hensyn til punktummer.

Jeg læste uden at lade mig “forstyrre” for meget af de forskellige skriftstørrelser, det gav for mange stop i min læsning, hvis jeg gang på gang skulle forholde mig til, hvorfor nogle ord i en sætning var skrevet med småt, andre med mellemstørrelse og helt tredje med stort. Der er et utal af smukke sætningskonstruktioner, små filosofiske og lyriske perler, i bogen – at man sidder åndeløs og uundgåeligt rammes af visdommen, og sandheden, i ordene.

Bogen har været nærmest kult siden den i 1966 udkom for første gang i Iran, og siden er den blevet genoptrykt 26 gange. Shekufe Tadayoni Heiberg har oversat bogen til dansk og illustreret den. Hun blev selv introduceret for bogen i Iran, da hun som 19-årig besøgte landet for at lære både sin familie og den persiske litteratur bedre at kende.

“At udholde sorg er lettere end at tigge om livets glæder. Det er nemmere for mennesket at dø end at skulle trygle om lov til at leve.”

IMG_6749

Read Full Post »

Status: November 2015

IMG_6554 IMG_6602 FullSizeRender IMG_6636 IMG_6677 FullSizeRender IMG_6679

November og mit aller, aller første BogForum! Det kunne godt gå hen og blive en tilbagevendende begivenhed i mit liv, ih, hvor er det skønt med alle de bøger, forfattere og bogelskere.

Jeg har læst (eller lyttet til) 7 bøger i november. 94 bøger er det blevet til i år med udgangen af november, og da jeg allerede har læst tre bøger her i december, så satser jeg benhårdt på at runde de magiske 100 bøger ved årets udgang! Hep hep!

1.
Det Store Spring af Jojo Moyes. På en gang meget Jojo Moye’sk og så alligevel anderledes. Det var en ganske fin bog inden for genren.

2.
I november kastede jeg mig også (som en af de sidste måske?) over The Selection-serien. Det var knald-eller-fald, om jeg ville kunne li’ serien eller ej – det har jeg i hvert fald bildt mig selv ind – og det kunne jeg. Udvælgelsen #1 af Kiera Cass er en rigtig fin bog, og fungerer godt som lydbog.

3.
Novembermåneds læseklubbog var en klassiker, nemlig Skruen strammes af Henry Jamens. Det er en sådan en bog, der egentlig ikke er specielt fornøjelig at læse, men som er virkelig god og udbytterig at diskutere med andre. Det er så fedt!

4.
Monster af Patrick Ness. JA! Bare ja! Det er en smuk, hjerteskærende smuk, bog Patrick Ness har skrevet. Den er så fin og gennemført. Et must read, det er helt sikkert.

5.
Anden bog i The Selection serien Eliten af Kiera Cass fik jeg også lyttet til i november (godt, jeg kørte så meget i tog i november – jeg var to gange i København på en uge!).

6.
Min smukke taber af Thorstein Thomsen. Endnu en lydbog, men som jeg dog primært har lyttet til på mine løbeturer. Det er en ganske udemærket dansk YA-bog.

7.
Jeg fik også endelig læst Vi er ikke os selv af Matthew Thomas, som desværre var en skuffelse.

———————————————————————————————————————————————————

Har I læst nogle gode bøger i november? Og hvordan ser det ud for jer med antallet af læste bøger i 2015?

Read Full Post »

FullSizeRender

Min smukke taber af Thorstein Thomsen, hørt som lydbog på Mofibo, oplæser Winni Ellegaard Nielsen, 4 t 5 min., 143 trykte sider

Mille er vildt forelsket i Amrit, alt for forelsket faktisk, og hun er godt selv klar over det. Da Amrit bliver kærester med en anden pige, som er smuk og smart, beslutter Mille sig for, at hun må lave sig selv om til det, Amrit gerne vil ha’. I Milles familie fungerer det med mændene dårligt. Milles mormor blev banket af morfaren, Milles mor bor sammen med en idiot, der banker hende og det samme gælder Milles mostre. Kvinderne er forbandet af at falde for tabere. Mille er egentlig godt nok begavet, men læner sig op af opfattelse “at være en taber” – er det muligt at bryde med familieforbandelsen af stribevis af latterlige mænd? Amrit er jo også en taber, bare en virkelig smuk en af slagsen.

En fin dansk ungdomsbog, og overskuelig at få lyttet færdig hurtigt. Jeg skulle lige vende mig til oplæseren, der har en langt mere pigetstemme end jeg hidtil har været vant til – men det passede egentlig meget godt til genren, når det kom til stykket.

Det er en let ungdomsbog, og fungerer godt som en “mellembog” eller som hurtigt læst underholdning, men den opslugte mig ikke på samme måde som andre af de danske YA-bøger, har gjort det.

Read Full Post »

“Dette hjem var så fuldt af liv, at der ikke var plads til at føle angst, men på den anden side havde hun opdaget, at man ikke kunne føle angst i andre hjem end ens eget. Der var noget helligt over at være gæst.”

IMG_6679

Vi er ikke os selv af Matthew Thomas (org.titel “We Are Not Ourselves”), udgivet 2015 på Forlaget Lindhardt og Ringhof (org. 2014), lånt på biblioteket, 633 sider

Bogen handler om Eileen, der bor i New Youk City med sine forældre, der er irske indvandrere. Forældrene er problematiske, drikker for meget, og Eileen begynder tidligt at tage ansvar for dem. Hun drømmer om at komme væk og da hun møder Ed, lader det til at drømmen om et bedre liv, højere oppe i samfundet, er muligt. Vi følger Eileens liv med forældrene, senere hendes liv med Ed og deres fælles liv med sønnen Connell. Historien er primært fortalt fra Eileens synsvinkel, men veksler også over i Connells. Der er tale om et portræt af en familie og fortællingen strækker sig fra 1951 til 2011.

Jeg er begejstret for familieskildringer, særligt dem, der strækker sig over en lang årrække, så man kommer helt tæt på flere slægtsled. Ingen tvivl om, at jeg havde store forventninger til denne bog – og med alt den ros, der bliver kastet efter den, så er det næsten svært ikke at have.

Bogen kan i mine øjne slet ikke leve op til roserne, for mig var det lidt en lunken oplevelse. På sin vis var det ikke et stort problem at komme igennem alle de mange sider (over 600!) på den anden side ventede jeg hele tiden på, at historien skulle folde sig ud for mig. Det var som om personerne aldrig rigtigt blev levende, men bare vedblev at være flade som ordene på bogens sider, jeg kom aldrig til at tro på dem og leve mig ind i deres op- og nedture. Fortællingen er så bundet op på personskildringerne og relationerne, at det er svært at være fortryllet af den, når de dele bare ikke fungerer.

Jeg vil ikke sige, bogen er dårlig eller at min læseoplevelse var det samme – jeg tror bedst af alt, at det kan beskrives som en lidt halvlunken oplevelse. Ikke skidt skidt, men slet heller ikke god, som jeg havde håbet.

———————————————————————————————————————————————————

Jeg vil smadder gerne høre om I har læst bogen – og hvad I synes om den? Eller har I planer om at læse den?

Read Full Post »

IMG_6677

The Selection 2: Eliten af Kiera Cass, hørt som lydbog på Mofibo, oplæser Anja Owe, 9 t. 8 min.

Læs min anmeldelse af The Selection #1: Udvælgensen her. Der kan forekomme spoilers i nedenstående, hvis man ikke har læst bog 1.

America er stadig med i Udvælgelsen, og er nu en del af Eliten, som en af de sidste piger i konkurrencen. Hun er splittet mellem sine følelser for prins Maxon og sin ekskæreste Aspen. En ting er hun dog ikke længere i tvivl om, hun vil gerne blive på slottet. Det på trods af, at angrebende fra oprørsgrupperne er hyppigere og hyppigere – og voldsomme. Det lykkes America at komme på kant med Kongen, og hun er på ingenmåde hans foretrukne kandidat til prinsen.

Historien kører videre fra bog 1 i samme stil og for mig fungerer den virkelig godt som lydbog. Bog 3 ligger desværre endnu ikke på Mofibo som lydbog. Jeg købte den på BogForum og er ret spændt på hvordan skiftet fra fortalthistorie til at læse selv kommer til at fungere. Man oplever på en anden måde med ørene, og når øjnene pludseligt skal læse navne og den slags, kan det se helt anderledes ud end man har lyttet sig til.

 

Read Full Post »

“Jeg kunne i det hele taget kun komme videre ved at gøre “naturen” til min fortrolige og tage hensyn til den ved at behandle den gruelige prøvelse, jeg var udsat for, som et skub i en retning, der ganske vist var usædvanlig og ubehagelig, men som til syvende og sidst kun krævede, at den almindelige menneskelige moralfølelses skrue strammedes lidt mere, for at tage sig ordentlig ud.”

FullSizeRender

Skruen strammes af Henry James (org.titel “The turn of the Screw”), udgivet 2012 på Forlaget Rosenkilde & Bahnhof (første gang udgivet 1898), læst som e-bog på Mofibo, 150 trykte sider

En gotisk spøgelseshistorie er ikke just hvad jeg oftest læser. Henry James roman Skruen Strammes var november måneds bog i min læseklub. I min optik var den nu ikke særlig uhyggelig, men jeg kunne godt forestille mig, der har været set med andre øjne på den i gamle dage.

Bogen handler om en ung guvernante, der kommer til et gammelt herskabeligt gods langt ude på landet for at tage vare på to forældreløse børn. Så er den gotiske stemning allerede på plads. Omstændighederne ved hendes ansættelse er besynderlige, og burde have fået de fleste til at finde en anden stilling, men den unge kvinde er betaget af sin arbejdsgiver. Børnene virker til en begyndelse også som vidunderlige små englebasser.

Indledningsvist starter romanen med, at guvernantens historie viderefortælles til en kreds af nysgerrige tilhørere – og fortælleren bekræfter historiens autoritet ved at sige, at historien er nedskrevet af guvernanten selv i et brev. Herefter fortælles historien ud fra guvernantens synsvinkel, og jeg synes, hun er utrolig forklarende. Det skal forståes på den måde, at der hele tiden skal forklares teorier på dette og hint – og hun har naturligvis altid ret, i hvert fald lader hendes veninde, husbestyrerinden, sig gerne overbevise. En anden ting er, at de ovennævnte omstændigheder ved guvernantens ansættelse, godt kan virke en anelse besynderlige og konstruerede. Disse to elementer ved bogen er jeg ikke videre begejstret for.

Der er mange ubekendte og tågede omstændigheder i historien, som er med til at skabe en mystisk stemning, og der er mangt og meget, der aldrig bliver givet en forklaring på. Jeg var ikke specielt imponeret, mens jeg læste bogen, men det gode ved en rigtig klassiker er, at der altid er en masse interessante ting at tale om – og jeg tror næsten, historien her kan analyseres igen og igen og igen. Det er så mange forskellige måder, bogen kan tolkes på, der er mange lag, der kan skrælles af og detaljer, der kan ses i et andet lys, hvis man skulle få lyst til at genlæse. Det var en roman, der voksede på mig og som jeg langt bedre kunne li’ efter vores diskussion i læseklubben end mens jeg læste den. Jeg synes stadigvæk ikke historien som sådan er fantastisk, min læseoplevelse var på ingenmåde mindblowing, men jeg kan ikke undgå at blive imponeret af de mange mulige måder, den kan læses på. Der er, lader det til, et nærmest uendeligt antal fortolkninger, man kan anlægge – og hvem ved, måske har Henry James blot skrevet den i helt bogstavelig forstand?

 

Read Full Post »

“Tågedisen lagde sig om dem igen, og haven blev en sløret plamage. Verden forvandlede sig til grå tomhed, og Conor vidste lige præcis, hvor han var, vidste lige præcis, hvad verden havde forvandlet sig til. Han befandt sig midt i mareridet.”

IMG_6636

Monster af Patrick Ness (org. “A Monster Calls”), udgivet 2015 (org. 2011) af Forlaget Gyldendal, lånt på biblioteket, 215 sider

Conor bor alene sammen med sin mor. Hver nat har han mareridt, det samme mareridt hjemsøger ham igen og igen, og det har det gjort lige siden, hans mor blev syg. Efter midnat kommer Monsteret, men det frygter Conor ikke, kun mareridet kan skræmme ham fra vid og sans.

Jeg vidste, det ville være en sørgelig fortælling, og det var det, men det var allermest en virkelig smuk bog. Både visuelt er der gjort meget ud af detaljerne, men også sprogligt. Patrick Ness skriver så lækkert, bevægende, filosofisk og flydende. Det er creme de la creme at læse, hans formuleringsevner og den lette tilgængelighed i sproget, gør det til en sublim oplevelse. Bogen er ligetil, men stadig dyb og med nogle meget interessante filosofiske livsbetragtninger. Det er en meget, meget smuk bog.

Patrick Ness har skrevet bogen ud fra en idé af forfatterkollegaen Siobhan Dowd, der ikke selv nåede at skrive fortællingen. I begyndelse af bogen er der en lille notits, hvoraf det fremgår, at Ness “overtog” en begyndelse, personerne og et plot. Han tøvede med at takke ja til at skrive bogen, fordi han vidste, han ikke ville kunne overtage eller efterligne Siobhan Dowds stemme. Alligevel blev han inspireret af beskrivelsen af historien, og den fik ham til at få nye gode idéer. Derfor har Ness skrevet en fortælling, som han håbede, Shiobhan Dowds ville kunne lide – og det har været hans drivkraft med bogen. Det er en fin (og sørgelig!) lille krølle på historien.

Historien har givet mig lyst til at læse mere af Patrick Ness, men jeg spekulerer på, om denne bog skiller sig ud fra hans andre værker? Jeg har en forestilling om, at hans andre bøger er mindre “virkelighedsnære” – er der nogen, der kan give mig lidt input?

Read Full Post »

« Newer Posts - Older Posts »