Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘1. verdenskrig’

IMG_5347

Hende du forlod af Jojo Moyes (org. “The Girl You Left Behind”), udgivet i 2012 af Cicero/Rosinante & Co., lånt på biblioteket, 444 sider

I Frankrig, under 1. verdenskrig, bor Sophie med sin bror, søster og dennes børn på familiens gamle hotel. De to søstres mænd er begge ved fronten – og i stedet for at vente på sin mand i Paris, er Sophie taget hjem for at være sammen med sin familie. Sophies mand, Édouard, er kunstmaler og har malet et portræt af Sophie – og det maleri betyder alverden for Sophie, og hjælper hende med at udholde savnet af ham. Tyskerne er kommet til den lille by, hvor familien bor, og den nye kommandant beslutter sig for, at Sophie og hendes søster skal lave mad til de tyske soldater hver aften.

I England i 2006 slikker Liv sine sår efter manden, Davids, pludselige død. Hun bor alene i et kæmpe hus, nærmest et mausoleum, som er udtænkt og bygget af David. I Livs soveværelse hænger et portræt af en ung kvinde, og det billede betyder alt for Liv.

Jojo Moyes har gjort det igen, skrevet en dejlig tyk, kærlighedsbog – men fine forviklinger, og et flow og en historie, der gør, at man vender side efter side i stadig hurtigere tempo. Det er en god oplevelse at dykke ned i Moyes univers, selvom det ikke altid er rosenrødt det hele, så er det alligevel et trygt sted. Måske var slutningen liiiidt bob bob, men det gør ikke noget, for selve oplevelse i Moyes selskab.

IMG_5348

Read Full Post »