Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘1920’erne’

At være to af Betty Smith, udgivet af Forlaget Branner og Korch i 1964, oversat fra amerikansk efter “Joy in the Morning”, lånt på biblioteket, 282 sider, 3,5/5 stjerner

Hverdagsrealisme, det er er noget Betty Smith kan. Hun er meget sirlig i sine beskrivelser af Læs mere…

Read Full Post »

IMG_0220

Snebarnet af Eowyn Ivey (org. The Snow Child), oplæser Bent Otto Hansen, 12 t. og 2 min.

I 1920’ernes Alaska hvor sne, kulde og overlevelse hersker, har det barnløse par Mabel og Jack slået sig ned i en hytte. De er på sin vis flygtet. Flygtet fra familie og venners tavse blikke på den ikke-voksende mave. De holder sig for sig selv. Jack forsøger at rydde jorden og gøre den klar til dyrkning, Mabel bager tærter til den nærliggende lille bys hotel. Da den første sne falder en aften bygger Jack og Mabel i kådhed en snepige, omsluttet af Mabels sjal og med fine røde læber. Da dagen gryer er snebarnet væk, det samme er sjalet.

Jeg har fået anbefalet bogen af Malene, og var en lille smule skeptisk. Ikke fordi Malene anbefalede den (det gav den blot en blåstempling), men fordi jeg altid tøver en anelse, når der er et eller andet overnaturligt element. Selvom fortællingen startede en anelse dystert og langsomt, blev min skepsis gjort til skamme. Det er en meget fin og skøn fortælling, og jeg har et svagt punkt for nybygger historier.

Oplæseren er en mand, og jeg tror, det er den første lydbog, jeg har hørt (bortset fra min barndoms lydbøger) med en mandlig oplæser. Jeg skulle lige vende mig til det, men jeg tror i virkeligheden, at jeg hver gang lige skal vende mig til den pågældende oplæsers måde og stemme. Oplæserens stemme var behagelig, omend den til tider blev lige en tand for dyb/ru og det var ikke fløjsblødt for mine sarte øre. Haha. I hvert fald er det småting, oplæseren generede ikke min oplevelse af historien.

Note:
En rigtig flot fortælling, men en god ramme. Realistisk og alligevel med et strejf af noget uforklarligt. Det generer mig ikke, at jeg efterlades uden en forklaring på det hele – det er trods alt de barske realiteter der rammer hårdest.

IMG_4042

Read Full Post »

“Anyhow, he gives large parties”, said Jordan, changing the subject with an urban distaste for the concrete. “And I like large parties. They’re so intimate. At small parties there isn’t any privacy.”

IMG_2993

The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald, udgivet 1926 – denne udgave 2010 på Penguin Classics, 198 sider og derudover en introduktion af Tony Tanner. Læst på engelsk. Min bogreol.

Hvordan kan man være i tvivl, tænker du måske, men det var jeg altså – i tvivl om jeg havde læst bogen før eller om det mon bare var filmen (med DiCaprio), jeg havde set. Da jeg først kom i gang, forsvandt min tvivl – det var filmen, jeg havde set. Den levede ikke op til sit hype, tænkte jeg den gang. Nu er der ofte stor forskel på bøger og filmatiseringer, og selvom jeg synes vældig godt om den kære Leo, så vinder Fitzgeralds smukke ord over ham. Jeg kunne langt bedre lide bogen, handlingen er ganske lille, når man tænker over det, men Fitzgerald lykkes med at fortrylle mig med sine ord og flydende sprog. I min udgave af bogen er der en introduktion af Tony Tanner – klog af skade, besluttede jeg at springe introduktionen over og læse den tilslut. Det var et vældig godt valg, for den viste sig, ganske rigtigt, at være fuld af spoilers. Ikke destomindre var den interessant læsning, jeg kan rigtig godt lide at få belyst og udpeget særlige tekststeder og referencer efter endt læsning, det giver mig nye øje på og bidrager til min oplevelse af teksten.

Det er en anbefalesværdig klassiker, og jeg er meget, meget glad for min smukke udgave!

IMG_3513

Hvordan har I det med introduktioner – læser I dem først eller afslutningsvis? Hvorfor i alverden hedder de mon ikke efterskrifter eller lignende, når man på ingen måde kan læse dem inden, uden at få sin læseoplevelse spoleret?

Read Full Post »

“Jeg har tit nok været bange for livet, men aldrig for døden.”

foto 4

 

Tove Ditlevsen Om sig selv, udgivet på Gyldendal i 1975
Lånt på biblioteket

Tove Ditlevsen indleder med at skrive, at det egentlig er lidt skørt at skrive en bog om sit eget forfatterskab, hun siger bl.a. at “Det er lige så umuligt at vurdere det sagligt som at se sig selv i øjnene uden spejl.” Muligvis er det ikke sagligt, men det er bestemt interessant, virkeligt interessant faktisk! 

En af de første forskelle jeg bemærkede ved denne bog og Ditlevsens andre bøger, er helt klart det mere saglige tonefald (ha, så lidt saglighed er der), stadig utrolig velskrevet, men langt mere nøgternt og mindre melankolsk end hendes skønlitteræreudgivelser og digtene. Jeg synes, det er en virkelig fin idé at skrive om sit eget forfatterskab, som læser giver det mig et bedre indblik i tankerne med værkerne og jeg får en større forståelse for både indhold og baggrunden for tilblivelsen af dem. 

foto 8

Bogen er prydet af billeder af Ditlevsen og hendes familie, og er med til at illustrere ord og handling. Der er uddrag af digte, korte noveller (eller essays, som Ditlevsen ynder at kalde dem – hvori er den store forskel?!) og uddrag af skønlitterære værker.

Jeg slugte bogen, jeg synes den er fantastisk – tænk, Ditlevsens ord og tanker om fofatterskabet, jeg er så betaget af. Det er en godbid for Ditlevsens fans, men jeg kan også anbefale andre at læse den. Den giver en god introduktion til Ditlevsens liv og forfatterskab, og jeg er temmelig sikker på, man kun kan få lyst til at dykke længere ned i hendes værker efter endt læsning.

foto 7

Hvordan har I det med at læse bøger om forfattere? Kom gerne med anbefalinger!

 

Read Full Post »

“Da orkesteret satte i, begyndte de at danse vals, og hele dansegulvet blev et mylder af farver. Pigernes kjoler lyste i lavendel, gammelrosa, lysegult og tågegrønt. Lyd og farver skyllede berusende ind over ham, og han så Madeleine lægge sit yndige hoved tilbage, lukke øjnene og smile.”

foto 1

Den Gyldne Ring af Leona Blair (oversat fra engelsk efter “Whit this Ring”)
Udgivet 1983, denne udgave 1997
Forlag: Peter Asschenfeldts nye forlag
Sideantal: 314
Købt i genbrug

Den her roman er hvad jeg kalder “old-school-chick-lit”. I min verden er det romantiske bøger, der typisk foregår i begyndelsen af 1900-tallet og op til efterkrigsårene. De foregår ofte i NYC, men også England eller f.eks. Berlin. Hovedpersonerne har mange penge, ganske ofte investerer de på børsen (og de undgår naturligvis de værste følger af krakket), de drikker champagne, går i fine kjoler, danser vals og møder kærligheden – the one and only.

Den her roman er ganske typisk. Vi følger Jesse og Madeleine fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor de gifter sig og helt frem til under anden verdenskrig. Jesse arbejder i den finansielle sektor, Madeleine er gudesmuk. De får to børn Jonathan og Susannah. Jonathan har sin mors væsen og smukke udseende, Susannah sin fars begavelse for forretning. Jesse er en dominerende far, der med hård hånd styrer sine børn, sin hustru og ja, faktisk helst alt og alle. Madeleine er en følsom kvinde, der ikke føler sig set og vigtig i sin mands liv. Hun finder en elsker og da Jesse opdager det, er der kold luft imellem dem, for en skilsmisse kan naturligvis ikke komme på tale. 

Jeg har købt bogen i en genbrugsbutik, jeg stikker gerne næsen ind, når jeg har tid og kigger efter bøger til min mormor. Da jeg stod med bogen i hånden, havde jeg en fornemmelse af, at jeg vist havde læst bogen før, men var ikke helt sikker. Det er jeg faktisk stadig ikke, nu hvor jeg har læst den. Måske har jeg læst den før, måske ikke – den er så typisk det jeg kalder “old-school-chick-lit”, at jeg ikke er helt klar over om, jeg rent faktisk har læst bogen før eller om jeg tænker på en anden. Alle de klassiske “old-school-chick-lit” elementer er tilstede.

Jeg havde min mormor i tankerne da jeg købte bogen, og forstillede mig, at jeg kunne give den videre, når jeg selv havde læst den. Det går bare ikke, der er alt for mange erotiske scener i til hendes smag – vi er ikke ude i (hvad jeg forstiller mig) Fifty Shades handler om, men når man mest er til Morten Korch-romantik, så skal der altså ikke så meget til.

Den her type bøger er ikke god litteratur i gængs forstand, men det er min guilty-pleasure og en genre jeg slapper af ved. Det er bare lidt charmerende med tiden (1900-tallet), penge, kjoler, gentlemen og kærlighed.

foto 3

Hvilken genre er jeres guilty-pleasure?

Read Full Post »

“Inde i bogen er der i øverste hjørne på alle de linjerede sider en lille farvet tegning af en valmue eller en rose, en tudse eller en snegl; noget levende. Der er en lås og en tilhørende nøgle, som jeg har hængende om halsen sammen med mrs. Kellys guldur. Jeg har haft et vanskeligt liv, og det var de blanke siders sarte udseende, der tiltrak mig, som var de en ven, jeg kunne snakke med, en blid, fornuftig kvinde…”

foto 1

 

Jordemoderen fra Hope River af Patricia Harman (org. “The Midwife of Hope River”)
Udgivet 2012 (denne version 2014)
Forlag: Cicero
Sideantal 367
Læst på dansk
Fået af Ilhja i Boghundens boggaveprojekt sommeren 2014

Det her var ligepræcis en sommerbog, som jeg havde gættet, det ville være. Den handler om Patience Murphy, der fungerer som jordemoder på landet i 1929 i USA. Børsen er lige krakket, og det er småt med pengene i det fattige samfund og hvem har råd til at betale en jordemoder? Selvom det ikke er tilladt at behandle sorte og hvide forskelligt, bliver der alligevel set skævt til Patience, fra visse sider, da hun tager den unge Bitsy ind som jordemoderassistent. Bitsy har mistet sit job og ikke har noget sted at bo, så Patience lader hende modvilligt flytte ind.

Når jeg kalder det her en rigtig sommerbog, så mener jeg, at det er en hyggelig, lille bog, hvor det “farlige” aldrig rigtig bliver farligt. Jeg havde en fin læseoplevelse og kunne især godt li’ de forskellige fødselsbeskrivelser. Jeg tror, det er en mor-ting, jeg er ret sikker på, jeg ikke havde den “fetich” inden, jeg selv havde prøvet at føde.

foto 2

Read Full Post »

foto 1

Den anden dag var der en dejlig overraskelse i postkassen – nemlig denne fine pakke fra Randi.  Jeg var meget spændt på, hvad hun mon havde fundet på til mig. Og Randi, tak for gaven – det var et godt valg. Jeg er meget glad for 1920- og 30’erne og USA – så det tegner rigtig godt med bogen… som er denne her:

foto 2

Jeg har på fornemmelsen, det er en rigtig oplagt sommerbog!

Jeg fortæller mere om mine gaver til Randi i et indlæg snarest…

Read Full Post »