Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘1940’erne’

Den engelske kvinde af Diana Gabaldon (Outlander #1), læst som e-bog på Bookmate, 1060 trykte sider, 3,5/5 stjerner

Fantasy – eller måske nærmere erotisk fantasy. Med tryk på erotisk. Måske bare erotisk? Første halvdel af bogen var side på side af erotik. Igen og igen. Det var egentlig slet, slet ikke det jeg havde regnet med, og derfor gik første halvdel af bogen også en anelse mere trægt end den sidste. Læs mere…

Read Full Post »

“Lugten af grøn sæbe, det friske, saftfyldte træs knitren i fedtstensovnen og isskorpen på urinen var således et rensende bad for sjælen, en sublim påmindelse om, hvor meget han havde Gud at takke for.”

IMG_4285

Ikke at ville se af Jan Guillou (Det Store Århundrede #4), Org. Att inte vilja se, udgivet 2014 på Modtryk, 352 sider, lånt på biblioteket

Den fjerde bog i serien om Det Store Århundrede handler om årene under 2. Verdenskrig. De tre brødre bor i det neutrale Sverige med deres familier, men de har stadig familierelationer og interesser i Tyskland. Som krigen truer med at splitte Europa, truer den også med at splitte familien Lauritzen. Lauritz’ ældste søn, Harald, er Haupsturmführer i SS og udstationeret i Norge (brødrenes hjemland) og døtrene er engageret i modstanden mod tyskerne.

Lauritz har svært ved at indse krigens farer og de splittelser, det kan medføre i familien. Han ville ikke altid se realiteterne i øjnene, men gør som strudsen, og stikker hovedet i busken. Hans kone og døtre driller ham kærligt med at være en struds, men som virkeligheden presser sig uundgåeligt på bliver strudsen tvunget til at titte frem fra busken.

Jeg var skuffet over Mellem rødt og sort, den forrige bog i serien. Heldigvis synes jeg, Guillou har fundet den rigtige tone frem igen i denne bog, og jeg læste den på nogle få dage. Slutningen er dog en anelse kryptisk, jeg er ikke sikker på, jeg helt forstår, hvad der sker (eller vil forstå?!) – og jeg venter derfor med spænding på den næste bog i denne 10-bindsserie om Det Store Århundrede.

IMG_4286

Read Full Post »

Skærmbillede 2015-01-07 kl. 09.09.55

Billedet er lånt fra Hannevibekeholst.dk

Knud, den store af Hanne-Vibeke Holst, læst som e-bog, forlaget Gyldendal, udgivet 2013

Sikke en fantastisk bog at starte ud med i det nye år. Den er simpelthen kuldegysende god, sådan en bog, der kryber helt ind under huden – og bliver der.

Bogen handler om Hanne-Vibeke Holst far, Knud Holst. Det er en bog om at være anderledes, at have et dedikeret mål i livet, om kærlighed, vilje, barndom, familie, venskab, litteratur, alkohol, svigt, utroskab. Knud vokser op i fattigekår hos sin far og mor, der kommer to små brødre til, en overlever ikke. Knud er anderledes og slet ikke en arbejdsmand, som sin far. Han skriver digte, tegner og maler. Han er en følsom dreng. Selvom faderen ikke er meget for det kommer Knud i realen og videre på gymnasiet. Han stifter familie, han skriver, han lever, han går i opløsning. Højt at flyve, dybt at falde.

Jeg er dybt imponeret over hvor følelsesfuldt, barsk og smerteligt, Hanne-Vibeke Holst kan skrive om sin far, om sig selv, om sin familie. Det er så troværdigt og det rammer så hårdt, at jeg næste ikke kan forestille mig, hvordan Hanne-Vibeke Holst må have haft det, mens hun skrev. At hun har kunnet skrive denne bog om sin far, sætte sig i hans sted.

Note:
Det er en vidunerlig smuk, smertefuld og barsk bog om livet. Selvom jeg har læst Hanne-Vibeke Holst før, så skriver hun i denne bog som jeg aldrig har oplevet hende før. Det her en en must-read roman, hvis du spørger mig.

Read Full Post »

“Jeg har tit nok været bange for livet, men aldrig for døden.”

foto 4

 

Tove Ditlevsen Om sig selv, udgivet på Gyldendal i 1975
Lånt på biblioteket

Tove Ditlevsen indleder med at skrive, at det egentlig er lidt skørt at skrive en bog om sit eget forfatterskab, hun siger bl.a. at “Det er lige så umuligt at vurdere det sagligt som at se sig selv i øjnene uden spejl.” Muligvis er det ikke sagligt, men det er bestemt interessant, virkeligt interessant faktisk! 

En af de første forskelle jeg bemærkede ved denne bog og Ditlevsens andre bøger, er helt klart det mere saglige tonefald (ha, så lidt saglighed er der), stadig utrolig velskrevet, men langt mere nøgternt og mindre melankolsk end hendes skønlitteræreudgivelser og digtene. Jeg synes, det er en virkelig fin idé at skrive om sit eget forfatterskab, som læser giver det mig et bedre indblik i tankerne med værkerne og jeg får en større forståelse for både indhold og baggrunden for tilblivelsen af dem. 

foto 8

Bogen er prydet af billeder af Ditlevsen og hendes familie, og er med til at illustrere ord og handling. Der er uddrag af digte, korte noveller (eller essays, som Ditlevsen ynder at kalde dem – hvori er den store forskel?!) og uddrag af skønlitterære værker.

Jeg slugte bogen, jeg synes den er fantastisk – tænk, Ditlevsens ord og tanker om fofatterskabet, jeg er så betaget af. Det er en godbid for Ditlevsens fans, men jeg kan også anbefale andre at læse den. Den giver en god introduktion til Ditlevsens liv og forfatterskab, og jeg er temmelig sikker på, man kun kan få lyst til at dykke længere ned i hendes værker efter endt læsning.

foto 7

Hvordan har I det med at læse bøger om forfattere? Kom gerne med anbefalinger!

 

Read Full Post »

“Da orkesteret satte i, begyndte de at danse vals, og hele dansegulvet blev et mylder af farver. Pigernes kjoler lyste i lavendel, gammelrosa, lysegult og tågegrønt. Lyd og farver skyllede berusende ind over ham, og han så Madeleine lægge sit yndige hoved tilbage, lukke øjnene og smile.”

foto 1

Den Gyldne Ring af Leona Blair (oversat fra engelsk efter “Whit this Ring”)
Udgivet 1983, denne udgave 1997
Forlag: Peter Asschenfeldts nye forlag
Sideantal: 314
Købt i genbrug

Den her roman er hvad jeg kalder “old-school-chick-lit”. I min verden er det romantiske bøger, der typisk foregår i begyndelsen af 1900-tallet og op til efterkrigsårene. De foregår ofte i NYC, men også England eller f.eks. Berlin. Hovedpersonerne har mange penge, ganske ofte investerer de på børsen (og de undgår naturligvis de værste følger af krakket), de drikker champagne, går i fine kjoler, danser vals og møder kærligheden – the one and only.

Den her roman er ganske typisk. Vi følger Jesse og Madeleine fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor de gifter sig og helt frem til under anden verdenskrig. Jesse arbejder i den finansielle sektor, Madeleine er gudesmuk. De får to børn Jonathan og Susannah. Jonathan har sin mors væsen og smukke udseende, Susannah sin fars begavelse for forretning. Jesse er en dominerende far, der med hård hånd styrer sine børn, sin hustru og ja, faktisk helst alt og alle. Madeleine er en følsom kvinde, der ikke føler sig set og vigtig i sin mands liv. Hun finder en elsker og da Jesse opdager det, er der kold luft imellem dem, for en skilsmisse kan naturligvis ikke komme på tale. 

Jeg har købt bogen i en genbrugsbutik, jeg stikker gerne næsen ind, når jeg har tid og kigger efter bøger til min mormor. Da jeg stod med bogen i hånden, havde jeg en fornemmelse af, at jeg vist havde læst bogen før, men var ikke helt sikker. Det er jeg faktisk stadig ikke, nu hvor jeg har læst den. Måske har jeg læst den før, måske ikke – den er så typisk det jeg kalder “old-school-chick-lit”, at jeg ikke er helt klar over om, jeg rent faktisk har læst bogen før eller om jeg tænker på en anden. Alle de klassiske “old-school-chick-lit” elementer er tilstede.

Jeg havde min mormor i tankerne da jeg købte bogen, og forstillede mig, at jeg kunne give den videre, når jeg selv havde læst den. Det går bare ikke, der er alt for mange erotiske scener i til hendes smag – vi er ikke ude i (hvad jeg forstiller mig) Fifty Shades handler om, men når man mest er til Morten Korch-romantik, så skal der altså ikke så meget til.

Den her type bøger er ikke god litteratur i gængs forstand, men det er min guilty-pleasure og en genre jeg slapper af ved. Det er bare lidt charmerende med tiden (1900-tallet), penge, kjoler, gentlemen og kærlighed.

foto 3

Hvilken genre er jeres guilty-pleasure?

Read Full Post »