“I read a lot of classical books, like The Return of the Native and all, and I like them, and I read a lot of war books and mysteries and all, but they don’t knock me out too much. What really knocks me out is a book that, when you’re all done reading it, you wish the author that wrote it was a terrific friend of yours and you could call him up on the phone whenever you felt like it.”

The Catcher in the Rye af J. D. Salinger, org. udgivet 1951, denne udgive af Penguin Books, sideantal 192, lånt på biblioteket, læst på engelsk.
Stine anbefalede mig at læse The Catcher in the Rye, da hun læst min anmeldese af The Perks of being a Wallflower, da der er visse paralleller mellem bøgerne. I The Perks of being a Wallflower læser Charlie i øvrigt også The Catcher in the Rye (gør han ikke – nu bliver jeg lige i tvivl?).
The Catcher in the Rye handler om den unge Holden, der har svært ved at finde sig selv og sin plads i verden. Han er blevet smidt ud af adskillinge skoler. Han er formentlig begavet nok, men det er svært at blive voksen, det er svært at finde sin identitet, det er svært at forholde sig til den bagage, man har med hjemmefra og det har en stor indflydelse på hans skoleliv – som naturligvis foregår på kostskoler. Holden er ikke en troværdig fortæller – han siger selv, efter han har storløjet for en skolekammerats mor, at:
“The I started reading the timetable I had in my pocket. Just to stop lying. Once I get started, I can go on for hours I feel like it. No kidding. Hours.”
Holdens søskende er vigtige for ham, han er tættere på dem end sine forældre. Hans storebror D.B. bor i Hollywood og skriver manuskripter, hans anden bror (som betød meget for ham) er død og så har han en lillesøster, som han er meget glad for.
Sproget bærer tydeligt præg af at være slangagtigt og “ungdommeligt”, alle omtales som “old” old Sally, alle er “phonies” og det er godt at have en masse “dough”. Vendinger som “That was killing me”, “I really was” og “If you want to know the truth” bruges hyppigt og er med til at understrege fortællingen (op til flere gange).
Sproget (det ungdommelige) synes jeg klart har paralleller til The Perks, og så naturligvis de to protagonister, som begge har det svært i deres ungdom. Det er smerteligt at blive voksen, det er svært at tage ansvar for sit eget liv og lære at omgås andre. Stephen Chbosky er kraftigt inspireret af Salinger, og har skrevet en moderne version af The Catcher in the Rye. Handlingerne er forskellige, og de fleste lighedstræk findes hos de to protagonister, Charlie og Holden.
Jeg kunne godt lide bogen, og læste den hurtigt. Jeg tror, det er værd at læse den på originalsproget (som jeg gjorde), for jeg forestiller mig, at en del af de sproglige detaljer vil gå tabt i en oversættelse.


Har I læst The Catcher in the Rye? Hvordan ser i The Perks of being a Wallflower vs. The Catcher in the Rye?
Read Full Post »