Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘2010’erne’

Blækhat af Sissel-Jo Gazan, hørt som lydbog på Bookmate, 16 t 43 min, oplæst af Githa Lehrmann, 5/5 stjerner

En af de bedste – hvis ikke dén bedste – bog, jeg har læst i år. Hold da op, den tog mig med storm. Den er absolut fantastisk. Jeg anbefaler den vidt og bredt.

Man skal passe på med fordomme, og faktisk havde jeg Læs mere…

Read Full Post »

FullSizeRender

PS. trænger til flødeskum (og diller) – en næsten sandfærdig dagbog af Jeanett Veronica Hindberg, udgivet af forlaget Turbine  i 2014, læst som e-bog på Mofibo, 319 trykte sider, læst med læseklubben

Jeg havde formentlig ikke læst den her bog, hvis ikke det havde været for min læseklub. Det er charmen ved en læseklub, man får læst noget, man ellers ikke ville få gjort. Det er interessant. Omend den her bog nok ikke lige var min kop the. Egentlig startede det meget godt, og jeg småsklukkede et par gange… men det er som om pladen går i hak og kører i den samme rille hele vejen. Så er det ikke sjovt, men irriterende.

Hindbergs sprog er fuldstændigt direkte, tenderende til rejekællinge-sprog. Ok, det er rejekællinge-sprog. Det er slutty for at være slutty. Som om den ene punchline skal følge den næste, og selvom der er sjove elementer, så er det som om alle sætningerne prøver at være sjove, og det er virkelig for meget af det gode.

“I det hele taget har jeg det bedre i mandligt selskab. Kvinder bliver trætte af min perverterede tankegang og under bæltestedet-snak.”

Det er navlepilleri og teenagepinligt. Jeg blev irriteret på en “føljeton” om Kvickly-filejsen, som Hindberg forsøger at få et glimt af, når hun er ude at handle – og muligvis tør mande sig op til at spørge efter frosne ærter. Hun handler i butikken, kun for at se denne filejs. Det bliver så teenageagtigt, at jeg dårligt kan tro, det er en voksen kvinde, der agerer sådan. Det er gudsjammerligt kedeligt og intetsigende at høre om.

“Hold kæft, hvor kikset at føle man skylder en fremmed bagerekspedient en forklaring på massivt kageindkøb. Men er langt fra første gang, jeg laver det stunt. Nu har jeg seks kager, der skal spise, men 2,5 kilo at tabe inden den 5. december. What to do? Man skal jo også tænke på madspild og alt sådan noget, og det ville være virkelig ondt over for negerbørnene i den tredje verden bare at smide dem ud.
Spiser dem. Det er det rigtige at gøre.”

Der er elementer af bogen, der er stærkere end andre. Det der fungerer bedst, er de tilbageblik, der kommer. De er barske og jeg vil langt hellere vide mere om Hindbergs fortid end om hendes begivenhedsløse nutid.

Note:
Hindberg var kvinden bag blogfænomenet Bitterfissen Bethany.

Read Full Post »

DSC_0779

21 måder at dø af Sarah Engell, udgivet 2014 af Forlaget Carlsen, 334 trykte sider, læst som e-bog på Mofibo

Stella går på ganske kort tid fra at være en af klassens populærer piger til at være mobbeoffer nummer 1. Hendes tidligere bedsteveninde, Amalie, fører an i hetzen, som ikke kun foregår i skolen, men også på Facebook, Youtube og via sms – Stella har aldrig fred.

På Stellas computer er der en liste, en liste med 21 måder at dø… Det drømmer Stella om, for samtidig med mobningen kæmper hun også med det nylige tab af moderen, der er død af kræft.

Det er en utrolig stærk, og virkelig frygtelig, ungdomsbog. Jeg kunne godt lide, at “offeret” for en gang skyld ikke var en bognørd – det er bare set så mange gange før. Stella er musikinteresseret – og talentfuld. Selvfølgelig. Men det fik mig faktisk også til at spekulere på, hvordan set-uppet mon ville være, hvis der var tale om en sportsfreak – findes der en bog, hvor “offeret” er mega god til fx fodbold?

Bogen er fængende og siderne vender sig med lynets hast. Der er helt sikkert tale om en must-read bog, naturligvis helt oplagt til unge mennesker og skolelærer, men vi andre får bestemt også noget ud af historien.

————————————————————————————————————————————————–

Har I læst andre anbefalelsesværdige ungdomsbøger ala 21 måder at dø og Dig og mig ved daggry?

Read Full Post »