Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Aalborg’

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bogbloggertræf er noget helt særligt. En dag dedikeret til bøger, læseheste og masser af bogsnak. Jeg havde endnu en gang sat kursen mod Aalborg og en dag i bøgernes tegn sammen med en hel bil fyldt med søde piger. Det er næsten en lige så stor del af det hele, det at følges ad, for undervejs er der bedre tid til at snakke end på selve træffet. Læs mere…

Read Full Post »

IMG_0233

Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved, udgivet på Gyldendal 2013, 312 trykte sider, læst som e-bog på Mofibo

Dig og mig ved daggry er en ungdomsbog om at blive forelsket, at elske, om at miste og om at dø. For det gør de, Liam og Louise, og det er sådan bogen starter, med at de bliver hevet op af Limfjorden lænket sammen af håndjern. Louise har bare ikke helt forladt denne verden endnu og post mortem fortæller hun sin historie samtidig med at den afdækkes for hendes efterladte – der ikke er klar over at hun svæver rundt og iagttager dem.

Jeg var klar over, at jeg skulle læse denne her bog på et tidspunkt, med alle de rosende ord, den har fået med på vejen – men Ibens totalt sjove og anderledes anmeldelse fik mig til at gribe ud efter den med det sammen.

Jeg var opslugt og fascineret – og skræmt! Oh dear, så skræmt, for det her er alt det man ikke ønsker for sine egne børn (selvom de stadig er små, it doesn’t matter, stadig skræmmende!). Det er svært at være teenager, det er svært at finde sig selv i verden og det gør det ikke nemmere, hvis man møder de forkerte mennesker, som får alt for stor indflydelse på ens identitetskabelse, sådan som det sker for Louise. Uanset hvor skræmt jeg bliver, så kan jeg dog heller ikke lade være med at være lidt irriteret på Louises naivitet – for nok siges det, at kærlighed gør blind, men at man også bliver uansvarligt naiv, det forstår jeg ikke til fulde. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at jeg selv som ung, ville have handlet som Louise – mine bremseklodser og min fornuft ville være sat ind, det føler jeg mig ret overbevidst om – og det trøster mig en del på mit afkoms vegne 😉

Naivitet eller ej, bogen er fabelagtig og et must-read. En varm anbefaling herfra.

Read Full Post »