
Sønner af Philipp Meyer, org. “The Son” udgivet 2013, denne fra Gyldendals Bogklubber, 542 sider, lånt af en kollega
Slægtshistorien om familien McCullough begynder hos Eli og hans familie. Da faderen er afsted hjemmefra, bliver morderen, søsteren, Elis storebror og Eli selv overfaldet i deres hjem af indianere. Eli og hans storebror bliver taget med som fanger. Familiens historie bliver fortalt skiftevis af Eli (oldefar), Elis søn Peter og Peters barnebarn Jeannie – og på den måde bevæger historien sig frem og tilbage i tiden.
Det er en barsk historie i en barsk periode – det er ikke for sjov, når man som nybygger bosætter sig på et nyt landområde, for indianerne er langt fra enige i fordelingen af land, og det kommer til blodige sammenstød. Især i begyndelsen af bogen blev jeg utroligt frastød af at læse udpenslende detaljer om blod, vold, opskårne maver med tarmene væltende ud, skalperinger og voldtægt. Historien og detaljerne er barske hele vejen igennem, men værst i starten, så bliv ikke afskrækket og klap bogen i (det havde jeg lyst til en kort overgang).
Oldefar Eli er en bestemt og viljefast mand, han har levet en del af sin barn- og ungdom hos indianerne og bliver på den måde opdraget til at kæmpe og til at kende naturen, dyrene og deres tegn. Han grundlægger familiedynastiet med sin viljefasthed og bygger familiens formue op fra ingenting.
Sønnen Peter er familiens sorte får, han har på ingenmåde den viljefasthed og karakter som kendetegner hans far, Eli. Peter har noget den resterende familie ikke har, moral, men han formår langt fra at trænge igennem med sine synspunkter hos familien.
Jeannie minder mere om sin bedstefar og kan relatere langt mere til ham og hans tilgang og syn på tingene end sin far og bedstefaderen Peter. Jeannie er en drengepige så langt det nu kan lade sig gøre, når man er født som pige.
Det fungerer udemærket med den skiftende fortællervinkel, og det er til stor hjælp, at der forrest i bogen er et stamtræ, så man kan slå efter, når man (især i begyndelsen) lige skal have placeret personerne i forhold til hinanden og dermed også tidsperspektivet. Jeg kan rigtig godt lide, at stamtræet ikke har dødsdatoen med, men alene fødselsåret – så er der ingen spoilere der.
Historien udspiller sig i Texas, som jo grænser op til Mexico, og derfor bruger forfatteren mange spanske ord – og det er der også råd for, for bagerst i bogen findes en ordliste. Det er rigtig fint, man kan slå op og det giver et autentisk præg når det oprindelige ord benyttes, men det gør omvendt også, at historien afbrydes når man skal bladre frem og tilbage hele tiden.
Note:
En rigtig barsk, men interessant historie om et familiedynasti i det vilde vest. De første nybyggere havde på ingenmåde nemt ved at stjæle indianderlandet. Der er spændende kontraster mellem de hvide vs. mexikanerne og de hvide vs. indianerne. Vi er ude i en cowboy-indianer historie til tider, vi får et indblik i indianernes livstil og traditioner, i nybyggernes kamp for at overleve – og deres muligheder for at udvinde jordens ressourcer.


Read Full Post »