Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘anbefalinger’

Mine gaver til Randi, på billedet ses dog mine egne versioner af bøger…

foto 4

 

Budgettet kunne bære to bøger til Randi, så derfor turde jeg også satse lidt med den ene af bøgerne.

Khaled Hosseinis “Drageløberen” er en fantastisk smuk roman om Afganistan før Sovjets indtog, og før Taliban. Da jeg så, Randi havde denne bog på sin to-read-liste på Goodreads var jeg ikke i tvivl om, at hun skulle have bogen. Han skriver virkelig smukt, Khaled Hosseini, og fortæller noget så medrivende og hjerteskærende. Jeg kan anbefale såvel denne bog, som hans to andre, “Under en strålende sol” og “Og bjergende gav genlyd”.

foto 3

Mit sats til Randi var valget af Patti Smiths “Just Kids”. Den var vist årets julegave hit i – kan det have været 2010? – for jeg købte den i hvert fald først i august 2011 på Fifth Avenue i New York og jeg læste også bogen, mens jeg var i NYC. Måske var det med til at øge magien, at kunne nikke genkendende til steder, jeg selv netop havde betrådt. Virkelig smuk og poetisk bog, men jeg synes ikke, det lader til at være Randis normale genre – men det er jo også tilladt at udfordre en lille smule, ik? Jeg glæder mig til at se, om du får den læst, Randi, og i så fald, hvad du synes om den 🙂

foto 1foto 2

Read Full Post »

foto 6

The Carrie Diaries og Summer and the City af Candace Bushnell er et must for Sex and the City-elskere. Det er rigtige tøsebøger – udseende såvel som indhold. Den ene i skinnende guld med en Carrie-håndtaske på og den anden candyfloss-lyserød med et pink æble på forsiden. Håndtasken og æblet træder ligesom ud af coveret, når man lader fingrene glide hen over… Jeg må indrømme, det også lidt var den meget iøjenfaldende guld-forside, der var med til at jeg bare skulle have bogen med hjem, den er da ikke til at stå for.

Jeg har læst begge bøger på engelsk, og de er ganske letlæste. Den første bog følger Carrie inden hun flytter til New York, mens hun går i High School og den anden er hendes første ophold i New York i sommerferien. Man hører om hvordan hun møder de andre 3 SATC-piger. Det er altså ret så hyggelig læsning, men man skal nok have et hjerte der banker for tv-serien for at kunne se charmen i bøgerne. Hvis nogen har set den nye tv-serie om Carrie, så følger den den første af bøgerne ganske godt, omend hun der tager hul på New York-eventyret førend i bøgerne.

Det er helt uforpligtende og dejlig læsning, som vil egne sig godt som ferieunderholdning. Måske til den kommende påskeferie?

foto 5

foto 2

 

Read Full Post »

Shantaram

 

Jeg vil indimellem komme med en anbefaling af en bog. En som jeg har læst, men ikke fornyligt – og som jeg ikke nødvendigvis synes, jeg har tid til at genlæse – to-read-listen er lang nok i sig selv! Men som jeg gerne vil anbefale andre at læse.

I sin tid lånte jeg bogen af en veninde, som ikke selv havde fået den læst – bogen er dog så fantastisk, at jeg selv har købt den. Den måtte bare stå på min bogreol.

Bogen er skrevet af Gregory David Roberts, og er baseret på virkelige hændelser. Roberts flygter fra et australsk fængsel i 80’erne, han er bankrøver og stofmisbruger. Han gemmer sig i Bombays slumkvarter, hvor han etablerer en gratis sundhedsklinik – han bliver også optaget af den lokale mafia, hvor han fortsætter sin gangsterkarriere med bl.a. hvidvaskning af penge. Hans eventyrlige liv fører ham endvidere til Bollywood og Afganistan.

Jeg var fuldstændig opslugt af denne bog, det var som at være i Indien selv – farverige beskrivelser af omgivelserne, menneskerne, maden, duftene, eventyrerne. Jeg har aldrig været i Indien, men fik lyst til at tage dertil men var samtidig skræmt over de barske forhold, og den helt anderledes verden, Roberts oplever i slummen.

Roberts formår at fortælle meget levende og medrivende om sit liv, sit eventyrlige liv, så siderne vender sig selv og man får en fornemmelse af at være tilstede under Indiens varme himmelstrøg.

Jeg kan virkelig anbefale bogen – og eftersigende forventes den filmatiseret med Johnny Depp i hovedrollen, what’s not to like?

Read Full Post »