“Ingen fortæller Pandora noget om krukken. Ingen siger til hende, at hun ikke må åbne den. Så selvfølgelig åbner hun den. Hvad skulle hun ellers gøre? Hvordan skulle hun vide, at alle verdens onder ville vælte ud og plage menneskeheden i al evighed, og at det eneste tiloversblevne i krukken ville være håb?” 
Min mands hemmelighed (org.titel The Husband’s Secret), udgivet 2014 på Politikens Forlag, lånt på biblioteket, 389 sider
I en nordlig forstad til Sidney trækker hændelser i forskellige familier tråde til hinanden. Der er hemmeligheder, sorg, kærlighed og lidt for mange “gåseøjne”. Familien Fitzpatrick er en helt perfekt familie med far John-Paul (som er lækker, of course), mor Cecilia, der både formår at holde hjemmet skinnede, køre de tre døtre i øst og vest, hente gymnastiktøj, fylde fryseren, deale med svigermor og sælge en hulens masse Tubberware. Eller det vil sige, næste perfekt, for en dag finder Cecilia ved en fejl en kuvert fra John-Paul med påskriften “Må kun åbnes i tilfælde af min død”. Særligt i starten gik de mange “gåseøjne” og forsøget med sjove, rappe replikker mig på – og jeg overvejede faktisk at lade være med at læse videre og finde en anden bog. Selvom jeg ikke som sådan vil kalde bogen dårlig, og selvom jeg blev påvirket af visse af hændelserne, så forblev bogen sådan lidt ligegyldig og flad. Der er ikke tale om nogen stor læseoplevelse, eller et fantastisk udtænkt plot. Måske den kan gå an som strandbog til sommer, men den får ikke den store anbefaling med herfra.
trolderier 