Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘biografi’

Astrid Lindgren – en biografi for børn af Agnes-Margrethe Bjorvand og Lisa Aisato, udgivet af forlaget Gyldendal i 2016 (org. på svensk i 2015), lånt på biblioteket, 108 sider, 4/5 stjerner

Biografien her er skrevet i et let, velformuleret sprog og da den er henvendt til børn, er visse ord også forklaret. Det er gjort på en fin måde, der ikke virker forstyrende. Det kan bruges som højtlæsning eller læses af de lidt ældre børn selv. Det er en fordel at have kendskab til Lindgrens univers – men hvem har ikke det? 😉 Læs mere…

Read Full Post »

trolderier

Out of Africa af Karen Blixen, udgivet første gang i 1937, denne udgave i 2001 af Penguin Classics, læst med læseklubben, min bogreol, 4,5/5 stjerner

Karen Blixen giftede sig med Bror Blixen i 1914, og sammen styrede de en kaffeplantage i Kenya, indtil de i 1921 blev skilt. Karen Blixen drev farmen frem til 1931, hvor hun var tvunget tilbage til Danmark på grund af sammenbrud på kaffemarkedet.

De fleste kender jo nok Karen Blixens historie Læs mere…

Read Full Post »

trolderier

Dansker af Halfdan Pisket (Desertør #3), udgivet 2016 af Forlaget Fahrenheit, lånt på biblioteket, 154 sider, 5/5 stjerner

Jeg er blevet meget betaget af Halfdan Piskets graphic novels. De rammer benhårdt lige i hjertet. Balancen mellem ord og billeder er knivskarp – og ærlig talt, havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet, at tegneserier kunne så meget (altså der er også langt til Anders And og Rasmus Klump – som ellers er mit bedste sammenligningsgrundlag – og ikke (mere…)

Read Full Post »

fullsizerender

Dengang i Lemvig – En familiehistorie af Elisabeth Møller Jensen, udgivet 2015 af Forlaget Gyldendal, lånt på biblioteket, 298 sider, 2,5/5 stjerner

Det er altid lidt svært med erindringer og biografier – de kan være vedkommende og interessante. Da jeg læste Dengang i Lemvig fik jeg ofte en fornemmelse af, at det mest ville være vedkommende for familien selv. Ikke at bogen som sådan er uinteressant, men den blev bare ikke rigtig vedkommende for mig. Elisabeth Møller Jensen gør meget ud af det svære forhold, hun har haft til sin mor – og skriver flere gange, at nogle ting er svære for hende at skrive om i relation til moderen. Det forekommer mig derfor også, at bogen kan have været Læs mere…

Read Full Post »

IMG_8470

Ritt – Erindringer af Ritt Bjerregaard (#1), udgivet 2015 på Politikens Forlag, lånt på biblioteket, 339 sider, 3/5 stjerner

Jeg kan godt li’ at høre om andres liv. Jeg er nysgerrig efter historier, efter hvordan andre mennesker lever, og har levet, deres liv. Noget af det bedste er at kigge i gamle fotoalbum, og høre historierne bag billederne. At få visualiseret en svunden tid. Det var også med den tilgang, at jeg Læs mere…

Read Full Post »

Skærmbillede 2015-01-07 kl. 09.09.55

Billedet er lånt fra Hannevibekeholst.dk

Knud, den store af Hanne-Vibeke Holst, læst som e-bog, forlaget Gyldendal, udgivet 2013

Sikke en fantastisk bog at starte ud med i det nye år. Den er simpelthen kuldegysende god, sådan en bog, der kryber helt ind under huden – og bliver der.

Bogen handler om Hanne-Vibeke Holst far, Knud Holst. Det er en bog om at være anderledes, at have et dedikeret mål i livet, om kærlighed, vilje, barndom, familie, venskab, litteratur, alkohol, svigt, utroskab. Knud vokser op i fattigekår hos sin far og mor, der kommer to små brødre til, en overlever ikke. Knud er anderledes og slet ikke en arbejdsmand, som sin far. Han skriver digte, tegner og maler. Han er en følsom dreng. Selvom faderen ikke er meget for det kommer Knud i realen og videre på gymnasiet. Han stifter familie, han skriver, han lever, han går i opløsning. Højt at flyve, dybt at falde.

Jeg er dybt imponeret over hvor følelsesfuldt, barsk og smerteligt, Hanne-Vibeke Holst kan skrive om sin far, om sig selv, om sin familie. Det er så troværdigt og det rammer så hårdt, at jeg næste ikke kan forestille mig, hvordan Hanne-Vibeke Holst må have haft det, mens hun skrev. At hun har kunnet skrive denne bog om sin far, sætte sig i hans sted.

Note:
Det er en vidunerlig smuk, smertefuld og barsk bog om livet. Selvom jeg har læst Hanne-Vibeke Holst før, så skriver hun i denne bog som jeg aldrig har oplevet hende før. Det her en en must-read roman, hvis du spørger mig.

Read Full Post »

“Fortælleren vælger, hvordan virkeligheden ser ud, hvordan de andre personer skal fremstilles, og hvor mange små ironiske “jo”, “nok” og ildelugtende ostemadder, der skal placeres i teksten som tidsindstillede bomber. Hvis den reelle virkelighed er vanskelig at forholde sig til, tilbyder ordene en måde at få hul på den. Men det tager tid.”

IMG_3777

Krukke. En biografi om Suzanne Brøgger af Louise Zeuthen, udgivet på Gyldendal i 2014, 451 sider, lånt på biblioteket

Louise Zeuthen har en ph.d. i nordisk litteratur og er lektor på Institut  for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KU – og det fornægter sig ikke i bogen. Zeuthen inddrager og diskuterer Suzanne Brøggers forfatterskab i relation til SB’s eget liv. Rigtig interessant og tydeligt at Zeuthens litteratærer baggrund og viden gør sig gældende. Hele den debat, der har stået på længe om autofiktion, er interessant at tænke ind i relation til Suzanne Brøgger. Hun siger selv, citeret i biografien, at “Når folk blev chokerede over den barske grufulde virkelighed i Dostojefskys bøger, svarede han: Ok, det er bare en afbleget version af virkeligheden. Virkeligheden er meget værre. Det samme vil jeg sige. Når nogen spørger, om det virkeligt er sandt, om jeg virkelig har oplevet det jeg skriver (…) Jeg må svare, nej, det er bare digt. Hvis jeg skulle skrive mine autentiske memoirer, ville de blive forbudt.”

Suzanne Brøgger har bedt Zeuthen skrive biografien, og har i den forbindelse givet hende adgang til personlige breve og dagbøger. Zeuthen har delt biografien op i emnedele fremfor stramt kronologisk, så kapitlerne hedder fx. “Mor”, “Far”, “Femme fatale”, “Den franske forbindelse”, “Myte” og lignende. Det virkede godt og giver en naturlig fremdrift tidsmæssigt. Det er helt klart en anderledes biografi. Den går meget tæt på, det er dybt personlige forhold, tanker, følelser og relationer der bringes frem i dagens lys. Der er citater fra dagbøger, brevkorrespondancer, tegninger, billeder, ja, selv en liste over erobringer og deres formåen i sengen.

IMG_3778

IMG_3687

Det overrasker mig, hvor personligt det er. Der er hede kærlighedsbreve mellem den purunge Suzanne og hendes ældre franske elsker. Der er store refleksioner i hendes breve, hun skriver modent og velovervejet.  Man fornemmer gennem bogen, hvordan hun modnes og udvikler sig til denne femme fatale, der ikke lader andre bestemme, hvad der kan lade sig gøre.

“Enten lange negle eller krigsreportage, enten seriøse og afdæmpede forfatterminer eller festskrud og eksibitionisme, synes mantraet at lyde.”

“De mange formaninger om, at hun bliver nødt til at vælge mellem intellekt og sexappeal, hvis hun vil tages alvorligt, afvises som “skizofrene” symptomer på en kulturel sygdom.”

Suzanne Brøgger accepterer ikke, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Hun rummer så mange modsætninger og handler i modsætninger.

Den tvetydighed hendes forfatterskab og liv rummer er med til at underbygge mytedannelsen – hvad er fiktion hvad er virkelighed?

“Myten er Suzanne Brøggers værn mod ensomhed.” Jeg ser det dog også som en måde at gemme sig på, for på trods af de meget personlige og saftige detaljer, er jeg stadig ikke sikker på, hvem hun er. Var det omvendt mig, der havde udleveret så personlige ting om mig selv og mit liv, ville jeg føle mig hudløst blottet. Brøgger gemmer hverdagen, tiden hvor hun møder sin mand og får et barn, har hun ikke ønsket, Zeuthen skulle skrive om. Suzanne Brøgger påtager sig en rolle, den rolle folk forventer hun påtager sig, og det er faktisk også ret karakteriserende for biografien.

Note:
Det er en god biografi, den er velskrevet, den er interessant og den er detaljeret. Herhjemme har jeg i spøg omtalt den som “Missekatte-bogen” overfor min kæreste, Brøgger er virkelig ikke nærig med detaljerne – heller når det gælder billeder. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke det, jeg fik. Det er positivt ment, for det er en anderledes biografi – og det tager jeg hatten af for.

Jeg kan i øvrigt tilføje, sådan lidt på den #sortlitterærsamvittighed ‘s front, at jeg faktisk aldrig har læst noget af Brøgger. Det er ret pinligt, men nu er det sagt – og på min bestillingsliste på biblioteket er der allerede flere af hendes værker, for hendes biografi har givet mig lyst til at se nærmere på hendes forfatterskab. Hun kan uden tvivl skrive, det vidner de mange brev- og dagbogsuddrag om, og hun er reflekteret og har oplevet mere end almindeligt i sin opvækst når det gælder familierelationer og sexualitet.

IMG_3677

 

Har I læst Brøgger, og hvad kan I anbefale fra hendes forfatterskab?

Read Full Post »

“Jeg har tit nok været bange for livet, men aldrig for døden.”

foto 4

 

Tove Ditlevsen Om sig selv, udgivet på Gyldendal i 1975
Lånt på biblioteket

Tove Ditlevsen indleder med at skrive, at det egentlig er lidt skørt at skrive en bog om sit eget forfatterskab, hun siger bl.a. at “Det er lige så umuligt at vurdere det sagligt som at se sig selv i øjnene uden spejl.” Muligvis er det ikke sagligt, men det er bestemt interessant, virkeligt interessant faktisk! 

En af de første forskelle jeg bemærkede ved denne bog og Ditlevsens andre bøger, er helt klart det mere saglige tonefald (ha, så lidt saglighed er der), stadig utrolig velskrevet, men langt mere nøgternt og mindre melankolsk end hendes skønlitteræreudgivelser og digtene. Jeg synes, det er en virkelig fin idé at skrive om sit eget forfatterskab, som læser giver det mig et bedre indblik i tankerne med værkerne og jeg får en større forståelse for både indhold og baggrunden for tilblivelsen af dem. 

foto 8

Bogen er prydet af billeder af Ditlevsen og hendes familie, og er med til at illustrere ord og handling. Der er uddrag af digte, korte noveller (eller essays, som Ditlevsen ynder at kalde dem – hvori er den store forskel?!) og uddrag af skønlitterære værker.

Jeg slugte bogen, jeg synes den er fantastisk – tænk, Ditlevsens ord og tanker om fofatterskabet, jeg er så betaget af. Det er en godbid for Ditlevsens fans, men jeg kan også anbefale andre at læse den. Den giver en god introduktion til Ditlevsens liv og forfatterskab, og jeg er temmelig sikker på, man kun kan få lyst til at dykke længere ned i hendes værker efter endt læsning.

foto 7

Hvordan har I det med at læse bøger om forfattere? Kom gerne med anbefalinger!

 

Read Full Post »

“Hun havde ikke rejst sig, siden de blev bænket i den iskolde riddersal. Når hun skulle tisse, fik hun potten stillet ind under alle skørterne, skubbede sig frem og lod vandet gå. På den måde kunne hun holde varmen.”

foto 3

Kongens kvinder – kvinderne bag Christian d. 4. af Maria Helleberg
Forlag: Samleren
Udgivet 2013
Sideantal 429
Lånt på biblioteket

Jeg har altid spekuleret på, hvordan fine folk kunne sidde og sidde og sidde til en stor fest uden at skulle tisse – citatet ovenfor giver svaret! De gik tilsyndeladende til bal uden trusser den gang.

Bogen handler om de tre kvinder bag Christian d. 4. Ellen Marsvin, Kirsten Munk og Vibeke Kruse.

Ellen Marsvin bliver som ung gift med den noget ældre Ludvig Munk, og under ægteskabet får hun datteren Kirsten Munk. Ludvig Munk dør, og Ellen Marsvin gifter sig igen med Knud Rud, som også efterlader hende som enke. Her efter gifter Ellen Marsvin sig ikke igen, men helliger sig sine forretninger. Hun var en velhavende, og dygtig forretningskvinde.

Under et besøg hos Ellen Marsvin forelsker Christian d. 4. sig i den unge Kirsten Munk. De bliver gift på gammeldagsvis med håndslag og papirer. Da det ikke er foran en præst, bliver Kirsten Munk ikke dronning. Ellen Marsvin sikrer dog sin datter så godt hun kan, så hun ikke bare bliver kongens elskerinde. Kirsten Munk er ikke glad for sit ægteskab med den meget ældre konge. Det gør det bestemt heller ikke bedre, at hun hele tiden er gravid og ikke har sin krop for sig selv.

Vibeke Kruse, jævnaldrende med Kirsten Munk, kommer som ung i huset hos Ellen Marsvin. Hun bliver sendt med Kirsten Munk til København for at hjælpe til med børnene – eller måske mest af alt for at være Fru Ellens øre og øjne på slottet. På et tidspunkt afskediger Kirsten Munk alle sine tjenestefolk og Vibeke Kruse søger tilbage til Ellen Marsvin. 

Ellen Marsvin nyder godt af sin kontakt til svigersønnen, kongen, og da ægteskabet mellem Kirsten Munk og Christian d. 4. på et tidspunkt knager, og senere går i stykker, sender hun Vibeke Kruse i armene på ham, med håbet om stadig at kunne gøre sin indflydelse gældende gennem hende.

Den måske mest kendte af børnene fra ægteskabet mellem Kirsten Munk og Christian d. 4., er nok Leonora Christina (gift med Corfitz Ulfeldt). 

Jeg er ret vild med genren historisk fiktion, og jeg plejer at være glad for Maria Hellebergs bøger. Måske har denne her bog ramt mig på en dårlig dag, jeg ved det ikke. I hvert fald var jeg ikke synderligt begejstret for den, jeg synes, den var tung at komme igennem. Det blev en anelse bedre mod slutningen, jeg skal dog ikke kunne sige om det mest af alt skyldtes, at det manglende antal sidder blev mindre?! 

Jeg har da fået lidt ud af bogen, jeg er blevet klogere på Ellen Marsvin, Kirsten Munk og Vibeke Kruse – et lille fint ménage-à-trois omkring Christian d. 4., men den var lidt lang og tung i det til min smag.

foto 2

Har du læst Kongens Kvinder – fortæl mig gerne hvad du synes, om den?!

Read Full Post »

“Det slår hende, at historierne ikke kun findes i bøgerne. Mens romaner bliver skrevet og læst, kæmper alle for at holde deres egne historier skjult.”

Herbjørg Wassmo

 

Disse Øjeblikke af Herbjørg Wassmo (fra norsk Disse øyeblikke)
Udgivet 2013
Forlag Lindhardt og Ringhof
Sideantal 287
Lånt på biblioteket

Det her er en helt klassisk Wassmo-roman, den underspillede incest, der lurer bag horisonten; faderen, der beskrives som “ham” – det er set før, men det gør ikke bogen mindre læseværdig.

Jeg er ikke helt klar over, om der er tale om en selvbiografisk bog eller ej, men under alle omstændigheder, har den i hvert fald visse selvbiografisketræk. Den beskriver en ung pige, der vokser op med sin mor, far og søster. Man følger hende fra den tidlige ungdom, hvor hun bliver gravid og til hun er en etableret forfatter – og børnene er fløjet fra reden. Lighedstrækkende til Wassmos eget liv er ikke svære at få øje på! Der er endvidere en del referencer til andre af Wassmos romaner i bogen.

Personerne i bogen har ingen navne, men omtales alle som “han, hun, moren, faren, søsteren, manden, drengen, pigen, børnene” osv. – et enkelt sted har en digterinde dog et navn, men ellers er personerne navneløse. Visse steder forvirrede det mig lidt – især i starten fik jeg ikke helt fat i hvem hun bliver gjort gravid af – og hvem hun bliver gift med. Ellers er det ok – det giver en fornemmelse af, at det kan være hvem som helst, hvor som helst, når som helst. Og så alligevel ikke – for udover hentydninger til sit forfatterskab, kan man også fornemme tiden i romanen. Der omtales en forfatter, som jeg gættede måtte være Hamsun – og google gav mig ret. 2. verdenskrig er med, efterkrigstiden mv., så det er ikke vanskelig at placere romanen tidsmæssigt – men alligvel giver navneløsheden den et tidsløst præg.

Jeg synes virkelig Wassmo er tilbage, hvor hun er bedst med denne roman – jeg var ikke så vild med “Et glas mælk, tak”, men det her er Wassmo, som jeg kender hende.

foto 5

Read Full Post »

Older Posts »