Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘børn’

trolderier

Om foråret af Karl Ove Knausgård (Årstiderne #3), udgivet af Lindhardt og Ringhof i 2016, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, 160 sider, 4,5/5 stjerner

“…selvbedraget er det mest menneskelige af alt. Selvbedraget er ikke en løgn, det er en overlevelsesmekanisme.”

Tredje bog i Knausgårds encyklopædi om årstiderne adskiller sig fra de forrige to, som begge var kendetegnet ved små filosofiske tanker om frøer, asfalt, gummistøvler og ligende. Som begge havde indledende breve til det ufødte barn, som fødes i 2’eren (Om vinteren). Nu hvor der ikke længere er et ufødt barn, og hvor fødslen er overstået – så er der – dadaaaa – et barn. Knausgård skriver direkte til sin tre måneder gamle datter i Om foråret. Læs mere…

Read Full Post »

trolderier

Kakerlak af Halfdan Pisket (Desertør #2), udgivet af forlaget Fahrenheit i 2015, lånt på biblioteket, 5/5 stjerner

Én af de ting, jeg ikke nåede til BogForum var, at se Halfdan Pisket. Jeg ville super gerne have hørt ham fortælle om Desertør-trilogien. Jeg var meget begejstret for Desertør, da jeg læste den tidligere på året. Kakerlak kan endnu mere, den er ganske enkel forrygende!

Kakerlak tager dig med til et under-Danmark. Kakerlak viser konsekvenser af forkerte valg, af misforståelser. Den er voldsom, barsk og fuld af smerte. Den skildrer Læs mere…

Read Full Post »

img_9114

The Secret Garden af Frances Hudgson Burnett, udgivet 2010 hos Puffin Books (opr. udgivet 1911), min bogreol, 341 sider, #thesecretseptember, 5/5 stjerner

Da Mary mister sin mor og far, bliver hun sendt alene fra Indien til nogle slægtninge i England. Hun er ikke vandt til at omgåes andre end sine tjenestefolk, så det er en stor omvæltning for hende at komme til England. Menneskerne, den friske luft og den gode mad gør meget for hendes statur og væsen. Hun bliver til et rigtig barn så at sige.

Jeg har set filmen Den Hemmelige Have et utal af gange som barn, så det var Læs mere…

Read Full Post »

IMG_7225

Hjernesmarte børn af Anette Prehn, udgivet 2015 på People’s Press, lånt på biblioteket, 252 sider

Selvom bogen hedder Hjernesmarte børn, så er den interessant for andre end forældre og andre voksne, der dagligt interagerer med børn. Som det fremgår af bogens forside, så kan man selv ske at blive klogere undervejs – og jeg forestiller mig, der kan hentes fif og teknikker til alt fra eksamensangst, vrede, og andre situationer, der kan gøre en nervøs, vred, bange, utilpas og lign.

Anette Prehn er sociolog og arbejder med at “oversætte” hjerneforskning til noget der er forståeligt for almindelige mennesker. Hun har udviklet forskellige teknikker, der kan hjælpe til at styrke dit barns robusthed, og lære at “komme igen” følelsesmæssigt (resiliens), når det møder modgang og udfordringer.

Eksempelvis taler hun meget om “hen imod”-sprog i stedet for “væk fra”-sprog, da især børn, har en tendens til ikke at høre negationer i sproget. “Du må ikke slå” bliver i et barns øre til “slå”. Det betyder, at man som den voksne virkelig skal tænke sig om, Læs mere…

Read Full Post »

IMG_0045

Krummerne af Thøger Birkeland, udgivet første gang 1969, lytte som lydbog på Mofibo denne version indlæst i 2014 af Lars Thiesgaard, 2 t. 21 min.

Krummerne er indbegrebet af barndommens magi. Jeg har lyttet til Krummerne et utal af gang i min barndom, jeg har fået læst historierne højt og jeg har sågar selv læst dem.

Rikke mindede mig om Krummerne i et indlæg fornyligt, og da jeg så næsten samtidig så, at lydbogen lå på Mofibo, blev jeg glad. Historien var genkendelig, og det var så helt igennem hyggeligt at høre om Krumme igen – men lydbogen var desværre blevet genindlæst i 2014 af en anden oplæser end jeg husker fra mine kassettebånd. Nostalgien kunne altså ikke helt indfinde sig og bringe mig tilbage, for den “gamle” oplæser var indbegrebet af Krumme-lydbøgerne for mig. Jeg var, af flere grunde end blot de nostalgiske, ikke så begejstret for Lars Thiesgaards oplæsning – det klikkede simpelthen ikke for mig med hans meget hæse stemme.

Det var ikke helt den tur ned af memory lane, jeg havde håbet på, men for andre, der ikke har et så nært forhold til de gamle kassettebåndslydbøger som jeg, er det sikkert en god nok oplevelse. Af samme grund er jeg også lidt tilbageholdende med at lytte videre, for Stakkels Krumme ligger faktisk også som lydbog på Mofibo.

———————————————————————————————————————————————————

Hvordan har I det med barndommens bøger og lydbøger, kan I altid genfinde magien?

Read Full Post »

“Jeg kunne i det hele taget kun komme videre ved at gøre “naturen” til min fortrolige og tage hensyn til den ved at behandle den gruelige prøvelse, jeg var udsat for, som et skub i en retning, der ganske vist var usædvanlig og ubehagelig, men som til syvende og sidst kun krævede, at den almindelige menneskelige moralfølelses skrue strammedes lidt mere, for at tage sig ordentlig ud.”

FullSizeRender

Skruen strammes af Henry James (org.titel “The turn of the Screw”), udgivet 2012 på Forlaget Rosenkilde & Bahnhof (første gang udgivet 1898), læst som e-bog på Mofibo, 150 trykte sider

En gotisk spøgelseshistorie er ikke just hvad jeg oftest læser. Henry James roman Skruen Strammes var november måneds bog i min læseklub. I min optik var den nu ikke særlig uhyggelig, men jeg kunne godt forestille mig, der har været set med andre øjne på den i gamle dage.

Bogen handler om en ung guvernante, der kommer til et gammelt herskabeligt gods langt ude på landet for at tage vare på to forældreløse børn. Så er den gotiske stemning allerede på plads. Omstændighederne ved hendes ansættelse er besynderlige, og burde have fået de fleste til at finde en anden stilling, men den unge kvinde er betaget af sin arbejdsgiver. Børnene virker til en begyndelse også som vidunderlige små englebasser.

Indledningsvist starter romanen med, at guvernantens historie viderefortælles til en kreds af nysgerrige tilhørere – og fortælleren bekræfter historiens autoritet ved at sige, at historien er nedskrevet af guvernanten selv i et brev. Herefter fortælles historien ud fra guvernantens synsvinkel, og jeg synes, hun er utrolig forklarende. Det skal forståes på den måde, at der hele tiden skal forklares teorier på dette og hint – og hun har naturligvis altid ret, i hvert fald lader hendes veninde, husbestyrerinden, sig gerne overbevise. En anden ting er, at de ovennævnte omstændigheder ved guvernantens ansættelse, godt kan virke en anelse besynderlige og konstruerede. Disse to elementer ved bogen er jeg ikke videre begejstret for.

Der er mange ubekendte og tågede omstændigheder i historien, som er med til at skabe en mystisk stemning, og der er mangt og meget, der aldrig bliver givet en forklaring på. Jeg var ikke specielt imponeret, mens jeg læste bogen, men det gode ved en rigtig klassiker er, at der altid er en masse interessante ting at tale om – og jeg tror næsten, historien her kan analyseres igen og igen og igen. Det er så mange forskellige måder, bogen kan tolkes på, der er mange lag, der kan skrælles af og detaljer, der kan ses i et andet lys, hvis man skulle få lyst til at genlæse. Det var en roman, der voksede på mig og som jeg langt bedre kunne li’ efter vores diskussion i læseklubben end mens jeg læste den. Jeg synes stadigvæk ikke historien som sådan er fantastisk, min læseoplevelse var på ingenmåde mindblowing, men jeg kan ikke undgå at blive imponeret af de mange mulige måder, den kan læses på. Der er, lader det til, et nærmest uendeligt antal fortolkninger, man kan anlægge – og hvem ved, måske har Henry James blot skrevet den i helt bogstavelig forstand?

 

Read Full Post »

“Da vi gik ud ad døren lagde Tobi armen omkring mig, og hele vejen ned gennem gangene og ud til bussen tænkte jeg, at det her øjeblik, det skulle jeg huske. Fornemmelsen af, at det var det helt rigtige, vi havde gjort. Fornemmelsen af, at vi hørte sammen, og at det ikke kunne være anderledes. Om det var en dreng eller en pige, der kom ud, det var lige meget. Den kunne bare komme an.”

IMG_5337

I Satans yngel møder vi Alma og Tobi fra En dag skinner solen også på en hunds røv. De er blevet voksne… eller i hvert fald skal de ha’ et barn. Det er mest Tobis idé. Alma tumler stadig med fortiden – sin polske drukmås af en mor, søsteren Amelia og spøgelset af sin ukendte far.

Veninden Trina har også fået et barn og er klar med gode råd om både autostol, barnevogn og bryster.

Sanne Munk Jensen skriver som sædvanligt så ægte og finurligt, at det er en ren fornøjelse. Jeg er særligt vild med fødselscenen, som hun formår at beskrive, som jeg ikke har læst det før. Det er så godt!

Jeg kan varmt anbefale elskere af YA at læse Sanne Munk Jensen – find inspiration her:

En dag skinner solen også på en hunds røv

Arangutang

Debut – noveller for unge (et bidrag fra Munk Jensen)

Dig og mig ved daggry

IMG_5339

IMG_5338

Read Full Post »

« Newer Posts