Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Digte’

Æg af Shekufe Tadayoni Heiberg, udgivet af Forlaget Uro i 2017, modtaget som anmeldereksemplar af forlag og forfatter, min bogreol, 213 sider, 5/5 stjerner

Jeg blev fascineret af Shekufes kreative talent allerede, da jeg læste Byen jeg elskede, som hun har oversat og illustreret. Jeg følger hende, og hendes forlag URO, på IG og hun er sej!

Æg er en samling af tryllebindende digte, som Læs mere…

Read Full Post »

Lugten af sne af Pia Tafdrup, udgivet 2016 på Forlaget Gyldendal, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, hørt som lydbog på Bookmate, oplæst af forfatteren, 1 t 44 m, min bogreol, 3,5/5 stjerner

Det er en interessant vinkel med lugtesansen, og at lytte til digtene fik mig virkelig til at tænke på, hvor mange minder, der er forbundet til bestemte dufte. Det var interessant, og en spændende, anderledes vinkel på en digtsamling. Jeg er altid begejstret for en rød tråd, når jeg læser digte – det hjælper mig til at sætte dem ind i en større sammenhæng og til at forstå. Læs mere…

Read Full Post »

Når jeg ikke kan finde meningen med mit liv
tager jeg en dyb indånding
og minder mig selv om
hvor priviligeret min vestlige tilværelse er,
men på en udånding kan jeg alligevel ikke rigtig mærke
det priviligium
og derfor rejser jeg til Indien

Everybody Calm Down – Yogadigte af Sarah Cohr Lützen, udgivet 2016 på Forlaget Vandkunsten, lånt på biblioteket, 132 sider, 4,5/5 stjerner

Sjov blanding af små digte og længere tekster, som fx “Strøm” et fiktivt afskedsbrev af Bettina Mogensen og “Uden titel bare word womit” af  Dorthe, bare Dorthe, ligesom Cher og Madonna. Diagnose: Generel bitterhed. Som er en filosoferen over hvordan teksterne på et skrivekursus for stress- og depressionsramte mon er ud. Læs mere…

Read Full Post »

trolderier

Rosebud – et digt af Josefine Graakjær Nielsen, udgivet 2015 af forlaget Gladiator, lånt på biblioteket, 42 sider, 3/5 stjerner

Med en sart, fin og autentisk indlevelse læser hun op af en af de bedste bøger, jeg stødte på i 2016. Det gjorde mig nysgerrig. Jeg ville gerne både læse mere af forfatteren, som uden tvivl har skrevet en fantastisk bog, men som noget helt nyt, også vide mere om den “stemme”, som fik historien og min lytteoplevelse til at smelte sammen og gå op i en højere enhed. Læs mere…

Read Full Post »

IMG_8403 IMG_8402

Nogle af mine mest læste indlæg er til stadighed dem om Tove Ditlevsen. Det er efterhånden også blevet til en håndfuld:

Erindringer. Barndom + Ungdom (findes også under titlen Det tidlige forår), Gift (som også er erindringer), Om sig selv (som også er en art erindringer og en virkelig god introduktion til Ditlevsens forfatterskab, skrevet af damen selv og derfor fantastisk), For barnets skyldMan gjorde et barn fortræd og disse digtsamlinger: PigesindBlinkende LygterDet runde værelse og Til en lille pige – efterladte digte.

I forbindelse med udgivelsen af Læs mere…

Read Full Post »

FullSizeRender

Nike af Caspar Eric, hørt som lydbog på Mofibo, oplæst af forfatteren selv, 2015, 1t 10min, 3/5 stjerner

Det var en stor succes, da jeg lyttede til Caspar Erics 7/11. Den intime oplevelse det giver, at forfatteren selv læser op. Nike var bestemt også en oplevelse,  der gik helt tæt på forfatteren. Eric giver et billede af, hvordan det er at være ung med et handicap i en verden, hvor udseende er alfa omega og hvor tabuer har svært ved at bryde gennem det normale. Læs mere…

Read Full Post »

IMG_0146

7/11 af Caspar Eric, hørt som lydbog på Mofibo, oplæst af forfatteren, 1 t 40 min.

I 2014 debuterede Caspar Eric i Danmark med digtsamlingen 7/11 (han har tidligere udgivet lidt på et norsk forlag). Digtsamlingen handler om det at være ung, byens liv og puls, kærlighed, sex. Der er en rigtig god rytme i digtene og efter hvert digt afslutter Eric med en række hashtags (#) som opsummerer handlingen. Det er en fin detalje. Specielt når man, som jeg gjorde, lytter og ikke læser digtene, da de så fungerer som afslutningsmarkør. Digtene virker meget ærlige og følsomme. De er nutidige og der er masser af referencer til bøger, film og serier, og efter hver henvisning angives et årstal.

Det fungerede virkelig godt for mig at lytte til digtene. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan oplevelsen havde været, hvis jeg havde læst dem, men det var ret meditativt at lytte til dem, hvad jeg typisk har gjort når jeg har løbet eller gået en tur. Tit kommer jeg til at læse for hurtigt, når jeg læser digte og på den måde, trænger de ikke ordentlig igennem til mig, men fordi jeg denne gang var tvunget til at lytte, så dvælede jeg ved ordene på en anden måde. En anden grund til, at jeg tror, det har fungeret så godt at lytte til digtene er, naturligvis, at forfatteren selv læser dem op. Det bliver helt vildt intimt og jeg kan ikke forestille mig, det ville fungere med en “fremmed” oplæser.

Om du vælger at lytte eller læse digtene, er ikke afgørende, det afgørende er, at du gør det! Jeg ikke kan forestille mig andet end, at det vil være en oplevelse uanset mediet.

For mit eget vedkommende kan jeg sige, at det bestemt ikke er sidste gang, jeg lytter til digte, og Caspar Erics Nike er på min liste over kommende lydbøger.

———————————————————————————————————————————————————

Hvad er jeres erfaringer med at lytte til digte? Har I prøvet det, og fungerede det for jer?

Read Full Post »

IMG_6758

Kun’traster, digte af Glenn Enrico Buhl Liwervall, udgivet 2015 på Forlaget Snepryd, modtaget som anmeldereksemplar, 61 sider

Bagsideteksten sælger digtsamlingen godt, det er fint skrevet og enormt tankevækkende. Det sætter rammen for digtsamlingen. Livets timeglas og kontrasterne, der er med til at gøre livet ekstra værdifuldt. Det er lige før bagsideteksten er det bedste og mest rammende af det hele.

Indholdet, digtene, er en blanding af noget der appellerer til mig og noget, der slet ikke gør. Der er fine små sager, såsom Den lille forskel og velsmagende ordspil ala “sanserne danser salsa”.

Jeg er fan af den røde tråd, det er virkelig en god måde at tage læseren i hånden på, at der opsættes en ramme for digtene – så selvom de er mangfoldige, så flyver de ikke fra emne til emne, men kan læses i den opstillede kontekst.

———————————————————————————————————————————————————

Hvordan har I det med digtsamlinger – kan I godt li’, der er en samlende ramme?

Read Full Post »

“Dagens sidste spøgelsestime glider
under bordet beruset
af tågerne
fra mine mørkeste drømmes
præludium”

IMG_6308

Dagene løber halt af Martin Nørgaard (Digte), udgives på fredag den 30. oktober 2015 på forlaget Snepryd, modtaget som anmeldereksemplar af forlaget, læst til read-a-thon 2015, 39 sider

Digte er for mig en lidt finurlig størrelse. Jeg ved ikke altid, hvordan jeg skal forholde mig til dem. De fascinerer mig og de forvirrer mig. Nogle ord er smukke og brænder sig ind i min sjæl, jeg har lyst til at læse dem igen og igen – andre gange ryster jeg forvirret, irriteret på hovedet over uklarheden – er det ord efter ord blot for ordenes skyld eller er der en dybere mening, som jeg ikke kan forstå? På trods af ambivalensen kan jeg ikke lade være med at læse en digtsamling i ny og næ.

Dagene løber halt er skrevet af aarhusianske Martin “Tidsrøver” Nørgaard, og er hans debut. Jeg kan altid godt lide, når jeg kan genkende steder fra min by i litteraturen. Referencerammen giver et genkendelsens sug i maven.

Digtsamlingen er lille, og coveret “beskidt”, der er ringe fra en kaffekop rundt om på siderne, hvilket alt sammen er med til at give et autentisk præg. Som om man bedre kan fornemme digteren i den anden ende, der sidder ud på de sene timer med sin kaffe og sin pen.

IMG_6309

Fornemmelsen af den røde tråd i digtsamlingen, dagene der løber forbi, dagenes forskellige tidspunkter, morgen, nat, tidligt, sent, fortid, nutid. Jeg kan godt lide, når jeg bliver “hjulpet lidt på vej”, taget i hånden, så jeg ikke farer mere vild end højest nødvendigt, men kan bevæge mig inden for titlens ramme.

Digtene i digtsamlingen efterlader mig både forvirret og ramt. Som altid er der digte, jeg har svært ved at se en mening i, hvor forståelsen udebliver og andre, der rammer mig, og som jeg må læse igen og igen for at lade ord og betydning ætse sig ind i mit sind.

IMG_6310

Læs mere om Martin Nørgaard på facebook og tjek receptionen for bogudgivelse på fredag ud her.

Read Full Post »

“Jeg har tit nok været bange for livet, men aldrig for døden.”

foto 4

 

Tove Ditlevsen Om sig selv, udgivet på Gyldendal i 1975
Lånt på biblioteket

Tove Ditlevsen indleder med at skrive, at det egentlig er lidt skørt at skrive en bog om sit eget forfatterskab, hun siger bl.a. at “Det er lige så umuligt at vurdere det sagligt som at se sig selv i øjnene uden spejl.” Muligvis er det ikke sagligt, men det er bestemt interessant, virkeligt interessant faktisk! 

En af de første forskelle jeg bemærkede ved denne bog og Ditlevsens andre bøger, er helt klart det mere saglige tonefald (ha, så lidt saglighed er der), stadig utrolig velskrevet, men langt mere nøgternt og mindre melankolsk end hendes skønlitteræreudgivelser og digtene. Jeg synes, det er en virkelig fin idé at skrive om sit eget forfatterskab, som læser giver det mig et bedre indblik i tankerne med værkerne og jeg får en større forståelse for både indhold og baggrunden for tilblivelsen af dem. 

foto 8

Bogen er prydet af billeder af Ditlevsen og hendes familie, og er med til at illustrere ord og handling. Der er uddrag af digte, korte noveller (eller essays, som Ditlevsen ynder at kalde dem – hvori er den store forskel?!) og uddrag af skønlitterære værker.

Jeg slugte bogen, jeg synes den er fantastisk – tænk, Ditlevsens ord og tanker om fofatterskabet, jeg er så betaget af. Det er en godbid for Ditlevsens fans, men jeg kan også anbefale andre at læse den. Den giver en god introduktion til Ditlevsens liv og forfatterskab, og jeg er temmelig sikker på, man kun kan få lyst til at dykke længere ned i hendes værker efter endt læsning.

foto 7

Hvordan har I det med at læse bøger om forfattere? Kom gerne med anbefalinger!

 

Read Full Post »

Older Posts »