Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Digte’

Trolderier: Blinkende Lygter

Blinkende Lygter af Tove Ditlevsen
Forlag Athenæum
Udgivet 1947
Sideantal 71
Lånt på biblioteket

De fleste kender vel efterhånden Blinkende Lygter – det skønne digt af “Ove Ditlevsen”? Filmen Blinkende Lygter var nærmest kult, da jeg gik i gymnasiet og det er også en virkelig god film. Nu har jeg så endelig stiftet bekendskab med digtsamlingen af samme navn – for selvfølgelig kunne der ikke være en læsemåned uden, der sneg sig lidt Ditlevsen ind!

Digtsamlingen er delt op i to dele I. BLINKENDE LYGTER og II. DE FORTABTE. Tove Ditlevsen er generelt meget melankolsk i sin udtryksform, men på en utrolig smuk måde og det afspejler især første del af digtsamlingen. Digtet Blinkende Lygter er virkelig fantastisk smukt – og de andre digte ramte mig også. Det er som om, der er mere substans i denne digtsamling end de tidligere jeg har læst af hende – og jeg kan bedre relatere mig til indholdet. Anden del af digtsamlingen bærer præg af besættelsestiden og tiden lige efter. De to dele er på sin vis ret forskellige, men melankolien går igen i dem begge. Blot udtrykt forskelligt – i første del måske primært gennem sproget og i anden del giver besættelsen i sig selv en grundliggende melankoli.

Det er en dejlig lille digtsamling – den skulle du tage at læse…

trolderier: Blinkende Lygter

Read Full Post »

foto 2

Pigesind af Tove Ditlevsen
Udgivet første gang 1939 på Rasmus Navers Forlag – denne udgave fra 1965 på Gyldendal
Sideantal 60
Lånt på biblioteket

Pigesind er Tove Ditlevsens første udgivelse. Det er en fin digtsamling, lidt naiv til tider, men let af læse. Der hviler en melankolsk stemning over digtsamlingen, i vanlig Tove Ditlevsen stil. Det er tankevækkende, at hun har været så ung, da hun skrev digtene, da de berører store tematikker – f.eks. “Til mit døde barn”. Da jeg læste det, tænkte jeg straks på Ditlevsens erinderinger, hvori hendes bror griner og kalder hende en løgner, da han læser selvsamme digt – for Ditlevsen har ikke selv (på dette tidspunkt) oplevet at miste et barn.

Selvom jeg ikke er den store kender udi digte og ikke læser mange af slagsen, så er denne lille samling fin til min smag – selvom der er nok at tænke over, og smukke ord og stemninger, så er det en god digtsamling at starte ud med, da den ikke skjuler sit budskab i kringlede ord og sætninger. Det kan jeg li’!

foto 1

 

Read Full Post »

foto

Det runde værelse af Tove Ditlevsen
Udgivet 1973
Forlag: Gyldendal
Sideantal 70
Lånt på biblioteket

Jeg som troede, at jeg havde læst min portion digte i år. Men næ nej, denne fine digtsamling hoppede i favnen på mig sidst jeg var på biblioteket og lige skulle se hvad jeg kunne finde under D. Forsiden er så fin, så fin og det er ganske rigtigt Ib Spang Olsens karakteristiske streg, der pryder den.

Jeg gør jo egentlig ikke så meget i digte, så det er helt udsædvanligt, at jeg allerede i år har læst to digtsamlinger. Når jeg nu ikke er en haj til det med digte, så ved jeg heller ikke helt hvad jeg skal mene om denne samling – den er da fin, men jeg blev ikke dybt rørt af digtene, selvom Ditlevsen – som altid – formår at sætte ordene så fint sammen. Måske skal man læse en samling digte med lidt større tålmodighed end jeg gør – nyde og dvæle ved ordene og lade følelserne manifestere sig… det er bare ikke rigtig min stil, mon det kan tillæres?

Jeg har bestilt andre af Ditlevsens digtsamlinger hjem, og ser især frem til Pigesind, som er hendes allerførste udgivelse – måske jeg bedre kan holde af den?

Hvordan har I det med digte – især digtsamlinger? Og er der nogle fif til læsningen af dem?

Read Full Post »

Yahya Hassan

Digte af Yahya Hassan
Udgivet 2013
Forlag: Gyldendal
Sideantal 169
Lånt på biblioteket

Jeg læser sjældent digte, men egentlig opfatter jeg heller ikke Yahya Hassans digte som digte. Ikke digte i den gængse forstand (eller måske den stereotype forstand). Jeg ser Yahya Hassans digte som små glimt som læses fint i en sammenhæng, de små glimt giver det store billede. Under min læsning kom jeg til at tænke på Josefine Klougarts “Stigninger og Fald” – måske ikke den oplagte association, men så alligevel. Klougart beskriver sin barndomslandskaber – indre såvel som ydre – med små glimt, små korte tekster og fordi hun har så stort fokus på sproget, så bliver det næsten lyrisk. Det er de her glimt, som de dog formidler på helt forskellige måder, med helt forskellige virkemidler, der får mig til at drage parallellen.

Yahya Hassan giver med sine digte et indblik i en helt anden, og for mig ukendt, verden. Det er barske sager og hans sprog er barskt og lige ud af posen, provokerende – og virkningsfuldt, fordi det bliver sagt uden omsvøb.

“… VI ER FLYGTNINGE UDEN ALDER
DET ER DERFOR DER FINDES ARABERKVINDER I 7. KLASSE

DER HAR PATTER SÅ STORE
AT DER IKKE ER TØRKLÆDER NOK
DET HANDLER OM ALDER OG INDAVL
FÆTTER + KUSINE = FARFAR OG FARMOR
FÆTTER + KUSINE = MOSTER OG MOSTERS MAND
FÆTTER + KUSINE = FASTER + FASTERS MAND
FASTER + FASTERS MAND = 0 BØRN
FÆTTER + KUSINE = ONKEL + ONKELS KONE
ONKEL + ONKELS KONE = HANDICAPPEDE BØRN…”

“…HAN BLEV FØDT I DEN SOFA
HAN ENDTE MED AT VOLDTAGE I
HAN ENDTE MED AT BLIVE VOLDTAGET I
DET ENDTE MED EN VOLDTÆGT I DEN SOFA VED BJERGET
SIDEN HAN VAR 15 PÅ OPHOLDSTILLADELSEN
HAVDE HAN SKÆG TIL EN HEL PROFET…”

(uddrag fra “TIL PSYKOPATERNE”)

Det er ikke fordi min caps lock-knap sidder fast, men hele bogen er skrevet med store bogstaver. Normalt synes jeg, det er ret generende at læse, når det hele står med caps, men jeg tænkte faktisk ikke over det her – det passede måske bare ind i stillen, jeg ved det ikke, men det virkede fint.

Bogen var et interessant bekendtskab, og jeg kan godt forstå den har skabt megen debat. Jeg synes, den er værd at bruge tid på at læse (og den er ganske hurtigt læst).

Read Full Post »

« Newer Posts