Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘dyr’

/Reklame – modtaget som anmeldereksemplar/

Min bedste ven, Trude tegnet og fortalt af Elvira Fragola, udgivet maj 2020 på Turbine Forlaget, 141 sider, 5/5 stjerner

Hvad skal vi læse efter Trude, spurgte jeg min datter, og svaret kom prompte: Trude 2! Læs mere…

Read Full Post »

/Reklame – sponsoreret af Bog & Idé/

Skovens gåder af Gunvor Ganer Krejberg (Mirja #3), udgivet af Forlaget Gyldendal i 2018, 205 sider, 4/5 stjerner

Vi er stadig vilde med Mirja!

Aflepigen Mirja bor sammen med sine to små brødre og sin mor. Faderen er Læs mere…

Read Full Post »

//sponsoreret – reklame//

Fantastiske skabninger og hvor de findes af J. K. Rowling, udgivet på dansk af forlaget Gyldendal i 2017, modtaget til anmeldelse/sponsoreret af Bog&Idé, min bogreol, 138 sider, 4/5 stjerner

Fantastisk smukke illustrationer og lækkert format. Læs mere…

Read Full Post »

img_0188

Halvkode af Sally Green (Half Bad #1), hørt som lydbog på Mofibo, 8 t 26 min., oplæst af Githa Lehrmann, 2/5 stjerner

Den her serie har fået eksplosivt mange rosende ord med på vejen, og da en af mine egne yndlingsforfattere, den kære Nanna Foss, også omtalte den endda meget rosende, så kastede jeg mig fluks over den.

Jeg må dog erkende, at jeg ikke sådan for alvor er hooked på den. Lige nu lytter jeg troligt videre på 2’eren, da det er min fornemmelse, at hele plottvistet og det, der gør den værd at læse, kommer Læs mere…

Read Full Post »

“Den lille flod nynnede stilfærdigt ved sig selv nede mellem piletræerne. En blid blæst bøjede græsstrående ud over brinkens kant. Solen skinnede, og alle vegne rundt om vognen var der friskt, åbent land at gå på opdagelse i.”

IMG_0162

Det lille hus ved floden af Laura Ingalls Wilder (org. titel “On the Banks of Plum Creek”), Det lille hus #3, denne version udgivet 2006 på Forlaget Gyldendal, lånt på biblioteket, 407 sider, 3,5/5 stjerner

Jeg har, som jeg måske tidligere har nævnt, ikke før læst serien om Laura – det kan godt undre mig, når jeg sådan tænker tilbage på det. Men om ikke andet er jeg ved at råde bod på det nu (og jeg har helt sikkert tænkt mig at læse dem højt for mine unger, når de er store nok til det!).

Flere af episoderne i bogen kan jeg nikke genkendende Læs mere…

Read Full Post »

IMG_6752

Sølvhesten af Lene Kaaberbøl (Historien om Katriona Teresadatter – Katriona #1), udgivet 1992 (denne udgave 2013) på forlaget People’s Press, lånt på biblioteket, 154 sider

I landet Breda bor Katriona med sin mor, stedfar og søskende på en kro i udkanten af landet. I Breda er det kvinderne, der ejer kroerne, spinderier mv. – og mændene er henvist til at rejse rundt eller lade sig underlægge kvindernes herredømme. På Ranunkel Kroen er det Katrionas mor, Tess (Teresa), der bestemmer. Hun har imdlertid giftet sig med den store Cornelius, så hun er sikret en “dørmand”, når der kommer ballademagere forbi.

Katriona hjælper Cornelius i stalden, men de kommer igen og igen på kant med hinanden. En dag kommer der en rytterske forbi på en sølvhest, en hest som bjergtager Kat, for aldrig har hun mødt en hest, som denne.

Efter den dag, sker der ændringer i Kats liv – og det ender med, at hendes mor sender hende væk fra Kroen. Kat er rasende, da hun føler, moderen har fravalgt hende til fordel for Cornelius.

Jeg er spændt på at læse Katriona-serien, da Kaaberbøl vitterligt formåede at fange mig helt ind i Skammer-universet (se anmeldelse her, her, her og her) – men jeg må nok hellere læse videre i serien, før jeg kan sig om, det lykkes hende på samme måde med Katriona. Jeg har, så vidt jeg husker, læst Hermelinen (næste bog i serien) engang – det bliver spændene at se, om jeg kan huske den.

Det er i øvrigt en rigtig god måde, Kaaberbøl bygger sine fantasy-verdner op på. Der er landkort i bogen og en beskrivelse af landet, dets traditioner og skikke bagerst i bogen – og en henvisning foran, så man kan læse det først, hvis man har lyst til det. Det gjorde jeg, og det gav en god forståelse, da jeg læste historien.

Read Full Post »

IMG_6554

Det store spring af Jojo Moyes (org.titel ‘The Horse Dancer’), udgivet 2015  hos Cicero / Rosinante & Co. (org. 2009), lånt på biblioteket, 493 sider

Jojo Moyes kan skrive utroligt rørende romaner, og dette er ingen undtagelse. Det er på sin vis en typisk Moyes roman og så alligevel ikke. I modsætning til Mig før dig og Efter dig, og det gælder sådan set også Hende du forlod og Det sidste brev fra din elsker, er Det Store Spring lidt anderledes. Historien handler om en teenagepige, Sarah, og hendes hest, Boo. Sarahs ret uperfekte liv ramler sammen med karriereadvokaten Natashas perfekte liv, eller på overfladen er det i hvert fald så godt som perfekt. Sarah vokser op i fattigdom hos sin morfar, og deres liv handler om deres fælles passion for heste. Sammen bruger de mange timer i stalden, hos Boo, med at træne. Der er ikke tale om almindeligt hestepjankeri, men seriøs og hård træning, som morfaren selv har lært det i Frankrig hos det franske rytterkorps Le Cadre Noir.

Natasha og hendes eks-mand bor sammen i et skønt hus, de selv har renoveret. Karrieren kører på skinner for Natasha, men privatlivet er noget rod, og det er ikke lutter lagkage at dele hus med eks’en.

Moyes fik fremkaldt tårer i øjenkrogen hos mig denne gang, og jeg er altså ikke nem at ramme på den front, selvom en bog rører mig, men det lykkedes så godt som her. Det er en virkelig fin historie, jeg kunne dog forestille mig, de fleste ville være mere rørt over fx Mig før Dig – for mig, var der bare noget, der rørte mig ekstra med denne historie. Den uskyld som Sarah har og som ramler sammen med den barske virkelighed, det påvirker mig. Der bliver taget andre, og større emner op, i Moyes andre bøger, men uanset emne, så kan hun skrive, så man bliver rørt.

 

Read Full Post »

IMG_0229

Junglebogen af Rudyard Kipling, 219 trykte sider, læst som e-bog på Mofibo

Junglebogen og Disney går hånd i hånd i manges bevidsthed – det gælder også for mig. Junglebogen er Mowgli, Baloo, Bagheera, Kaa og de andre jungledyr – men bogen indeholder flere små historier, såsom Rikki-Tikki-Tavi, Elefant-Toomai og Dronningens tjenere. Det kom helt bagpå mig, at Rikki-Tikki-Tavi var en del af Junglebogen, jeg husker vagt historien fra min barndom – men huskede ikke helt rigtigt, da jeg huskede Rikki-Tikki som en slange – og det er han ikke, men der er slanger med i historien. Det er sjovt som erindringer kan spille en et puds. Det er historien om Mowgli og dyrene fra junglen, der fylder mest. Det er længe siden, jeg har set Disneys version, men jeg har på fornemmelsen, at bogen alligevel er lidt mere barsk end tegneserie versionen. Historien om Rikki-Tikki er også barsk og det er også den fornemmelse, jeg husker fra min barndomserindring om historien. Historien om Elefant-Toomai og Dronningens tjenere var nye for mig, men også rigtig søde.

Det er i det hele taget en utrolig fin lille samling af historier, og jeg læst bogen lynhurtigt. Den er til vores læseklubmøde i april, men jeg kunne bare ikke vente – og jeg har lyst til at finde mere af og om Rudyard Kipling, jeg kan kaste mig over. Sig endelig til, hvis nogen af jer ligger inde med anbefalinger i den retning!

Read Full Post »

“Hun og jeg plejede at bytte bøger, vi diskuterede i det uendelige, drak billig whiskey og havde almindelig hverdagssex med hinanden. Alt det sædvanlige, forstår sig.”

IMG_3576

 

En vild fårejagt af Haruki Murakami (org. “Hitsujo o merguru boken”), oversat fra den engelske version “A Wild Sheep Chase”, udgivet på dansk i 1996 (org. 1982) af forlaget Klim

Det er min første Murakami bog. Havde det ikke været for min læseklub, havde jeg med al sandsynlighed ikke læst denne bog. Trækopfuglens Krønike står ulæst på min reol. Jeg begyndte på den og gik fuldstændig og aldeles død i den, så jeg vil ikke prale af, at Murakami ligefrem stod allerøverst på min to-be-read-liste. På trods af det gik faktisk rigtig fint med at få læst bogen, det var ikke en kamp at komme igennem den, men det var heller ikke just en page-turner.

Bogen handler om en navneløs fortæller, konen er skredet – og han sidder alene tilbage i sin lille lejlighed med en gammel kat, der ikke kan så meget andet end at prutte. Han finder en ny veninde med meget sensuelle ører, ører så fantastiske, at de er små kunstværker.

“En enkelt forbløffende dristig kurve delte skarpt billedplanet op, andre snoede sig i yndefulde fletværk af diskrete skygger, og atter andre bar som antikke freskoer spor af forgangne aldres myter. Men øreflippens myge kød overgik alt det andet og transcenderede al skønhed, al begær.”

Pludselig en dag bliver hans kompagnon kontaktet af en mystisk mand med et bizart ønske, og hovedpersonen er på ingen tid involveret i jagten på et får – et helt bestemt får med en stjerne på ryggen.

Handlingen er på ingenmåde nem at beskrive, der er så mange “afstikkere” og historien er bizar. Murakami skriver hverdagsrealisme og han skriver magisk realisme, jeg havde derfor ingen idé om hvad jeg kunne forvente undervejs i bogen – alt er muligt, når det magiske element inddrages. Jeg sad forvirret tilbage, da jeg lukkede bogen – men glad for at vi skulle diskutere den i læseklubben. Der er bestemt meget at snakke om, og mange spidsfindigheder, men for mig går det nok bare ikke op i en højere enhed – jeg kan ikke se den røde tråd i den samlede historie. De kommentarer, jeg har læst om bogen, siger, den kan læses som et billede af Japans historie – det er en mulighed, jeg kender imidlertid ikke nok til deres historie til at afgøre det.

Jeg har efterfølgende læst, at En vild fårejagt ikke er en god første Murakami bog, men det er min første, og muligvis også sidste?!

IMG_3597

Har I læst Murakami? Hvad synes I om hans måde at skrive på? Og kan I gøre mig klogere på ham – og måske også En vild fårejagt?

Read Full Post »

IMG_3581

IMG_3582

Så snart jeg havde hørt Det lille hus i den store skov downloadede jeg straks Det lille hus på prærien. Flere nybyggere bosætter sig i den store skov, og familien Ingalls beslutter derfor at drage vest på til indianernes land, og finde sit et stykke jord der på prærien, og slå sig ned. Der bliver sagt farvel til familie og venner, og alle deres ejendele bliver spændt på prærievognen. Længe er de undervejs, men omsider finder de et dejligt sted at slå sig ned. De bor fortsat i prærievognen mens faderen, Charles, bygger et hus. Et hus alene er ikke nok, der skal også laves en stald til dyrene, der skal etableres en brød, anlægges køkkenhave, foruden at dagligdagen skal fungere her midt i indianernes land. Indianerne, dem støder de også på – og det er både gode og mindre gode oplevelser, selvom Laura i begyndelse higer efter at møde en rigtig indianer.

Igen er der tale om en lille, skøn perle af en bog med udførlige detaljer om familiens hverdag, hvordan huset bliver bygget, hvad de får at spise, hvordan brønden etableres og deres møder med andre nybyggere og naturligvis indianerne. Det var virkelig hyggeligt at lytte til bogen, og jeg ærger mig over, at der ikke er flere af bøgerne i serien, der er indtalt som lydbog.

Jeg forsøger mig pt. med Jane Austens Northanger Abbey på lydbog, det er ikke det samme, jeg har endnu ikke besluttet mig for, om det er oplæseren eller selve historien, jeg ikke er så vild med. Jeg må lytte lidt mere, og overveje!

Read Full Post »

Older Posts »