Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘England’

“Jeg kunne i det hele taget kun komme videre ved at gøre “naturen” til min fortrolige og tage hensyn til den ved at behandle den gruelige prøvelse, jeg var udsat for, som et skub i en retning, der ganske vist var usædvanlig og ubehagelig, men som til syvende og sidst kun krævede, at den almindelige menneskelige moralfølelses skrue strammedes lidt mere, for at tage sig ordentlig ud.”

FullSizeRender

Skruen strammes af Henry James (org.titel “The turn of the Screw”), udgivet 2012 på Forlaget Rosenkilde & Bahnhof (første gang udgivet 1898), læst som e-bog på Mofibo, 150 trykte sider

En gotisk spøgelseshistorie er ikke just hvad jeg oftest læser. Henry James roman Skruen Strammes var november måneds bog i min læseklub. I min optik var den nu ikke særlig uhyggelig, men jeg kunne godt forestille mig, der har været set med andre øjne på den i gamle dage.

Bogen handler om en ung guvernante, der kommer til et gammelt herskabeligt gods langt ude på landet for at tage vare på to forældreløse børn. Så er den gotiske stemning allerede på plads. Omstændighederne ved hendes ansættelse er besynderlige, og burde have fået de fleste til at finde en anden stilling, men den unge kvinde er betaget af sin arbejdsgiver. Børnene virker til en begyndelse også som vidunderlige små englebasser.

Indledningsvist starter romanen med, at guvernantens historie viderefortælles til en kreds af nysgerrige tilhørere – og fortælleren bekræfter historiens autoritet ved at sige, at historien er nedskrevet af guvernanten selv i et brev. Herefter fortælles historien ud fra guvernantens synsvinkel, og jeg synes, hun er utrolig forklarende. Det skal forståes på den måde, at der hele tiden skal forklares teorier på dette og hint – og hun har naturligvis altid ret, i hvert fald lader hendes veninde, husbestyrerinden, sig gerne overbevise. En anden ting er, at de ovennævnte omstændigheder ved guvernantens ansættelse, godt kan virke en anelse besynderlige og konstruerede. Disse to elementer ved bogen er jeg ikke videre begejstret for.

Der er mange ubekendte og tågede omstændigheder i historien, som er med til at skabe en mystisk stemning, og der er mangt og meget, der aldrig bliver givet en forklaring på. Jeg var ikke specielt imponeret, mens jeg læste bogen, men det gode ved en rigtig klassiker er, at der altid er en masse interessante ting at tale om – og jeg tror næsten, historien her kan analyseres igen og igen og igen. Det er så mange forskellige måder, bogen kan tolkes på, der er mange lag, der kan skrælles af og detaljer, der kan ses i et andet lys, hvis man skulle få lyst til at genlæse. Det var en roman, der voksede på mig og som jeg langt bedre kunne li’ efter vores diskussion i læseklubben end mens jeg læste den. Jeg synes stadigvæk ikke historien som sådan er fantastisk, min læseoplevelse var på ingenmåde mindblowing, men jeg kan ikke undgå at blive imponeret af de mange mulige måder, den kan læses på. Der er, lader det til, et nærmest uendeligt antal fortolkninger, man kan anlægge – og hvem ved, måske har Henry James blot skrevet den i helt bogstavelig forstand?

 

Read Full Post »

IMG_6554

Det store spring af Jojo Moyes (org.titel ‘The Horse Dancer’), udgivet 2015  hos Cicero / Rosinante & Co. (org. 2009), lånt på biblioteket, 493 sider

Jojo Moyes kan skrive utroligt rørende romaner, og dette er ingen undtagelse. Det er på sin vis en typisk Moyes roman og så alligevel ikke. I modsætning til Mig før dig og Efter dig, og det gælder sådan set også Hende du forlod og Det sidste brev fra din elsker, er Det Store Spring lidt anderledes. Historien handler om en teenagepige, Sarah, og hendes hest, Boo. Sarahs ret uperfekte liv ramler sammen med karriereadvokaten Natashas perfekte liv, eller på overfladen er det i hvert fald så godt som perfekt. Sarah vokser op i fattigdom hos sin morfar, og deres liv handler om deres fælles passion for heste. Sammen bruger de mange timer i stalden, hos Boo, med at træne. Der er ikke tale om almindeligt hestepjankeri, men seriøs og hård træning, som morfaren selv har lært det i Frankrig hos det franske rytterkorps Le Cadre Noir.

Natasha og hendes eks-mand bor sammen i et skønt hus, de selv har renoveret. Karrieren kører på skinner for Natasha, men privatlivet er noget rod, og det er ikke lutter lagkage at dele hus med eks’en.

Moyes fik fremkaldt tårer i øjenkrogen hos mig denne gang, og jeg er altså ikke nem at ramme på den front, selvom en bog rører mig, men det lykkedes så godt som her. Det er en virkelig fin historie, jeg kunne dog forestille mig, de fleste ville være mere rørt over fx Mig før Dig – for mig, var der bare noget, der rørte mig ekstra med denne historie. Den uskyld som Sarah har og som ramler sammen med den barske virkelighed, det påvirker mig. Der bliver taget andre, og større emner op, i Moyes andre bøger, men uanset emne, så kan hun skrive, så man bliver rørt.

 

Read Full Post »

IMG_5137

I Capture the Castle af Dodie Smith, udgivet første gang i 1949 denne udgave i 2004 på forlaget Vintage, 408 sider, læst med læseklubben, min bogreol

Måske er det her årets bog for mig, i hvert fald kommer den ind på en topplacering. Den er så vidunderlig, autentisk og yderst velskrevet.

Cassandra bor på et gammelt, faldefærdigt slot med sin familie. Hendes far, har haft stor succes med en udgivelse, men det bliver ikke længere til så meget skriveri. Søsteren Rose drømmer sig væk fra slottet og fattigdommen. Stedmoderen Topaz sørger for familien og vimser som en muse om faderen. Lillebror Thomas går som den eneste stadig i skole Og så er der Cassandra, der forsøger at indfange livet på slottet i sine dagbøger – i hvert fald er det sådan hendes skriblerier i notesbøgerne udvikler sig til. Som skriblerierne udvikler sig, gør Cassandra det med – og det første der for alvor sætter skub i den udvikling, er da de to amerikanske brødre, Simon og Neil, ankommer til slottet. Ved deres første besøg finder de Cassandra i vaskebaljen i køkkenet, velanbragt bag en afskærmning vel at mærke. Det er en virkelig fin scene, og de to brødre tager hende for at være et barn, hvilket hun måske nok også er af sind trods sine 17 år.

Jeg har læst mig til, at Dodie Smith skrev bogen, da hun boede i USA og savnede England. Bogen er skrevet og omskrevet mange gange, og det fornemmer man tydeligt undervejs – eller måske netop ikke, for sproget såvel som historien er flydende, det er en virkelig gennemarbejdet roman og de mange, mange lag og detaljer er imponerende. Der er et utal af referencer af både den ene og den anden slags, bibelske referencer, referencer til musik, litteratur og kunst.

Det er simpelthen en ren fornøjelse af læse den her bog, og jeg kan kun anbefale den af hele mit læseglade hjerte.

IMG_5898

_________________________________________________________________________________________

Har I nogle gode anbefalinger af coming-of-age romaner? Jeg har fx A Tree Grows in Brooklyn stående ulæst på hylden, men andre forslag modtages gerne!

Read Full Post »

“She raised herself up on one elbow to get a better view of his face, and they held each other’s gaze. It was still a novel and vertiginous experience for them, to look for a minute on end into the eyes of another adult, without embarrassment or restraint. It was the closest they came, he thought, to making love.”

IMG_5709

IMG_5710

On Chesil Beach af Ian McEwan, først udgivet 2007, denne version hos forlaget Vintage i 2008, fødselsdagsgave 2015 – min bogreol, læst på engelsk, 166 sider

Edward og Florence er nygifte. De er begge, i ordets bedste forstand, uskyldige og samme morgen er de blevet gift. Nu befinder de sig på et hotel ved kysten, og ser med en vis frygtsomhed frem mod bryllupsnatten.

I tilbageblik lærer vi Florence, Edward og deres familier at kende. Handlingen er måske ikke stor – forstå mig ret, det er den – men ikke på en actionpack måde, men mere på det følelsesmæssige. Det er så smukt, og så hjerteskærende, og McEwan skriver helt ufatteligt fantastisk og ordende på forside “Wonderful… Exquisite… Devastating” er lige i øjet.

Jeg har fået bogen anbefalet af Nick Hornby i Stuff I’ve Been Reading, og jeg skrev den på min tbr-liste uden egentlig at kende noget til handlingen. Det er en helt igennem anbefalelsesværdig bog, så hermed videregivet fra både Nick H. og jeg! 😉

IMG_5711

Bogen har givet mig stor lyst til at læse mere fra McEwans forfatterskab – har I nogle anbefalinger?

Read Full Post »

“Mine kære børn,” fortsætte den tårnhøje sorte præst med patos, “dette er en sørgelig og tragisk anledning, for det er blevet min pligt at frelse jer fra denne lille pige, som kunne have været et af Guds små lam, men i stedet er et lille udskud. Ikke et medlem af den udvalgte flok, men tydeligvis et sorte får. I må alle være på vagt. I må sky hendes eksempel. Hvis det er nødvendigt, må I undgå hendes selskab, lukke hende ude fra jeres lege og nægte at tale med hende.”

IMG_5389

IMG_5449

Jane Eyre af Charlotte Brontë, denne udgave udgivet på forlagt Rosenkilde i 2015 (oprindeligt udgivet i 1847) i to bind, læst på dansk, 343 + 311 sider, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget

Den unge, forældreløse Jane vokser op hos slægtninge, der er kolde og ligeglade med hendes velbefindende. Som ganske ung sendes hun på skole, og senere bliver hun lærerinde og guvernante. Der er tale om en rigtig coming-of-age fortælling, hvor Jane Eyre udvikler sig til en moden og fornuftig kvinde, der følger sine egne moralske overbevisninger. Det er også en kærlighedshistorie, om en atypisk kærlighed, en kærlighed der overvinder alt og som stikker langt dybere end et smukt ydre.

Jane Eyre har længe stået på min tbr-liste, og da Forlaget Rosenkilde var så søde at sende mig historien i en nyoversættelse, så var der ikke længere nogen undskyldning for at gå i gang. Mit kendskab til fortællingen inden begrænsede sig til noget med en ung pige, der er fattige og forældreløs, noget lidt uhyggeligt og regnvådt, og selvfølgelig en mystisk mand. Jeg har ikke læst bogen før, set film eller serier – og jeg er derfor ikke klar over, hvilke forskelle, der eventuelt måtte være – fx i sproget. Jeg var en smule overrasket over de grove ord, som selvfølgelig særligt kommer fra Mr. Rochester – der bliver bandet en god del, og det kom altså bagpå mig. Er det mon et greb i selve nyoversættelse, eller har den været ligeså “groft” oprindeligt? Når det er sagt, så kunne jeg godt lide oversættelse, sproget var flydende – og jeg er rigtig glad for, at jeg har læst bogen på dansk. Jeg tror, jeg ville være gået glip af for mange af de sproglige nuancer og detaljer, havde jeg læst bogen på engelsk. Særligt, når mit kendskab til historien forud for min læsning, var lig nul. Til gengæld er jeg sikker på, det ville være en virkelig god oplevelse at genlæse den på engelsk, hvad jeg havde lyst til umiddelbart efter endt læsning, det kunne være sjovt at sammenligne versionerne. Med mit lille “læs en klassiker hver måned resten af året”-projekt, vil jeg sige, at det fungerer godt for mig at læse i dansk oversættelse, ellers tror jeg godt, jeg kunne være gået død undervejs – det gælder i Jane Eyre som Madame Bovary (mere i Bovary dog), at der er så mange sproglige detaljer som jeg ville misse, og det er bare en skam.

Jane Eyre var en virkelig dejlig læseoplevelse, og jeg tror, jeg skal have kigget nærmere på Charlotte Brontës forfatterskab. Hun var jo dog den mest produktive af Brontë-søstrene. Har I nogle anbefalinger?

IMG_5489

Er det ikke nogle smukke udgaver? Jeg synes, den mørke baggrund med kvindesilhuetten passer så fint til historien.

Read Full Post »

IMG_5347

Hende du forlod af Jojo Moyes (org. “The Girl You Left Behind”), udgivet i 2012 af Cicero/Rosinante & Co., lånt på biblioteket, 444 sider

I Frankrig, under 1. verdenskrig, bor Sophie med sin bror, søster og dennes børn på familiens gamle hotel. De to søstres mænd er begge ved fronten – og i stedet for at vente på sin mand i Paris, er Sophie taget hjem for at være sammen med sin familie. Sophies mand, Édouard, er kunstmaler og har malet et portræt af Sophie – og det maleri betyder alverden for Sophie, og hjælper hende med at udholde savnet af ham. Tyskerne er kommet til den lille by, hvor familien bor, og den nye kommandant beslutter sig for, at Sophie og hendes søster skal lave mad til de tyske soldater hver aften.

I England i 2006 slikker Liv sine sår efter manden, Davids, pludselige død. Hun bor alene i et kæmpe hus, nærmest et mausoleum, som er udtænkt og bygget af David. I Livs soveværelse hænger et portræt af en ung kvinde, og det billede betyder alt for Liv.

Jojo Moyes har gjort det igen, skrevet en dejlig tyk, kærlighedsbog – men fine forviklinger, og et flow og en historie, der gør, at man vender side efter side i stadig hurtigere tempo. Det er en god oplevelse at dykke ned i Moyes univers, selvom det ikke altid er rosenrødt det hele, så er det alligevel et trygt sted. Måske var slutningen liiiidt bob bob, men det gør ikke noget, for selve oplevelse i Moyes selskab.

IMG_5348

Read Full Post »

“Påstanden om, at enhver dræber det, han elsker, forekom ham at være det rene gætværk sammenlignet med den til vished grænsende sandsynlighed for, at man bliver til det, man hader. Der fandtes naturligvis mennesker, der ikke hadede noget som helst, men de forekom Patrick så fremmedartede, at han ikke kunne forestille sig deres skæbne.”

FullSizeRender 2

Glem det, Dårligt nyt, En smule håb af Edward St Aubyn (Patrick Melrose-romanerne 1-3), udgivet på dansk af Gads Forlag, udkommer 4. juni 2015, modtaget som anmeldereksemplar af forlaget

Vær forberedt på dårskab, amoral, ligegyldighed, vold, sadisme, druk og stoffer når du møder den dysfunktionelle familien Melrose og deres velhavende omgangskreds. Det er ikke lytter idyl at have penge nok, men det hjælper dig med at få de reneste stoffer og ikke at skulle bekymre sig om, hvor pengene til det næste fix skal komme fra.

De tre første romaner om Patrick Melrose er netop udkommet på dansk og de to sidste udkommer i efteråret 2015.

I den første roman “Glem det” er Patrick Melrose bare en lille dreng på 5 år, han er med sine forældre i deres sommerresidens i Frankrig. Her trisser han omkring, uden at have så meget at tage sig til. Romanen fortælles primært ud fra faderen, David Melrose og moderen, Eleanor Melrose og de øvrige voksnes synsvinkler. Det står klart at David Melrose er en mand, der nyder sin magt over andre og som har temmelig sadistiske tilbøjeligheder. Historien udspiller sig over en enkelt dag, men vi kommer som læsere til at få et tydeligt billede af forældrenes forhold, og hvilken type mennesker, fra deres omgangskreds, de har inviteret til middag.

“Han stod ved siden af sengen og så ned på det grønne sengetæppe med ildfuglene på. Hans far lød temmelig træt, da han talte. “Jeg er nødt til at straffe dig.”
“Men hvad har jeg gjort?”
“Du ved udemærket godt, hvad du har gjort,” sagde hans far med en kold, tilintetgørende stemme, Patrick fandt overvældende overbevisende. Han skammede sig pludseligt over alle de ting, han havde gjort forkert. Hele hans eksistens forekom ham at være hæmmet af fiasko.”

I “Dårligt nyt” er Patrick, der nu er i starten af 20-erne, taget til New York for at hente sin afdøde faders aske med hjem. Hele turen er en stor rus og viser med alt tydelighed hvilket voldsomt misbrug, Patrick er kommet ud i. Han er så håbløst langt ude og tager så mange stoffer, at det forekommer utopisk, at han nogensinde kan komme fri af misbruget.

“En smule håb” foregår i England og Patrick er ikke længere ude i et så voldsomt misbrug, men kæmper stadig med fortidens dæmoner. Han har på en eller anden vis fået kæmpet sig op til overfladen igen og kan reflektere over, hvor langt ude (eller nede) han har været. I et forsøg på at gøre sig fri fortæller han for første gang en god ven om, hvorfor forholdet til faderen har været så dårligt.

“Det, han pludselig og med hver eneste celle i kroppen ikke længere kunne holde ud, var at skulle gennemleve den skæbne, som fortiden havde beredt ham, og lydigt følge skinnerne, mens han som bittert betragtede alle de veje, han hellere ville have fulgt.”

Det engelske aristokrati er bestemt andet end Downton Abbey, det viser romanerne om Patrick Melrose med al tydelighed. Det der fascinerer mig særligt ved Patrick Melrose-romaner er faktisk forfatteren bag, Edward St Aubyn. I den her halvbiografiske romanserie kan der tydeligvis trækkes paralleller til St Aubyns eget liv. Hans opvækst i en engelsk overklassefamilie med overgreb og misbrug er grundlaget for hans skriverier, der er med til at bringe ham ud af fortidens rædsler.

Bogens sarte og fine forside er i øvrigt i dyb kontrast til det dystre indhold. På den anden side er der heller ikke langt fra det sarte og fine der med et knips med fingrene kan krakelere og gå i tusind stykker.

IMG_5148

Read Full Post »

IMG_4412

En passende aftale af Fay Weldon, (org. Habits of the House), Kærlighed og Arv-trilogien #1, udgivet i 2012 af Lindhardt og Ringhof, 326 sider – som lydbog 11 t., og 6. min. oplæst af Liselotte Krogager

Året 1899 er ved at rinde ud, vi følger familien på Belgrave Square 17, Lord og Lady Dilberne, deres datter Rosina og sønnen, Arthur. De bor stadig i London, selvom selskabssæsonen er slut, og en dag i slutningen af oktober ringer det på døren med en kedelig meddelelse. Familiens investering i en mine i Afrika er tabt. Der skal skaffes penge til at opretholde standarden, de dyre vaner og godset Dilbourne Court. Så hvordan findes den perfekte hustru til den unge søn og arving til titlen. Lady Dilberne sætter sin tjenstepige, Grace, til at udfærdige en liste over passende unge kvinder med pengepungen i orden.

Jeg startede med at høre bogen som lydbog, men udløbsdatoen nærmede sig med hastige skridt inden jeg nåede helt i mål, og derfor nappede jeg bogen med hjem, da jeg faldt over den på biblioteket. Jeg manglede omkring en time, men fik læst det sidste af bogen på kort tid.

TV-serien Downton Abbey er jeg helt vild med, og mit håb var derfor også, at noget af den magi, der kendetegner serien, var at finde i den her bog. Det var primært forsidebilledet og tiden, der lokkede mig på disse tanker. Der var desværre ikke megen lighed. Jeg fandt mest af alt En passende aftale for en kedsommelig affære.

 

Read Full Post »

“How do you like this view of ours, Mr Emerson?”
“I never notice much difference in views.”
“What do you mean?”
“Because they are all alike. Because all that matters in them is distance and air.”

IMG_4287

IMG_4284

A Room with a View af E. M. Forster, udgivet første gang i 1908, denne udgave i 2000 af Penguin Classics, 206 sider, min bogreol

Lucy Honeychurch er i Firenze med sin kusine, og chaperone, Charlotte. På pensionatet hvor de bor, gør de flere interessante bekendtskaber, blandt andre Mr Emerson og hans søn. I bogens anden del er Lucy igen hjemme i England hos sin moder og broder, og hun bliver forlovet. Bogen er en helt klassisk kærlighedshistorie, men den er også så meget mere end det. Det er en dannelsesrejse for den unge Lucy, der finder sig selv og sin plads i samfundet med bestemte normer for hvordan kvinder bør opfører sig.

I min version af bogen er der en introduktion, som jeg læste til slut, og heri beskrives hvordan Forster mestrer “den lette” tone. Der er noter, som er ganske gode med oplysninger om bl.a. seværdighederne i Firenze og information om de græske myter og guder, der henvises til.

Forster skrev i sin tid den første del af bogen, Firenze-delen, som noget af det første, hvorefter han lagde manuskriptet væk. År senere skriver han bogens anden del, som også er den jeg bedst kan lide. Jeg synes, man fornemmer, den udvikling Forster har undergået – og det afspejler sig på sin vis også i Lucys karakter.

Jeg har for nogle år siden læst Howard’s End, og jeg synes, det gør sig gældende med både den og A Room with a View, at handlingen egentlig er lidt stillestående, der sker ikke så meget. Det gør der naturligvis, og det er ikke negativt, når jeg udtrykker mig sådan. Forster får meget ud af sine ikke så store armbevægelser, men med sine små finurlige påhit og små tvist. Han er i øvrigt sjov, jeg var helt vild med en badescene i skoven fra A Room with a View, som beskrives utroligt komisk.

Jeg har diskuteret bogen med min læseklub, og en af de andre havde et appendiks  med titlen “A Room without a View” som fortæller om hvordan det siden er gået Lucy og hendes mand. Forster har forfattet det i 1958, og det kan findes med hjælp fra google, så man kan læse det selvom man ikke har en bog, der indeholder fortsættelsen.

IMG_4283

Forster skulle eftersigende selv være mest begejstret for sin roman A Passage to India fra 1924, mon nogen har læst den? Jeg skal have kigget nærmere på den ved lejlighed.

Read Full Post »

DSC_0178

Mig før dig af Jojo Moyes (org. Me before you), oplæser Randi Winther, 15 t. og 37 min.

Lou mister sit job som servitrice og får i stedet job som handicaphjælper hos Will. Ikke ligefrem et drømmejob, men lønnen er god og det er kun for et halvt år. Det første møde med Will får dog de næste seks måneder til at virke som uoverskueligt lang tid, for venlig og høflig, kan man ikke just karakterisere ham som. Men Lou og Will kommer til at påvirke hinandens liv mere end nogen af dem ville have forestillet sig den allerførste dag.

Jojo Moyes Mig før dig er en rigtig oplagt lydbogskandidat. Selvom den behandler store og dybe emner, er den alligevel let og sjov, helt perfekt at lytte til. Det irriterede mig dog en lille smule at oplæseren talte meget langsomt, hun holdt pauser i sammensatte ord, så det lød mærkeligt og på helt forkerte steder i sætningerne. Jeg ville ønske, der var en funktion, hvor man kunne speede hende lidt op – så havde det været ganske udemærket.

Jeg ville i øvrigt ønske, at der var flere Jojo Moyes bøger på Ereolen, men pt er Dig før Mig den eneste, der ligger som lydbog. Jeg var helt hooked på at finde endnu en Moyes lydbog at fortsætte med, og da det ikke kunne lade sig gøre kom jeg ind i et midlertidigt lydbogslimbo.

Bogen fik mig ikke til at tude, men det er altså heller ikke et kvalitetsstempel for mig, men den er god til det den kan, og jeg kan derfor sagtens anbefale den!

Read Full Post »

« Newer Posts - Older Posts »