Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘far – datter’

Vores endeløse dage af Claire Fuller, læst som e-bog på Bookmate, læseklubben februar 2019, 298 trykte sider, 3/5 stjerner

I februar læste vi Vores endeløse dage i min læseklub. En ganske fin læseoplevelse. Bogen er meget velskrevet og Læs mere…

Read Full Post »

IMG_0290

At svømme nøgen af Carla Guelfenbein (oversat fra spansk “Nadar desnudas”, udgivet af Rosenkilde & Bahnhof i 2013, læst på Mofibo, 309 trykte sider

Det er min trang til lige for tiden at læse YA, der gjorde, at jeg valgte denne bog, som længe har været på min huskeliste på Mofibo. Jeg regnede med, at jeg ville få en læseoplevelse i typisk YA-stil, men det her er alligevel noget helt andet – og jeg er faktisk ikke en gang sikker på, at den kan kategoriseres som YA.

Bogen foregår i Chile i 1970 og omkring statskuppet 11. september 1973. Morgana, der er i begyndelse af 20’erne, bor i samme lejlighedskompleks som den lidt yngere Sophie og dennes far, Diego. De to piger bliver veninder på opfordring af Diego. Sophie har en følsom og kunstnerisk sjæl og derfor holder Morgana og Diego det også hemmeligt, da de indleder et seksuelt forhold.

Igen den 11. september 2001 har en katastrofe betydning for historien, som nu udspiller sig i Spanien – hvor fortiden langsomt trækker sine tråd ind i nutiden.

Indrømmet! Det er længe siden, jeg tilføjede bogen på min huskeliste på Mofibo, og jeg havde derfor egentlig ingen idé om bogens præmis. Jeg forventede intet andet end en let kærlighedshistorie i blandet lidt trekantsdramatik. Jeg havde vitterligt ingen idé om, det politiske aspekt af historien. Mit kendskab til Chile og landets historie er begrænset, men jeg kender navnene Salvador Allendé og Pinochét.

Det var ret forfriskende at læse en kærlighedshistorie fra et sydamerikansk land, ja i det hele taget en bog fra den del af verden – det er ikke noget jeg ofte har på mit læserepertoire og det er ikke af uvilje men mere af ukendskab.

Bogens første del, der foregår i Chile, fandt jeg langt mere interessant og dyb end anden del, som på en eller anden vis blev lidt forceret og flad til sammenligning. Ikke nok til at kalde det en dårlig oplevelse, bevares – bogen er bestemt anbefalelsesværdig.

Read Full Post »

IMG_4918

 

Sønner af Philipp Meyer, org. “The Son” udgivet 2013, denne fra Gyldendals Bogklubber, 542 sider, lånt af en kollega

Slægtshistorien om familien McCullough begynder hos Eli og hans familie. Da faderen er afsted hjemmefra, bliver morderen, søsteren, Elis storebror og Eli selv overfaldet i deres hjem af indianere. Eli og hans storebror bliver taget med som fanger. Familiens historie bliver fortalt skiftevis af Eli (oldefar), Elis søn Peter og Peters barnebarn Jeannie – og på den måde bevæger historien sig frem og tilbage i tiden.

Det er en barsk historie i en barsk periode – det er ikke for sjov, når man som nybygger bosætter sig på et nyt landområde, for indianerne er langt fra enige i fordelingen af land, og det kommer til blodige sammenstød. Især i begyndelsen af bogen blev jeg utroligt frastød af at læse udpenslende detaljer om blod, vold, opskårne maver med tarmene væltende ud, skalperinger og voldtægt. Historien og detaljerne er barske hele vejen igennem, men værst i starten, så bliv ikke afskrækket og klap bogen i (det havde jeg lyst til en kort overgang).

Oldefar Eli er en bestemt og viljefast mand, han har levet en del af sin barn- og ungdom hos indianerne og bliver på den måde opdraget til at kæmpe og til at kende naturen, dyrene og deres tegn. Han grundlægger familiedynastiet med sin viljefasthed og bygger familiens formue op fra ingenting.

Sønnen Peter er familiens sorte får, han har på ingenmåde den viljefasthed og karakter som kendetegner hans far, Eli. Peter har noget den resterende familie ikke har, moral, men han formår langt fra at trænge igennem med sine synspunkter hos familien.

Jeannie minder mere om sin bedstefar og kan relatere langt mere til ham og hans tilgang og syn på tingene end sin far og bedstefaderen Peter. Jeannie er en drengepige så langt det nu kan lade sig gøre, når man er født som pige.

Det fungerer udemærket med den skiftende fortællervinkel, og det er til stor hjælp, at der forrest i bogen er et stamtræ, så man kan slå efter, når man (især i begyndelsen) lige skal have placeret personerne i forhold til hinanden og dermed også tidsperspektivet. Jeg kan rigtig godt lide, at stamtræet ikke har dødsdatoen med, men alene fødselsåret – så er der ingen spoilere der.

Historien udspiller sig i Texas, som jo grænser op til Mexico, og derfor bruger forfatteren mange spanske ord – og det er der også råd for, for bagerst i bogen findes en ordliste. Det er rigtig fint, man kan slå op og det giver et autentisk præg når det oprindelige ord benyttes, men det gør omvendt også, at historien afbrydes når man skal bladre frem og tilbage hele tiden.

Note:
En rigtig barsk, men interessant historie om et familiedynasti i det vilde vest. De første nybyggere havde på ingenmåde nemt ved at stjæle indianderlandet. Der er spændende kontraster mellem de hvide vs. mexikanerne og de hvide vs. indianerne. Vi er ude i en cowboy-indianer historie til tider, vi får et indblik i indianernes livstil og traditioner, i nybyggernes kamp for at overleve – og deres muligheder for at udvinde jordens ressourcer.

IMG_4896

IMG_4919

 

Read Full Post »

IMG_4461

Hvis sandheden skal frem af Anne Lise Marstrand-Jørgensen (#2), udgivet 2013 på Gyldendal, 557 sider, lånt på biblioteket

Hvis sandheden skal frem er fortsættelsen til Hvad man ikke ved (som jeg har skrevet lidt om her, da jeg gennemgik min bogreol). Bogen handler mest om de tre børn i familien Horn, der nu er blevet voksne eller på vej til at blive det. Ungdomsoprøret spøger stadig i baggrunden, og de tre unge kæmper med at vride sig fri og finde et stå sted i tilværelsen. Der eksperimenteres med sex, stoffer, kærlighed, sandhed, sammenhold og smerte.

Som konceptet er i 1’eren har Marstrand-Jørgensen skabt en fiktiv hovedstad, Farring, hvor den mellemste datter, Flora, bor og hvor det meste af handlingen finder sted. Børnene er vokset op i Vase, en lille forstad til provisnbyen Rossel. Hvad landet hedder, får vi ikke at vide – men resten af verden og verdens begivenheder er genkendelige. Landet er måske ikke Danmark, men en fusion af Norden. Det irriterer mig stadigvæk, at det er nødvendigt at opfinde et land for at fortælle historien, når resten af verden beskrives “au naturel”, bortset fra en enkelt rejse til Sydspidsen. Det generede mig dog mindre end i 1’eren, måske fordi der bruges lidt mindre tid på at iscenesætte eller måske fordi jeg i 2’eren har fået placeret byerne mv. i en sammenhæng.

Bogen foregår fra 1975 til 1992 og der er gang i den med fri sex og stoffer – og lidt mere sex, det er faktisk på grænsen til at blive for meget til tider. Det virker som om der bare er masser af sex, bare fordi – for at understrege og vise tiden, men det kammer altså over visse steder, det er unødvendig understregning af budskabet. Flora, som vel er den primære hovedperson, er ligevel karikeret – det synes jeg især hendes uddannelsesvalg og efterfølgende beskæftigelse viser.

Bogen var sådan set ok, selvom der var flere ting, der generede – og jeg synes ikke den kommer op på højde med Marstrand-Jørgensens bøger om Hildegard, som jeg var meget fascineret og opslugt af, da jeg læste dem for flere år siden.

IMG_4463

IMG_4464

Read Full Post »

Skærmbillede 2015-01-07 kl. 09.09.55

Billedet er lånt fra Hannevibekeholst.dk

Knud, den store af Hanne-Vibeke Holst, læst som e-bog, forlaget Gyldendal, udgivet 2013

Sikke en fantastisk bog at starte ud med i det nye år. Den er simpelthen kuldegysende god, sådan en bog, der kryber helt ind under huden – og bliver der.

Bogen handler om Hanne-Vibeke Holst far, Knud Holst. Det er en bog om at være anderledes, at have et dedikeret mål i livet, om kærlighed, vilje, barndom, familie, venskab, litteratur, alkohol, svigt, utroskab. Knud vokser op i fattigekår hos sin far og mor, der kommer to små brødre til, en overlever ikke. Knud er anderledes og slet ikke en arbejdsmand, som sin far. Han skriver digte, tegner og maler. Han er en følsom dreng. Selvom faderen ikke er meget for det kommer Knud i realen og videre på gymnasiet. Han stifter familie, han skriver, han lever, han går i opløsning. Højt at flyve, dybt at falde.

Jeg er dybt imponeret over hvor følelsesfuldt, barsk og smerteligt, Hanne-Vibeke Holst kan skrive om sin far, om sig selv, om sin familie. Det er så troværdigt og det rammer så hårdt, at jeg næste ikke kan forestille mig, hvordan Hanne-Vibeke Holst må have haft det, mens hun skrev. At hun har kunnet skrive denne bog om sin far, sætte sig i hans sted.

Note:
Det er en vidunerlig smuk, smertefuld og barsk bog om livet. Selvom jeg har læst Hanne-Vibeke Holst før, så skriver hun i denne bog som jeg aldrig har oplevet hende før. Det her en en must-read roman, hvis du spørger mig.

Read Full Post »