Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘far – søn’

/Reklame – modtaget som anmeldereksemplar/

Dem der dræber drømme sover aldrig af Jan Guillou (Det Store Århundrede #8), udgivet på dansk af Forlaget Modtryk i 2018, 436 sider, 4/5 sider

Sikke en titel – jeg er vild med alle de tanker, den sætter i gang. Læs mere…

Read Full Post »

img_0722

Lagt på is af Elle Kennedy (Off Campus #2), hørt som lydbog på Mofibo, oplæst af Marie Tourell Søderberg, 9 t 40 m, 4/5 stjerner

Lagt på is handler om Garretts ven, John Logan. Bogen fortælles igen med delt POV og den kvindelig hovedperson er den førsteårsstuderende, Grace.

Ved en fejl står den populære John Logan en aften foran Graces værelse, og de ender med at se en film sammen. Selvfølgelig udvikler tingene sig for dem, men Læs mere…

Read Full Post »

IMG_5322

IMG_5323

Færdig med Eddy Bellegueule af Édouard Louis ( org. “En finir avec Eddy Bellegueule”), udgivet første gang i 2014, denne udgave 2015 på Rosinante, lånt på biblioteket, 220 sider

Det er ikke let at være født med løse håndled, en høj, tøset stemme og værst af alt, rent faktisk at være homoseksuel, når man er født ind i et ekstremt maskulint miljø, hvor mænd er mænd, hvor man slås for sin dame og homoseksualitet i den grad er et tabu.

Eddys familie er fattig, der er tale om et virkeligt underklassemiljø, hvor ambitionerne rækker til at tørre røv på de gamle og arbejde på fabrik, blive gift tidligt og få børn, drikke, se tv og slås. Skolen er ikke vigtig, der bliver kun spurgt til lektierne “fordi det gør man” – svaret er uden betydning.

Titlen lovede en frigørelse fra dette miljø, hvor den spinkle og feminine Eddy slet ikke passer ind, og det lever den ikke helt op til. Der anes klart en frigørelse i slutningen af bogen – men det er kun starten på en process, det allerførste skridt på vejen. Bogen handler mere om hvordan det er at være Eddy Bellegueule; der bliver mobbet, tæsket, udsat for diverse ydmygelser og som forsøger tale med en dybere stemme og være interesseret i piger, for at passe ind. Det er bestemt også interessant, men jeg synes ikke bogen lever op til det titlen lover, og jeg håber meget, der kommer en fortsættelse – for der løftes en flig af sløret hen mod slutningen og jeg vil vide hvordan Eddy får krænget sig fri og bliver til Édouard Louis.

Read Full Post »

“Påstanden om, at enhver dræber det, han elsker, forekom ham at være det rene gætværk sammenlignet med den til vished grænsende sandsynlighed for, at man bliver til det, man hader. Der fandtes naturligvis mennesker, der ikke hadede noget som helst, men de forekom Patrick så fremmedartede, at han ikke kunne forestille sig deres skæbne.”

FullSizeRender 2

Glem det, Dårligt nyt, En smule håb af Edward St Aubyn (Patrick Melrose-romanerne 1-3), udgivet på dansk af Gads Forlag, udkommer 4. juni 2015, modtaget som anmeldereksemplar af forlaget

Vær forberedt på dårskab, amoral, ligegyldighed, vold, sadisme, druk og stoffer når du møder den dysfunktionelle familien Melrose og deres velhavende omgangskreds. Det er ikke lytter idyl at have penge nok, men det hjælper dig med at få de reneste stoffer og ikke at skulle bekymre sig om, hvor pengene til det næste fix skal komme fra.

De tre første romaner om Patrick Melrose er netop udkommet på dansk og de to sidste udkommer i efteråret 2015.

I den første roman “Glem det” er Patrick Melrose bare en lille dreng på 5 år, han er med sine forældre i deres sommerresidens i Frankrig. Her trisser han omkring, uden at have så meget at tage sig til. Romanen fortælles primært ud fra faderen, David Melrose og moderen, Eleanor Melrose og de øvrige voksnes synsvinkler. Det står klart at David Melrose er en mand, der nyder sin magt over andre og som har temmelig sadistiske tilbøjeligheder. Historien udspiller sig over en enkelt dag, men vi kommer som læsere til at få et tydeligt billede af forældrenes forhold, og hvilken type mennesker, fra deres omgangskreds, de har inviteret til middag.

“Han stod ved siden af sengen og så ned på det grønne sengetæppe med ildfuglene på. Hans far lød temmelig træt, da han talte. “Jeg er nødt til at straffe dig.”
“Men hvad har jeg gjort?”
“Du ved udemærket godt, hvad du har gjort,” sagde hans far med en kold, tilintetgørende stemme, Patrick fandt overvældende overbevisende. Han skammede sig pludseligt over alle de ting, han havde gjort forkert. Hele hans eksistens forekom ham at være hæmmet af fiasko.”

I “Dårligt nyt” er Patrick, der nu er i starten af 20-erne, taget til New York for at hente sin afdøde faders aske med hjem. Hele turen er en stor rus og viser med alt tydelighed hvilket voldsomt misbrug, Patrick er kommet ud i. Han er så håbløst langt ude og tager så mange stoffer, at det forekommer utopisk, at han nogensinde kan komme fri af misbruget.

“En smule håb” foregår i England og Patrick er ikke længere ude i et så voldsomt misbrug, men kæmper stadig med fortidens dæmoner. Han har på en eller anden vis fået kæmpet sig op til overfladen igen og kan reflektere over, hvor langt ude (eller nede) han har været. I et forsøg på at gøre sig fri fortæller han for første gang en god ven om, hvorfor forholdet til faderen har været så dårligt.

“Det, han pludselig og med hver eneste celle i kroppen ikke længere kunne holde ud, var at skulle gennemleve den skæbne, som fortiden havde beredt ham, og lydigt følge skinnerne, mens han som bittert betragtede alle de veje, han hellere ville have fulgt.”

Det engelske aristokrati er bestemt andet end Downton Abbey, det viser romanerne om Patrick Melrose med al tydelighed. Det der fascinerer mig særligt ved Patrick Melrose-romaner er faktisk forfatteren bag, Edward St Aubyn. I den her halvbiografiske romanserie kan der tydeligvis trækkes paralleller til St Aubyns eget liv. Hans opvækst i en engelsk overklassefamilie med overgreb og misbrug er grundlaget for hans skriverier, der er med til at bringe ham ud af fortidens rædsler.

Bogens sarte og fine forside er i øvrigt i dyb kontrast til det dystre indhold. På den anden side er der heller ikke langt fra det sarte og fine der med et knips med fingrene kan krakelere og gå i tusind stykker.

IMG_5148

Read Full Post »

“Der har været mange helte her, og helgener og martyrer, og det vil jeg gerne have, at du skal vide. For det er sandheden, selv om ingen længere husker det. Når man ser byen, er det bare en klynge huse, der ligger ved et par veje, og en lille række murstensbygninger med forretninger og en kornsilo og et vandtårn, hvor der står Gilead, og postkontoret og skolerne og sportspladsen og den gamle jernbanestation, som ser meget forfalden ud nu. Men hvordan har Galilæa mon ikke set ud? Man kan ikke vurdere et sted ud fra dets udseende.”

 IMG_4947

Gilead af Marilynne Robinson (Gilead #1), oversat fra engelsk af Ida Jessen, udgivet 2004, lånt på biblioteket, 222 sider

Gilead har vundet Pulitzerprisen i 2005 – og det kan jeg virkelig godt forstår. Det er en underskøn lille perle af en roman. Bogen foregår i 1950’ernes USA i den lille by Gilead. Den aldrende pastor John Ames påbegynder et brev til sin 7-årige søn, for at få lejlighed til at fortælle om sit liv og familiens rødder. Både Ames’ far og farfar var præster som han selv. På en utrolig fin måde, der vidner om tænksomhed og emmer af livsfilosofi og på en lige ud af landevejen facon, udspiller familiehistorien sig. Den egenrådige og specielle farfar, der deltog i Den Amerikanske Borgerkrig og var indædt modstander af slaveriet, byen Gilead og dens indbygger og særligt familien Boughton, toner frem af Robinsons ord og smukke sprog.

“Der er så meget, det aldrig ville falde os ind at fortælle andre. Og måske er det de ting, der betyder allermest for os, og som også vores eget barn skal kende til for at kende os rigtig godt.”

Da familien Boughtons fortabte søn vender hjem til Gilead, griber det forstyrrende ind i John Ames skriveri og kommer til at optage en stor del af linjepladsen, og ikke mindst, udfordre Ames’ verdensbillede.

Note:
Det her er en af de stille, men utroligt smukke og givende romaner, som man skal unde sig selv at læse. Det er for ordenes og det stilles livs skyld, man skal læse den, ikke for at få stort drama og et vidtfavnende plot. Læs den!

Der findes tre bøger i serien. To’eren har Glory Boughton som fortæller og treeren har Lila Ames, John Ames unge kone, som fortæller. Mere ved jeg faktisk ikke, jeg aner intet om om de er samtidige eller foregår før eller senere end Gilead, men jeg glæder mig usigeligt til at læse dem.

IMG_4948

_________________________________________________________________________________________

Har I læst noget af Marilynne Robinson, eller har I fået lyst til det?

Read Full Post »

IMG_4918

 

Sønner af Philipp Meyer, org. “The Son” udgivet 2013, denne fra Gyldendals Bogklubber, 542 sider, lånt af en kollega

Slægtshistorien om familien McCullough begynder hos Eli og hans familie. Da faderen er afsted hjemmefra, bliver morderen, søsteren, Elis storebror og Eli selv overfaldet i deres hjem af indianere. Eli og hans storebror bliver taget med som fanger. Familiens historie bliver fortalt skiftevis af Eli (oldefar), Elis søn Peter og Peters barnebarn Jeannie – og på den måde bevæger historien sig frem og tilbage i tiden.

Det er en barsk historie i en barsk periode – det er ikke for sjov, når man som nybygger bosætter sig på et nyt landområde, for indianerne er langt fra enige i fordelingen af land, og det kommer til blodige sammenstød. Især i begyndelsen af bogen blev jeg utroligt frastød af at læse udpenslende detaljer om blod, vold, opskårne maver med tarmene væltende ud, skalperinger og voldtægt. Historien og detaljerne er barske hele vejen igennem, men værst i starten, så bliv ikke afskrækket og klap bogen i (det havde jeg lyst til en kort overgang).

Oldefar Eli er en bestemt og viljefast mand, han har levet en del af sin barn- og ungdom hos indianerne og bliver på den måde opdraget til at kæmpe og til at kende naturen, dyrene og deres tegn. Han grundlægger familiedynastiet med sin viljefasthed og bygger familiens formue op fra ingenting.

Sønnen Peter er familiens sorte får, han har på ingenmåde den viljefasthed og karakter som kendetegner hans far, Eli. Peter har noget den resterende familie ikke har, moral, men han formår langt fra at trænge igennem med sine synspunkter hos familien.

Jeannie minder mere om sin bedstefar og kan relatere langt mere til ham og hans tilgang og syn på tingene end sin far og bedstefaderen Peter. Jeannie er en drengepige så langt det nu kan lade sig gøre, når man er født som pige.

Det fungerer udemærket med den skiftende fortællervinkel, og det er til stor hjælp, at der forrest i bogen er et stamtræ, så man kan slå efter, når man (især i begyndelsen) lige skal have placeret personerne i forhold til hinanden og dermed også tidsperspektivet. Jeg kan rigtig godt lide, at stamtræet ikke har dødsdatoen med, men alene fødselsåret – så er der ingen spoilere der.

Historien udspiller sig i Texas, som jo grænser op til Mexico, og derfor bruger forfatteren mange spanske ord – og det er der også råd for, for bagerst i bogen findes en ordliste. Det er rigtig fint, man kan slå op og det giver et autentisk præg når det oprindelige ord benyttes, men det gør omvendt også, at historien afbrydes når man skal bladre frem og tilbage hele tiden.

Note:
En rigtig barsk, men interessant historie om et familiedynasti i det vilde vest. De første nybyggere havde på ingenmåde nemt ved at stjæle indianderlandet. Der er spændende kontraster mellem de hvide vs. mexikanerne og de hvide vs. indianerne. Vi er ude i en cowboy-indianer historie til tider, vi får et indblik i indianernes livstil og traditioner, i nybyggernes kamp for at overleve – og deres muligheder for at udvinde jordens ressourcer.

IMG_4896

IMG_4919

 

Read Full Post »

“Lugten af grøn sæbe, det friske, saftfyldte træs knitren i fedtstensovnen og isskorpen på urinen var således et rensende bad for sjælen, en sublim påmindelse om, hvor meget han havde Gud at takke for.”

IMG_4285

Ikke at ville se af Jan Guillou (Det Store Århundrede #4), Org. Att inte vilja se, udgivet 2014 på Modtryk, 352 sider, lånt på biblioteket

Den fjerde bog i serien om Det Store Århundrede handler om årene under 2. Verdenskrig. De tre brødre bor i det neutrale Sverige med deres familier, men de har stadig familierelationer og interesser i Tyskland. Som krigen truer med at splitte Europa, truer den også med at splitte familien Lauritzen. Lauritz’ ældste søn, Harald, er Haupsturmführer i SS og udstationeret i Norge (brødrenes hjemland) og døtrene er engageret i modstanden mod tyskerne.

Lauritz har svært ved at indse krigens farer og de splittelser, det kan medføre i familien. Han ville ikke altid se realiteterne i øjnene, men gør som strudsen, og stikker hovedet i busken. Hans kone og døtre driller ham kærligt med at være en struds, men som virkeligheden presser sig uundgåeligt på bliver strudsen tvunget til at titte frem fra busken.

Jeg var skuffet over Mellem rødt og sort, den forrige bog i serien. Heldigvis synes jeg, Guillou har fundet den rigtige tone frem igen i denne bog, og jeg læste den på nogle få dage. Slutningen er dog en anelse kryptisk, jeg er ikke sikker på, jeg helt forstår, hvad der sker (eller vil forstå?!) – og jeg venter derfor med spænding på den næste bog i denne 10-bindsserie om Det Store Århundrede.

IMG_4286

Read Full Post »

Older Posts »