Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘forældre’

IMG_5322

IMG_5323

Færdig med Eddy Bellegueule af Édouard Louis ( org. “En finir avec Eddy Bellegueule”), udgivet første gang i 2014, denne udgave 2015 på Rosinante, lånt på biblioteket, 220 sider

Det er ikke let at være født med løse håndled, en høj, tøset stemme og værst af alt, rent faktisk at være homoseksuel, når man er født ind i et ekstremt maskulint miljø, hvor mænd er mænd, hvor man slås for sin dame og homoseksualitet i den grad er et tabu.

Eddys familie er fattig, der er tale om et virkeligt underklassemiljø, hvor ambitionerne rækker til at tørre røv på de gamle og arbejde på fabrik, blive gift tidligt og få børn, drikke, se tv og slås. Skolen er ikke vigtig, der bliver kun spurgt til lektierne “fordi det gør man” – svaret er uden betydning.

Titlen lovede en frigørelse fra dette miljø, hvor den spinkle og feminine Eddy slet ikke passer ind, og det lever den ikke helt op til. Der anes klart en frigørelse i slutningen af bogen – men det er kun starten på en process, det allerførste skridt på vejen. Bogen handler mere om hvordan det er at være Eddy Bellegueule; der bliver mobbet, tæsket, udsat for diverse ydmygelser og som forsøger tale med en dybere stemme og være interesseret i piger, for at passe ind. Det er bestemt også interessant, men jeg synes ikke bogen lever op til det titlen lover, og jeg håber meget, der kommer en fortsættelse – for der løftes en flig af sløret hen mod slutningen og jeg vil vide hvordan Eddy får krænget sig fri og bliver til Édouard Louis.

Read Full Post »

IMG_0233

Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved, udgivet på Gyldendal 2013, 312 trykte sider, læst som e-bog på Mofibo

Dig og mig ved daggry er en ungdomsbog om at blive forelsket, at elske, om at miste og om at dø. For det gør de, Liam og Louise, og det er sådan bogen starter, med at de bliver hevet op af Limfjorden lænket sammen af håndjern. Louise har bare ikke helt forladt denne verden endnu og post mortem fortæller hun sin historie samtidig med at den afdækkes for hendes efterladte – der ikke er klar over at hun svæver rundt og iagttager dem.

Jeg var klar over, at jeg skulle læse denne her bog på et tidspunkt, med alle de rosende ord, den har fået med på vejen – men Ibens totalt sjove og anderledes anmeldelse fik mig til at gribe ud efter den med det sammen.

Jeg var opslugt og fascineret – og skræmt! Oh dear, så skræmt, for det her er alt det man ikke ønsker for sine egne børn (selvom de stadig er små, it doesn’t matter, stadig skræmmende!). Det er svært at være teenager, det er svært at finde sig selv i verden og det gør det ikke nemmere, hvis man møder de forkerte mennesker, som får alt for stor indflydelse på ens identitetskabelse, sådan som det sker for Louise. Uanset hvor skræmt jeg bliver, så kan jeg dog heller ikke lade være med at være lidt irriteret på Louises naivitet – for nok siges det, at kærlighed gør blind, men at man også bliver uansvarligt naiv, det forstår jeg ikke til fulde. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at jeg selv som ung, ville have handlet som Louise – mine bremseklodser og min fornuft ville være sat ind, det føler jeg mig ret overbevidst om – og det trøster mig en del på mit afkoms vegne 😉

Naivitet eller ej, bogen er fabelagtig og et must-read. En varm anbefaling herfra.

Read Full Post »

« Newer Posts