Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘havet’

/Reklame – anmeldereksemplar fra forfatteren/

Kraken af Benni Bødker, illustreret af Simon Bukhave, udgivet af forlaget Corto i 2019, min bogreol, 122 sider, 4/5 stjerner

Helt eminent gennemført bog. Læs mere…

Read Full Post »

Profterne fra Evighedsfjorden af Kim Leine, udgivet af forlaget Gyldendal i 2012, læst med læseklubben, min bogreol, 526 sider, 3,5/5 stjerner

Jeg har tidligere læst Kalak af Leine, som beskriver hans opvækst, særligt hans tid i København, efter han er rejst fra moderen i Norge, og faderen misbruger ham seksuelt – samt hans tid og store misbrug af stoffer på Grønland, hvor han arbejdede som sygeplejerske. Læs mere…

Read Full Post »

“Just before it was dark, as they passed a great island of Sargasso weed that heaved and swung in the light sea as though the ocean were making love with something under a yellow blanket, his small line was taken by a dolphin. He saw it first when it jumped in the air, true gold in the last of the sun and bending and flapping wildly in the air.”

Skærmbillede 2015-11-15 kl. 20.27.53

The Old Man and the Sea af Ernest Hemingway, udgivet første gang 1952, læst som e-bog på Mofibo, 96 trykte sider

Det er første gang, jeg har læst Hemingway. Han er en forfatter, jeg føler, der skulle tages lidt tilløb til. Måske fordi jeg har en TYK bog stående på reolen, en samlet udgave af hans noveller – og når jeg går i gang med en bog, kan jeg bedst læse fra den ene ende til den anden, ikke bare smålæse en novelle hist og pist.

Min fornemmelse siger mig, at Hemingway kan noget med det enkle. Historien er utrolig simpel, og handler om en gammel mand, der ikke længere har held med fangsten. Da han en dag sejler ud på havet får han en stor fisk på krogen – større end han selv aner, da han begynder kampen med at få den halet ind. Kampen mellem fisken og den gamle fisker er omdrejningspunktet i historien. Det, der er så skønt, er Hemingways ord, de er smukke og han får noget fint ud af det simple. Det simple ydre dækker imidlertid over flere lag, og når der kradses i overfladen, kommer der mere til syne. Man kan læse historien for det den er, men der kan sagtens læses andre ting ind i ordene – og jeg læste historien som den gamle mands kamp, kampen mod døden mere end mod fisken. Den sidste kamp.

“You are killing me, fish, the old man thought. But you have a right to. Never have I seen a greater, or more beautiful, or a calmer or more noble thing than you, brother. Come on and kill me. I do not care who kills who.”

———————————————————————————————————————————————————

Hvad er jeres forhold til Hemingway? Hvad har I læst af ham – og kan det anbefales?

Read Full Post »

“Der lå en dirrende hede over hele den øde egn, og foran sig havde de klippebjergene, der så kølige og indbydende ud.”

IMG_6478

Perlen af John Steinbeck (org. “The Pearl”), udgivet 2015 på Lindhardt og Ringhof (org. 1945), købt 2015, min bogreol, læst til read-a-thon 2015, 126 sider

Den fattige fisker Kino bor med sin kone, Juana, og deres lille søn ved Den Mexicanske Golf, hvor han ernærer sig ved at dykke efter perler. De klarer sig, men lever enkelt, og dog ganske lykkeligt.

“Da Kino var færdig, kom Juana tilbage til ilden og spiste. De havde talt sammen én gang, men der er ingen grund til at sige noget, hvis det alligevel kun er af vane. Kino sukkede af tilfredshed – og det gjorde det ud for samtale.”

En dag ændres deres tilværelse først ved, at en skorpion er kravlet ned i deres søns vugge og senere på dagen ved at Kino finder en stor, smuk perle på havets bund. Perlen har mulighed for at give familien en rigdom, de aldrig før har været i nærheden af og således også en helt anden tilværelse. Rygtet om Kinos perle spreder sig som ringe i vandet i det lille samfund, og grådighedens grimme ansigt viser sig.

Bogen er utrolig enkel, utrolig barsk og med en dirrende nerve, man fornemmer efter de første få sider, før tilværelsen ændres for altid for Kino og Juana. Der breder sig en uro fra Steinbecks nøgterne ord, og på de få sider historien strækker sig over, formår han at bygge en spændt stemning op, og det er svært ikke at leve sig helt ind i den lille families skæbne.

IMG_6480

Det er mit andet møde med Steinbeck, mit første var Vredens Druer. Min anmeldelse af Vredens Druer kan findes her.
_________________________________________________________________________________________

Kender I andre små mesterværker, hvor det ikke er nødvendigt at bruge mange hundrede sider på at skrive en gribende historie?

Read Full Post »

Jeg er vidst blevet bidt af en gal Hanne-Vibeke Holst, i hvert fald var jeg så betaget af hendes roman om sin far Knud, den store, at jeg fik en umanerlig trang til at genlæse romantrilogien om Louise fra Vendsyssel.

Skærmbillede 2015-01-12 kl. 13.53.44Skærmbillede 2015-01-12 kl. 13.53.26Skærmbillede 2015-01-12 kl. 13.54.02

Billederne er lånt fra hannevibekeholst.dk

Louise går i 3.g og hænger ud med sin tossede københavnerveninde, Stine. Til en gymnasiefest får Louise øjnene op for Anders, selvom de har gået i klasse sammen, har hun ikke før værdiget ham mange blikke. Snart efter flytte Louise hjemmefra efter endnu et stor skænderi med sin far – og tosomheden og fingrefletning med Anders er højt på dagsordenen. I den første af bøgerne, Til Sommer, er det den sidste tid i gymnasiet, vi hører om. I Nattens kys er Louise netop flyttet til København, for at begynde på Kunst Akademiets arkitektuddannelse – hun føler sig alene og usikker på egne evner som kommende kreativ arkitekt. København og de mennesker hun møder er langt fra som hjemme i Vendsyssel. I Hjertets Renhed flytter Louise og Anders sammen i en lejlighed i København – bondeknolden Anders, er kommet til byen og der er opbrud i Louises familie.

Første gang jeg læste bøgerne om Louise har jeg nok gået i 6.-7. klasse, og siden er de blevet læst et utal af gange. Det er nu mange år siden sidst, og jeg var lidt spændt på hvordan gensynet ville være. Den første bog er lidt tynd i det – men der er langt mere kød på 2’eren og 3’eren. I virkeligheden gjorde det mig ikke så meget, for det var ren nostalgi at genlæse bøgerne, som at besøge gamle venner. Det var så hyggeligt.

Jeg læste bøger som e-bøger på min iPhone, og det fungerede ganske godt. De var helt perfekte (ikke for tunge og opmærksomhedskrævende) at finde frem på telefonen og læse et par sider i ny og næ – eller under dynen om aftenen.

Er der andre end mig, der læst serien som ung?

Read Full Post »

Skærmbillede 2015-01-07 kl. 09.09.55

Billedet er lånt fra Hannevibekeholst.dk

Knud, den store af Hanne-Vibeke Holst, læst som e-bog, forlaget Gyldendal, udgivet 2013

Sikke en fantastisk bog at starte ud med i det nye år. Den er simpelthen kuldegysende god, sådan en bog, der kryber helt ind under huden – og bliver der.

Bogen handler om Hanne-Vibeke Holst far, Knud Holst. Det er en bog om at være anderledes, at have et dedikeret mål i livet, om kærlighed, vilje, barndom, familie, venskab, litteratur, alkohol, svigt, utroskab. Knud vokser op i fattigekår hos sin far og mor, der kommer to små brødre til, en overlever ikke. Knud er anderledes og slet ikke en arbejdsmand, som sin far. Han skriver digte, tegner og maler. Han er en følsom dreng. Selvom faderen ikke er meget for det kommer Knud i realen og videre på gymnasiet. Han stifter familie, han skriver, han lever, han går i opløsning. Højt at flyve, dybt at falde.

Jeg er dybt imponeret over hvor følelsesfuldt, barsk og smerteligt, Hanne-Vibeke Holst kan skrive om sin far, om sig selv, om sin familie. Det er så troværdigt og det rammer så hårdt, at jeg næste ikke kan forestille mig, hvordan Hanne-Vibeke Holst må have haft det, mens hun skrev. At hun har kunnet skrive denne bog om sin far, sætte sig i hans sted.

Note:
Det er en vidunerlig smuk, smertefuld og barsk bog om livet. Selvom jeg har læst Hanne-Vibeke Holst før, så skriver hun i denne bog som jeg aldrig har oplevet hende før. Det her en en must-read roman, hvis du spørger mig.

Read Full Post »

“Takket være en restriktiv fredningspolitik så her også sådan ud for hundrede år siden, da min oldemor, Ane Christensen, blev gravid under højst ejendommenlige omstændigheder.”

foto 1

Den amerikanske sømand – en Skagen-krønike af Karsten Lund
Udgivet i 2007 på Gyldendal
Sideantal: 325
Lånt på biblioteket

Min yndlingsgenre er historisk fiktion, så da jeg så denne bog omtalt under lige netop den kategori hos Bøgernes labyrint slog jeg til. Skagen fascinerer mig ligeledes, så det virkede som det perfekte match.

Bogen handler om Esben, der tager til sit barndoms Skagen for at finde ud af familiens hemmelighed – hvordan oldemor Ane blev gravid. Vi følger Ane og Jens Peter, der brændende ønsker sig et barn og da det endelig lykkedes, under mystiske omstændigheder, resten af den store familie, deres søn stifter. 

Der var særligt to ting, der irriterede mig undervejs. For det første den evige henvisning til de to fyrtårne ala “Den høje grå politimand ude i øst svinger sin gyldne knippel hen over heden og byen hvert fjerde sekund.” Der var bare alt for mange af den slags bemærkninger, og jeg behøver ikke få det skåret ud i pap. Okay så, der er et eller andet med de fyrtårn – get it! Den anden ting, der irriterede mig, var den spændning forfatteren forsøgte at opbygge, som bare ikke rigtig er der – det var ikke særligt spændende eller svært at regne ud. Havde det bare været en helt almindelig slægtsroman, hvor oldemoderen var blevet gravid under utraditionelle metoder, ja, så tror jeg faktisk det havde fungeret langt bedre. For mig i hvert fald.

De første 200 sider fortælles historien primært i 3. person – men da fortælleren selv bliver født skifter fortællervinklen til 1. person. Fra da af kan jeg bedre lide historien, der begynder den faktisk at blive udemærket. Det er bare lidt en skam, at det sker så langt inde i fortællingen.

Det er en ok historie, og kan du ikke lige finde andre bøger indenfor genren, så læs den her.

foto 2

foto 3

Read Full Post »

“Most gulls don’t bother to learn more than the simplest facts of flight – how to get from shore to food and back again. For most gulls, it is not flying that matters, but eating. For this gull, though, it was not eating that mattered, but flight. More than anything else, Jonathan Livingston Seagull loved to fly.”

foto 5

 

Jonathan Livingston Seagull a story af Richard Bach
Udgivet 1972 (denne udgave 1973)
Forlag: Pan Books LTD London
Sideantal 93
Læst på engelsk

Jonathan Linvingston er en havemåge, omend ikke en helt almindelig en af slagsen. Hvor almindelige havmåger primært går op i mad, går Jonathan op i at flyve. Og ikke bare at flyve, men at mestre de fineste teknikker og tricks inden for flyvningens kunst.

Flokken udstøder Jonathan fra fællesskabet fordi han er anderledes. I sin ensomme færd møder Jonathan to måger, som ligesom han selv, mestrer kunsten udi flyvning. Jonathan tror han er kommet i himlen, da han bliver optaget i en flok af ligesindede havmåger.

Bogen er delt op i 3 dele. Første del handler om Jonathans liv hos de almindelige havmåger, og hans udstødelse derfra. Anden del om Jonathans udvikling hos de ligesindende havmåger og tredje del om Jonathans tilbagevenden til “flokken”.

Med sine blot 93 sider og de illustrative billeder af havmåger, er det en hurtig læst bog, men på trods af længde og fotografier, gør bogen alligevel indtryk og er en smuk bog om forskellighed og accept.

foto 3foto 4foto 2

Read Full Post »