Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘historisk fiktion’

Tudemarie af Maria Andersen, hørt som lydbog på Bookmate, 3 t 54 m, oplæst af Birthe Neumann

Tudemarie søger plads af Maria Andersen, hørt som lydbog på Bookmate, 3 t 37 min, oplæst af Birthe Neumann

Hvad der videre hændte Tudemarie af Maria Andersen og Gudrun Eriksen, hørt som lydbog på Bookmate, 2 t 57 min, oplæst af Birthe Neumann

5/5 stjerner Læs mere…

Read Full Post »

Kristin Lavransdatter – Kransen af Sigrid Undset (#1), hørt som lydbog på Bookmate, indlæst af Nanna Salomon, 10 t 34 min, 3,5/5 stjerner

Til alle, der elsker en god slægtshistorie, er interesseret i kærlighed og familiemønstre i middelalderen og er en sucker for nordisk litteratur.

Den nobelprisvindende forfatter (1928) Sigrid Undset har skrevet en solid familiehistorie om den unge Kristin, der vokser op i middelalderens Norge. Forældrene Ragnfrid og Lavrans har planer for deres datters giftermål, som jo var sædvanligt på denne tid, og hun bliver derfor lovet bort til Simon Darre.

Kristin vokser imidlertid op til at være en meget egenrådig kvinde, der Læs mere…

Read Full Post »

Kamma af Maria Helleberg, hørt som lydbog på eReolen, oplæst af Karen Abrahamsen, 8 t 7 min., 3/5 stjerner

Kamma Rahbek på Bakkehuset, født Karen Margrethe Heger. Gennem sine brødre møder Kamma den ældre Knud Lyne Rahbek, og de gifter sig. På Bakkehuset anlægger Kamma en stor have, ikke blot til lyst, men med spiselige afgrøder. Kamma er kendt for sin skarpe tunge, sin produktion af smukke æsker og for at trække interessante mennesker til huse. I vennekredsen ses bl.a. Adam Oehlenschläger (der gifter sig med Kammas lillesøster, Christiane), Thomasine Gyllembourg (tidligere gift med P. A. Heiberg) og dennes søn Johan Ludvig Heiberg. Læs mere…

Read Full Post »

“Han gik frem og tilbage i frugthaven i endnu en times tid og vendte og drejede tingene i hovedet, mens han undertiden kastede et blik ned på byen, hvor tågen gradvist lettede, og husene dukkede frem.
Så bestemte han sig for at gå hjem. Af gammel vane fulgte han den samme sti, som han og Naomi altid tog, og som førte ned ad skråningen og ind i byen forbi tempelriddernes store fæstning. Der var stadig lidt tågebanker i sænkningen ved siden af vejen, men han kunne alligevel tydeligt på afstand se fæstningens mure.”

IMG_3535

IMG_3536

Paris af Edward Rutherfurd, udgivet i 2013 (org. engelsk) på Forlaget Turbulenz. Sideantal 847. Min bogreol.

“Paris. Kærlighedens by. Drømmenes by. Pragtens by. Helgenernes og de lærdes by. Forlystelsernes by.”

Når man tidligere har læst London og New York af Edward Rutherfurd vil man, som jeg, formentlig blive en anelse forvirret. Bogen starter i år 1875. Både London og New York er startet før der har været en egentlig by og er så gået kronologisk frem mod nutiden. Sådan er Paris ikke – den starter i 1875 og hopper så frem og tilbage i tiden. Det forvirrede mig – og jeg synes det gjorde det ekstra vanskeligt at holde styr på det store persongalleri med alle dets familieforhold.

Edward Rutherford bruger flere forskellige familier, i alle lag af samfundet, til at beskrive Paris’ historie – og man skal holde tungen lige i munden for at holde redde på dem. Det synes jeg også var tilfældet i hans andre bøger, men på grund af kronologien i dem, var det altså nemmere. Der er et fint stamtræ i begyndelse af bogen, men jeg synes det ødelægger historien, hvis man kigger for meget på det – det afslører jo netop hvem der bliver gift med hvem og ind i hvilke familier. I min optik er det ikke til megen hjælp. Jeg besluttede ikke at skele for meget til det, men bare tage historien som den kom og (prøve) ikke at gå så højt op i hvem der nu lige var bedstefar, barnebarn og lign. til hvem.

Ærligt talt er jeg nok mere til Rutherfurds kronologiske bøger, den spænding, jeg tror, han forsøger at skabe ved at hoppe frem og tilbage i tiden er, efter min opfattelse, helt unødvendig – jeg synes sagtens historien kan bære alene. Selvom jeg godt kunne lide bogen, ville jeg ønske, Rutherfurd have skrevet den kronologisk, som London og New York – så tror jeg faktisk, jeg ville have synes lidt bedre om den.

Jeg læste i øvrigt den sidste halvdel af bogen til read-a-thon.

IMG_3537IMG_3538

Har I læst Paris – og hvordan synes i om den sammenlignet med London og New York?

Read Full Post »

“Takket være en restriktiv fredningspolitik så her også sådan ud for hundrede år siden, da min oldemor, Ane Christensen, blev gravid under højst ejendommenlige omstændigheder.”

foto 1

Den amerikanske sømand – en Skagen-krønike af Karsten Lund
Udgivet i 2007 på Gyldendal
Sideantal: 325
Lånt på biblioteket

Min yndlingsgenre er historisk fiktion, så da jeg så denne bog omtalt under lige netop den kategori hos Bøgernes labyrint slog jeg til. Skagen fascinerer mig ligeledes, så det virkede som det perfekte match.

Bogen handler om Esben, der tager til sit barndoms Skagen for at finde ud af familiens hemmelighed – hvordan oldemor Ane blev gravid. Vi følger Ane og Jens Peter, der brændende ønsker sig et barn og da det endelig lykkedes, under mystiske omstændigheder, resten af den store familie, deres søn stifter. 

Der var særligt to ting, der irriterede mig undervejs. For det første den evige henvisning til de to fyrtårne ala “Den høje grå politimand ude i øst svinger sin gyldne knippel hen over heden og byen hvert fjerde sekund.” Der var bare alt for mange af den slags bemærkninger, og jeg behøver ikke få det skåret ud i pap. Okay så, der er et eller andet med de fyrtårn – get it! Den anden ting, der irriterede mig, var den spændning forfatteren forsøgte at opbygge, som bare ikke rigtig er der – det var ikke særligt spændende eller svært at regne ud. Havde det bare været en helt almindelig slægtsroman, hvor oldemoderen var blevet gravid under utraditionelle metoder, ja, så tror jeg faktisk det havde fungeret langt bedre. For mig i hvert fald.

De første 200 sider fortælles historien primært i 3. person – men da fortælleren selv bliver født skifter fortællervinklen til 1. person. Fra da af kan jeg bedre lide historien, der begynder den faktisk at blive udemærket. Det er bare lidt en skam, at det sker så langt inde i fortællingen.

Det er en ok historie, og kan du ikke lige finde andre bøger indenfor genren, så læs den her.

foto 2

foto 3

Read Full Post »

“Hun havde ikke rejst sig, siden de blev bænket i den iskolde riddersal. Når hun skulle tisse, fik hun potten stillet ind under alle skørterne, skubbede sig frem og lod vandet gå. På den måde kunne hun holde varmen.”

foto 3

Kongens kvinder – kvinderne bag Christian d. 4. af Maria Helleberg
Forlag: Samleren
Udgivet 2013
Sideantal 429
Lånt på biblioteket

Jeg har altid spekuleret på, hvordan fine folk kunne sidde og sidde og sidde til en stor fest uden at skulle tisse – citatet ovenfor giver svaret! De gik tilsyndeladende til bal uden trusser den gang.

Bogen handler om de tre kvinder bag Christian d. 4. Ellen Marsvin, Kirsten Munk og Vibeke Kruse.

Ellen Marsvin bliver som ung gift med den noget ældre Ludvig Munk, og under ægteskabet får hun datteren Kirsten Munk. Ludvig Munk dør, og Ellen Marsvin gifter sig igen med Knud Rud, som også efterlader hende som enke. Her efter gifter Ellen Marsvin sig ikke igen, men helliger sig sine forretninger. Hun var en velhavende, og dygtig forretningskvinde.

Under et besøg hos Ellen Marsvin forelsker Christian d. 4. sig i den unge Kirsten Munk. De bliver gift på gammeldagsvis med håndslag og papirer. Da det ikke er foran en præst, bliver Kirsten Munk ikke dronning. Ellen Marsvin sikrer dog sin datter så godt hun kan, så hun ikke bare bliver kongens elskerinde. Kirsten Munk er ikke glad for sit ægteskab med den meget ældre konge. Det gør det bestemt heller ikke bedre, at hun hele tiden er gravid og ikke har sin krop for sig selv.

Vibeke Kruse, jævnaldrende med Kirsten Munk, kommer som ung i huset hos Ellen Marsvin. Hun bliver sendt med Kirsten Munk til København for at hjælpe til med børnene – eller måske mest af alt for at være Fru Ellens øre og øjne på slottet. På et tidspunkt afskediger Kirsten Munk alle sine tjenestefolk og Vibeke Kruse søger tilbage til Ellen Marsvin. 

Ellen Marsvin nyder godt af sin kontakt til svigersønnen, kongen, og da ægteskabet mellem Kirsten Munk og Christian d. 4. på et tidspunkt knager, og senere går i stykker, sender hun Vibeke Kruse i armene på ham, med håbet om stadig at kunne gøre sin indflydelse gældende gennem hende.

Den måske mest kendte af børnene fra ægteskabet mellem Kirsten Munk og Christian d. 4., er nok Leonora Christina (gift med Corfitz Ulfeldt). 

Jeg er ret vild med genren historisk fiktion, og jeg plejer at være glad for Maria Hellebergs bøger. Måske har denne her bog ramt mig på en dårlig dag, jeg ved det ikke. I hvert fald var jeg ikke synderligt begejstret for den, jeg synes, den var tung at komme igennem. Det blev en anelse bedre mod slutningen, jeg skal dog ikke kunne sige om det mest af alt skyldtes, at det manglende antal sidder blev mindre?! 

Jeg har da fået lidt ud af bogen, jeg er blevet klogere på Ellen Marsvin, Kirsten Munk og Vibeke Kruse – et lille fint ménage-à-trois omkring Christian d. 4., men den var lidt lang og tung i det til min smag.

foto 2

Har du læst Kongens Kvinder – fortæl mig gerne hvad du synes, om den?!

Read Full Post »

“‘Margaret,’ she says seriously, ‘you must know that you could never choose your own life. You are a girl: girls have no choice. You could never even choose your own husband: you are of the royal family.”

The Red QueenThe Red Queen

The Red Queen af Philippa Gregory (The Cousins’ War #2)
Forlag: Simon & Schuster
Sideantal 419
Læst på engelsk
Min bogreol

Margaret Beaufort er 12 år gammel, da hun bliver gift første gang. Hun flytter med sin nye mand Edmund Tudor til Wales, og føder sønnen Henry Tudor. Edmund dør inden han får set sin søn og Margaret bliver gift igen – og skal forlade sin lille dreng i varetægten hos sin svoger, Jasper Tudor. Margaret Beaufort er Lancaster-klanens arvtager og Tudor-slægten har også royalt blod i årene, så lille Henry Tudor har royalt blod i årene på både fædrene og mødrene side. Men der er lang vej til tronen og landet er i krig, borgerkrig. Den siddende konge, Henry VI, er ved at blive skør og derfor tilraner York-slægten sig tronen.

Margaret Beaufort er farmor Henry den 8. Tudor, og dermed altså oldemor til Elizabeth den 1. Tudor.

Jeg spekulerede på, om jeg nu skulle læse den samme historie igen blot fra en anden synsvinkel end Elizabeth Woodvilles i The White Queen. Heldigvis var det ikke sådan. Gregory har formået at skrive en selvstændig historie, som starter langt før The White Queen, og som er helt anderledes. Margaret Beaufort er en helt anden hovedperson end Elizabeth Woodville. Almindelig af udseende og stærkt troende. Hvis hun selv havde kunnet bestemme over sit liv, så havde det været helliget gud – men som pige og kvinde var der intet hun skulle have sagt, valgene blev truffet for hende. Margaret Beauforts ægteskaber er ikke af kærlighed men af praktiske årsager, for at sikre alliancer og indflydelse. Elizabeth Woodvilles ægteskab med Edward d. 4 er båret af kærlighed og ganske usædvanligt, i særdeleshed for en konge. En ting har de to kvinder dog tilfælles, de begge er utroligt ambitiøse på deres børns vegne.

Den er en ganske god serie, når man som mig er en sucker for historisk fiktion af den royale slags.

foto 4

foto 2

 

Ps. Har I set, der er 25-timers bogudsalg hos The Bookdepository i morgen, den 1. juli?

Read Full Post »

Older Posts »