Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘hverdagsliv’

FullSizeRender

Nike af Caspar Eric, hørt som lydbog på Mofibo, oplæst af forfatteren selv, 2015, 1t 10min, 3/5 stjerner

Det var en stor succes, da jeg lyttede til Caspar Erics 7/11. Den intime oplevelse det giver, at forfatteren selv læser op. Nike var bestemt også en oplevelse,  der gik helt tæt på forfatteren. Eric giver et billede af, hvordan det er at være ung med et handicap i en verden, hvor udseende er alfa omega og hvor tabuer har svært ved at bryde gennem det normale. Læs mere…

Read Full Post »

“Kun det som glipper mellem fingrene, kun det som ikke finder ord, ikke har tanker, eksisterer helt og fuldt. Det er prisen for nærhed: Man ser den ikke. Ved ikke at den er der. Så er det forbi, så ser man den.”

IMG_7096

Om efteråret (# 1) af Karl Ove Knausgård (oversat fra norsk efter “Om høsten”), udgivet 2015 på Lindhardt & Ringhof, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, 176 sider, 4/5 stjerner

Om efteråret er Karl Ove Knausgårds personlige encyklopædi til sit ufødte barn. Det er første del ud af fire og som titlen indikerer, bliver der taget udgangspunkt i årets gang. De tre efterårsmåneder, september, oktober og november, indledes hverisær med et brev til det ufødte barn. Bogen er smukt illusterert af Vanessa Baird.  Læs mere

Read Full Post »

FullSizeRender

PS. trænger til flødeskum (og diller) – en næsten sandfærdig dagbog af Jeanett Veronica Hindberg, udgivet af forlaget Turbine  i 2014, læst som e-bog på Mofibo, 319 trykte sider, læst med læseklubben

Jeg havde formentlig ikke læst den her bog, hvis ikke det havde været for min læseklub. Det er charmen ved en læseklub, man får læst noget, man ellers ikke ville få gjort. Det er interessant. Omend den her bog nok ikke lige var min kop the. Egentlig startede det meget godt, og jeg småsklukkede et par gange… men det er som om pladen går i hak og kører i den samme rille hele vejen. Så er det ikke sjovt, men irriterende.

Hindbergs sprog er fuldstændigt direkte, tenderende til rejekællinge-sprog. Ok, det er rejekællinge-sprog. Det er slutty for at være slutty. Som om den ene punchline skal følge den næste, og selvom der er sjove elementer, så er det som om alle sætningerne prøver at være sjove, og det er virkelig for meget af det gode.

“I det hele taget har jeg det bedre i mandligt selskab. Kvinder bliver trætte af min perverterede tankegang og under bæltestedet-snak.”

Det er navlepilleri og teenagepinligt. Jeg blev irriteret på en “føljeton” om Kvickly-filejsen, som Hindberg forsøger at få et glimt af, når hun er ude at handle – og muligvis tør mande sig op til at spørge efter frosne ærter. Hun handler i butikken, kun for at se denne filejs. Det bliver så teenageagtigt, at jeg dårligt kan tro, det er en voksen kvinde, der agerer sådan. Det er gudsjammerligt kedeligt og intetsigende at høre om.

“Hold kæft, hvor kikset at føle man skylder en fremmed bagerekspedient en forklaring på massivt kageindkøb. Men er langt fra første gang, jeg laver det stunt. Nu har jeg seks kager, der skal spise, men 2,5 kilo at tabe inden den 5. december. What to do? Man skal jo også tænke på madspild og alt sådan noget, og det ville være virkelig ondt over for negerbørnene i den tredje verden bare at smide dem ud.
Spiser dem. Det er det rigtige at gøre.”

Der er elementer af bogen, der er stærkere end andre. Det der fungerer bedst, er de tilbageblik, der kommer. De er barske og jeg vil langt hellere vide mere om Hindbergs fortid end om hendes begivenhedsløse nutid.

Note:
Hindberg var kvinden bag blogfænomenet Bitterfissen Bethany.

Read Full Post »

IMG_4212

Olive Kitteridge af Elizabeth Strout, oplæser Jette Mechlenburg, 10 t. og 46 min., Forlaget Viatone.

13 fortællinger fra Maine i USA, en lille by, som som mange andre. Gennem forskellige af byens indbyggere, hvis liv fletter sig ud og ind af hinandens, fortælles historier om kærlighed, savn, svigt, omsorg og varme – om den bedrevidende pensionerede skolelærerinde Olive, hendes mand, apotekeren Henry, deres søn Christopher og om Hamond, Denise og alle de andre. Historierne springer lidt i tiden, men det er ikke et forstyrende element.

Jeg blev opmærksom på bogen på Instagram, hvor @bausagerbooks omtalte den som 2013’s “Stoner” – den oversete roman. Det vakte min interesse. Jeg har hørt den som lydbog, det var igen en oplæser fra Viatone, men dog heldigvis ikke så forfærdelig som sidste gang, jeg stiftede bekendtskab med det forlag. Dog viser det sig, for det gælder begge bøger, at de oprindeligt er indlæst på CD, for flere gange undervejs, bliver historien forstyret af beskeder om, at CD’en er slut og her starter bla bla på CD nr. xxx. Lidt irriterende, men forsåvidt angår Olive Kitteridge, ikke irriterende nok til at ødelægge en god historie.

Jeg har læst mig til et sted, at HBO har lavet bogen til en tv-serie – og den skal jeg så meget se, det er helt sikkert.

IMG_4211

Read Full Post »

Skærmbillede 2015-01-07 kl. 09.09.55

Billedet er lånt fra Hannevibekeholst.dk

Knud, den store af Hanne-Vibeke Holst, læst som e-bog, forlaget Gyldendal, udgivet 2013

Sikke en fantastisk bog at starte ud med i det nye år. Den er simpelthen kuldegysende god, sådan en bog, der kryber helt ind under huden – og bliver der.

Bogen handler om Hanne-Vibeke Holst far, Knud Holst. Det er en bog om at være anderledes, at have et dedikeret mål i livet, om kærlighed, vilje, barndom, familie, venskab, litteratur, alkohol, svigt, utroskab. Knud vokser op i fattigekår hos sin far og mor, der kommer to små brødre til, en overlever ikke. Knud er anderledes og slet ikke en arbejdsmand, som sin far. Han skriver digte, tegner og maler. Han er en følsom dreng. Selvom faderen ikke er meget for det kommer Knud i realen og videre på gymnasiet. Han stifter familie, han skriver, han lever, han går i opløsning. Højt at flyve, dybt at falde.

Jeg er dybt imponeret over hvor følelsesfuldt, barsk og smerteligt, Hanne-Vibeke Holst kan skrive om sin far, om sig selv, om sin familie. Det er så troværdigt og det rammer så hårdt, at jeg næste ikke kan forestille mig, hvordan Hanne-Vibeke Holst må have haft det, mens hun skrev. At hun har kunnet skrive denne bog om sin far, sætte sig i hans sted.

Note:
Det er en vidunerlig smuk, smertefuld og barsk bog om livet. Selvom jeg har læst Hanne-Vibeke Holst før, så skriver hun i denne bog som jeg aldrig har oplevet hende før. Det her en en must-read roman, hvis du spørger mig.

Read Full Post »

“Hun var overfølsom over for de jævnaldrende drenges lugte, deres hår og deres duvetinejakker. Hun kendte den lugt, hendes lillebror gik på en drengeskole, og hele skolen lugtede ramt af drenge.”

IMG_3910

Naboens søn af Jane Aamund, udgivet i 2013 på People’s Press, 261 sider, lånt på biblioteket

Familien Lund bor i et pænere villakvarter nær København. En dag får de nye naboer, familien Bentzon. Begge mødre har rødder i det vestjyske, begge fædre har klare ønsker for deres børns fremtid. Vi er i 1950’erne i en opbrudstid, hvor familiemønstrene og  kærligheden er noget man begynder at stille spørgsmålstegn ved. Barbara Lund og Lars Bentzon bliver venner og fortrolige, og på den måde får de to familier relationer til hinanden. I bogens forord lægger Jane Aamund op til en rigtig fin historie med ordene

“Jeg begynder i morgen på en roman om en mand og to kvinder. Den ene elskede ham, han elskede den anden. Den ene kendte ham, fra hun var fjorten år. Den anden var gift med ham i halvtreds år. En roman om mænd, sønner og deres kvinder. En roman om de særlige mænd, der må vokse op i deres stærke fædres skygge. Sønnerne kæmpede forgæves for fars kærlighed. Fædrene stod tilbage med skuffelsen. De forstod aldrig, at de selv spillede en rolle i ulykken.”

Jeg har med stor fornøjelse læst Jane Aamunds beretninger om hendes tossede familie i Klinkevals-bøgerne, og jeg har slugt fortællingerne om hendes vestjyske familie i Lemvig-krøniken. Desværre når hun ikke i mål med denne roman, der bliver lagt op til en storslået familiefortælling, men det hele ender med at blive sådan lidt fladt. Historien flagre i forskellige retninger, uden at nå i dybden. Den lover langt mere end den kan holde. Barbara og Lars bliver sjælefrænder og fortrolige, siger bagside teksten – jeg når ikke at opfatte, hvor i bogen det sker. De møder hinanden og begynder at ses og tale i telefon sammen – men den sammenhørighed, der eftersigende er mellem dem, oplever jeg ikke. Der er i det hele taget flere løse ender, det er som om Aamund vil for mange ting og har for mange ideer med sin roman, men glemmer at følge op på det og andre ting skøjter hun for let hen over. Visse ting er decideret selvmodsigende, fx. står der på sammen side, at “Barbara Lund var heldig. Hun var den eneste pige på vejen.” og “Barbara havde to mindre søskende. En lillesøster, Hanne, og en yngre bror, Peter.” 

Note:
Jane Aamund vil for meget, og når alt for lidt. Jeg synes, det virker lidt sjusket – der burde være en redaktør, der havde holdt lidt styr på hende (hvis det ellers er muligt!), for potientialet for en virkelig fremragende historie, det er tilstede. Jeg var skuffet, da jeg lukkede bogen, jeg fik ikke det, jeg var blevet stillet i udsigt – det var en ret flad fornemmelse.

IMG_3911

IMG_3912

Read Full Post »

“Havearbejde, spadsereture, roture på floden og blomsterjagter fyldte de solrige dage; og når det regnede, havde de indendørs fornøjelser, nogle var gamle, andre nye – alle mere eller mindre af egen opfindelse.”

IMG_3849

Pigebørn af Louisa M. Alcott, udgivet første gang 1868 (denne 1995 på Høst & Søn, 223 sider, min bogreol

Jeg har haft denne bog stående på min bogreol i umindelige tider, jeg har forsøgt at begynde på den, har opgivet – men da jeg læste om et read-along på Instagram, besluttede jeg mig for, at tiden måtte være inde. Nu har jeg læst den, bogen om de fire søstre Meg, Jo, Beth og Amy og deres mor, far, Hannah, naboerne og pigernes liv, deres pligter og gøremål, deres glæder og sorger. Måske er det ikke den pæneste version, jeg har af bogen (den har kun kostet 20 kr.), men indholdet er nu ganske sødt og fint. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke sådan var helt oppe at ringe over den – den var let og sød, og jeg havde ganske givet holdt langt mere af den, havde jeg blot læst den, da jeg var yngre. Min nysgerrighed om de fire søstres videre skæbne er dog vagt så meget, at jeg har reserveret efterfølgeren Good Wives på biblioteket.

Note:
En fin og let bog, som jeg fandt sød – men skulle jeg have holdte mere af de fire piger, skulle jeg nok have lært dem at kende for flere år tilbage.

IMG_3850

IMG_3851

Hvad er jeres forhold til “Pigebørn”?

Read Full Post »

foto 1

Rigtige veninder af Iben Maria Zeuthen
Udgivet 2014 på Forlaget Carlsen
Sideantal 144
Læst som e-bog

Det her er min første e-bog. Mit mobilabonnement giver mig adgang til Mofibo (nej, det er ikke et sponsoreret indlæg) og jeg har længe haft lyst til at se, om det var noget for mig. Jeg kunne ikke reservere Rigtige veninder på biblioteket endnu og tænkte derfor, at det så måtte være en oplagt anledning til at kaste mig ud i det. Bogen findes dog ikke “samlet” på Mofibo – jeg aner ikke hvorfor – men som 12 små tekster.

Vi har en Ipad-mini, så det er ikke en kæmpe klods at sidde og læse på, det er et plus i min bog. Den er nem at have liggende ved sin side uden man skal være nervøs for at bogen klapper sammen eller bladrer væk fra den side, man er ved at læse. Man kan læse, når der ikke er så meget lys, skærmen klarer ærterne – igen et plus i min bog. Der skal være strøm på, det betyder, jeg ikke altid kan læse, når det passer mig (vi er ikke så gode til at huske at få den sat i opladeren!!). Jeg kunne forestille mig, det ville være smart at slæbe bøger med på ferien på sådan en – så kan man da næsten ikke gå tør for læsestof, og slipper for at proppe kufferten med bøger (som jo også kunne risikere at blive krøllede – oh ve, oh skræk!). Jeg kan godt se fordelene ved at læse på denne måde, men jeg vil helt sikkert ikke undvære at læse rigtige bøger – det er en helt anden følelse og stemning jeg får, når jeg læser “rigtigt”. Jeg forestiller mig, jeg primært vil bruge mit abonnement, når jeg gerne vil have en bog her og nu, og ikke gider vente på at få den hjem fra biblioteket, eller jeg ikke kan nå at få den læst færdig inden den igen skal afleveres.

Jeg har tjekket min to-read liste igennem for at se hvor mange (danske) bøger jeg kunne finde derinde. Der var en del, der ikke var at finde – måske har jeg en del utraditionelle bøger på den liste, men jeg fandt da også et par stykker. Endvidere blev jeg inspireret til nye titler under mine søgninger, da den kommer op med alternative titler hvori mine søgeord indgik – det var faktisk ganske interessant.

Selve bogen, Rigtige veninder, er en børne/ungdomsbog om venskab. Jeg har set den omtalt på facebook og IG og fik lyst til at læse den. Det er så interessant at læse om, hvad andre ligger i betydningen af venskab. Hvordan er andre “venner”. Det er hovedsageligt kendte mennesker Iben Maria Zeuthen har interviewet, og det gør da nok for mit vedkommende, at det bliver lidt mere spændende at læse om. 

foto 2

Hvad er jeres erfaringer med e-bøger?

Read Full Post »

“Takket være en restriktiv fredningspolitik så her også sådan ud for hundrede år siden, da min oldemor, Ane Christensen, blev gravid under højst ejendommenlige omstændigheder.”

foto 1

Den amerikanske sømand – en Skagen-krønike af Karsten Lund
Udgivet i 2007 på Gyldendal
Sideantal: 325
Lånt på biblioteket

Min yndlingsgenre er historisk fiktion, så da jeg så denne bog omtalt under lige netop den kategori hos Bøgernes labyrint slog jeg til. Skagen fascinerer mig ligeledes, så det virkede som det perfekte match.

Bogen handler om Esben, der tager til sit barndoms Skagen for at finde ud af familiens hemmelighed – hvordan oldemor Ane blev gravid. Vi følger Ane og Jens Peter, der brændende ønsker sig et barn og da det endelig lykkedes, under mystiske omstændigheder, resten af den store familie, deres søn stifter. 

Der var særligt to ting, der irriterede mig undervejs. For det første den evige henvisning til de to fyrtårne ala “Den høje grå politimand ude i øst svinger sin gyldne knippel hen over heden og byen hvert fjerde sekund.” Der var bare alt for mange af den slags bemærkninger, og jeg behøver ikke få det skåret ud i pap. Okay så, der er et eller andet med de fyrtårn – get it! Den anden ting, der irriterede mig, var den spændning forfatteren forsøgte at opbygge, som bare ikke rigtig er der – det var ikke særligt spændende eller svært at regne ud. Havde det bare været en helt almindelig slægtsroman, hvor oldemoderen var blevet gravid under utraditionelle metoder, ja, så tror jeg faktisk det havde fungeret langt bedre. For mig i hvert fald.

De første 200 sider fortælles historien primært i 3. person – men da fortælleren selv bliver født skifter fortællervinklen til 1. person. Fra da af kan jeg bedre lide historien, der begynder den faktisk at blive udemærket. Det er bare lidt en skam, at det sker så langt inde i fortællingen.

Det er en ok historie, og kan du ikke lige finde andre bøger indenfor genren, så læs den her.

foto 2

foto 3

Read Full Post »

“Inde i bogen er der i øverste hjørne på alle de linjerede sider en lille farvet tegning af en valmue eller en rose, en tudse eller en snegl; noget levende. Der er en lås og en tilhørende nøgle, som jeg har hængende om halsen sammen med mrs. Kellys guldur. Jeg har haft et vanskeligt liv, og det var de blanke siders sarte udseende, der tiltrak mig, som var de en ven, jeg kunne snakke med, en blid, fornuftig kvinde…”

foto 1

 

Jordemoderen fra Hope River af Patricia Harman (org. “The Midwife of Hope River”)
Udgivet 2012 (denne version 2014)
Forlag: Cicero
Sideantal 367
Læst på dansk
Fået af Ilhja i Boghundens boggaveprojekt sommeren 2014

Det her var ligepræcis en sommerbog, som jeg havde gættet, det ville være. Den handler om Patience Murphy, der fungerer som jordemoder på landet i 1929 i USA. Børsen er lige krakket, og det er småt med pengene i det fattige samfund og hvem har råd til at betale en jordemoder? Selvom det ikke er tilladt at behandle sorte og hvide forskelligt, bliver der alligevel set skævt til Patience, fra visse sider, da hun tager den unge Bitsy ind som jordemoderassistent. Bitsy har mistet sit job og ikke har noget sted at bo, så Patience lader hende modvilligt flytte ind.

Når jeg kalder det her en rigtig sommerbog, så mener jeg, at det er en hyggelig, lille bog, hvor det “farlige” aldrig rigtig bliver farligt. Jeg havde en fin læseoplevelse og kunne især godt li’ de forskellige fødselsbeskrivelser. Jeg tror, det er en mor-ting, jeg er ret sikker på, jeg ikke havde den “fetich” inden, jeg selv havde prøvet at føde.

foto 2

Read Full Post »

« Newer Posts - Older Posts »