“Hun og jeg plejede at bytte bøger, vi diskuterede i det uendelige, drak billig whiskey og havde almindelig hverdagssex med hinanden. Alt det sædvanlige, forstår sig.”

En vild fårejagt af Haruki Murakami (org. “Hitsujo o merguru boken”), oversat fra den engelske version “A Wild Sheep Chase”, udgivet på dansk i 1996 (org. 1982) af forlaget Klim
Det er min første Murakami bog. Havde det ikke været for min læseklub, havde jeg med al sandsynlighed ikke læst denne bog. Trækopfuglens Krønike står ulæst på min reol. Jeg begyndte på den og gik fuldstændig og aldeles død i den, så jeg vil ikke prale af, at Murakami ligefrem stod allerøverst på min to-be-read-liste. På trods af det gik faktisk rigtig fint med at få læst bogen, det var ikke en kamp at komme igennem den, men det var heller ikke just en page-turner.
Bogen handler om en navneløs fortæller, konen er skredet – og han sidder alene tilbage i sin lille lejlighed med en gammel kat, der ikke kan så meget andet end at prutte. Han finder en ny veninde med meget sensuelle ører, ører så fantastiske, at de er små kunstværker.
“En enkelt forbløffende dristig kurve delte skarpt billedplanet op, andre snoede sig i yndefulde fletværk af diskrete skygger, og atter andre bar som antikke freskoer spor af forgangne aldres myter. Men øreflippens myge kød overgik alt det andet og transcenderede al skønhed, al begær.”
Pludselig en dag bliver hans kompagnon kontaktet af en mystisk mand med et bizart ønske, og hovedpersonen er på ingen tid involveret i jagten på et får – et helt bestemt får med en stjerne på ryggen.
Handlingen er på ingenmåde nem at beskrive, der er så mange “afstikkere” og historien er bizar. Murakami skriver hverdagsrealisme og han skriver magisk realisme, jeg havde derfor ingen idé om hvad jeg kunne forvente undervejs i bogen – alt er muligt, når det magiske element inddrages. Jeg sad forvirret tilbage, da jeg lukkede bogen – men glad for at vi skulle diskutere den i læseklubben. Der er bestemt meget at snakke om, og mange spidsfindigheder, men for mig går det nok bare ikke op i en højere enhed – jeg kan ikke se den røde tråd i den samlede historie. De kommentarer, jeg har læst om bogen, siger, den kan læses som et billede af Japans historie – det er en mulighed, jeg kender imidlertid ikke nok til deres historie til at afgøre det.
Jeg har efterfølgende læst, at En vild fårejagt ikke er en god første Murakami bog, men det er min første, og muligvis også sidste?!

Har I læst Murakami? Hvad synes I om hans måde at skrive på? Og kan I gøre mig klogere på ham – og måske også En vild fårejagt?
Read Full Post »