Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Identitet’

IMG_7187

XY af Nicole Boyle Rødtnes, udgivet 2015 på Forlaget Alvilda, lånt på biblioteket, 198 sider, 3/5 stjerner

Da Asta en dag efter en skøjtetime finder en kugle på sit ben ændrer hendes tilværelse sig for altid. Efter besøg hos lægen og på hospitalet får Asta nemlig at vide, hun er en XY-pige. Hun skulle have været en dreng, men fysisk ser hun umiddelbart ud som en pige. Som en teenager på 15 år er det ikke en nem besked at håndtere. Det er et sted i tilværelse, hvor man naturligt prøver at finde ud af hvem man selv er og at blive draget så fundamentalt i tvivl rokker ved en masse grundlæggende følelser. Asta møder Christoffer og sammen med ham Læs mere

Read Full Post »

IMG_6218

Kviksand af Nella Larsen, oversat fra engelsk efter ‘Quicksand’, udgivet på dansk i 2015 på Forlaget Rosenkilde (org. udgivet i 1928), modtaget som anmeldereksemplar af Forlaget Rosenkilde, 228 sider

Helga er datter af en dansk immigrantkvinde og en sort far. Faderen forlader hurtigt familien og moderen gifter sig igen med en hvid mand. Helga er derfor den eneste farvede i familien. Det er ikke det nemmeste i 1920’ernes USA. Bogen handler om Helgas konstante søgen efter identitet. Hendes uro og utilfredshed fører hende fra nord til syd samt over Atlanten til Danmark. Hun underviser på et sort universitet i sydstaterne, hvor hun oplever ligeså snobbede fordomme hos de sorte amerikanerne som hun kender fra de hvide. Hun bryder op og rejser til Chicago, hvor hendes onkel bor. Han har altid været god ved sin farvede niece, men det er hans nye kone ikke. Fra Chicago fører livet Helga til New York, hvor hun i en lang periode føler sig lykkelig blandt sorte i Harlem. Hun oplever dog også de sortes had og fordomme mod hvide og afstandstagen fra folk af blandet race, hvorfor hun holder sig egen baggrundshistorie tæt til kroppen. Den konstante rastløshed, der bor i Helga, lader sig ikke undertrykke for altid. Så på trods af at Helga har følt sig tilfreds med livet i Harlem, dukker utilfredsheden op i hende igen. Helga rejser derfor til Danmark for at besøge sit mors familie. Hun tilbringer lang til hos sin moster og familie i København, og er noget af et tilløbsstykke og eksotisk indslag til de sociale begivenheder. Et ægteskabstilbud får hende dog til endnu engang at lade rastløsheden og utilfredsheden komme nær, og hun rejser tilbage til USA, da der belejligt dukker en bryllupsinvitation op fra en veninde. Hendes intention er dog at vende tilbage til København igen efter brylluppet. Det sker imidlertid ikke. Helga vender i stedet tilbage til Sydstaterne, nu selv som gift kvinde. Hun føler endnu engang, at hun har fundet sin plads i livet – som hustru og senere som mor. Helga er dog ikke en kvinde, der lader sig stille tilfreds længe ad gangen, og utilfredsheden stikker nok engang sit grimme ansigt frem og gnaver i hendes indre.

Bogen er en semibiografisk roman insiperet af Nella Larsens eget liv. Hun levede fra 1891-1964 født af en hvid, dansk kvinde, og hun havde sin opvækst i en ren, hvid familie. Som mulat bragte hun skam over sin hvide familie, hvilket ganske givet har præget hendes liv i høj grad. Bogen indledes med et forord af både oversætter og redaktør som bringer lys over Nella Larsens liv, og den samtid hun levede i. Det er rigtig god, og meget interessant viden at få inden man læser historien om Helga. Jeg kan normaltvist godt lide at gemme forord til efter endt læsning, men i dette tilfælde skal man helt sikkert læse forordet først – det er med til at give romanen en ekstra vinkel.

Sproget er meget fyldigt, og det kræver opmærksomhed af sin læser undervejs. Det er ikke muligt at flyve gennem bogen, den kræver tid – men til gengæld får man så en interessant historie om utilfredshed, race og fordomme. Om et liv i evigsøgen efter noget så udefinerbart som identitet. Det er smerteligt at følge Helga, hendes historie er sørgelig, men viser et interessant situationsbillede af datidens USA – og København ligeså.

Read Full Post »

IMG_5322

IMG_5323

Færdig med Eddy Bellegueule af Édouard Louis ( org. “En finir avec Eddy Bellegueule”), udgivet første gang i 2014, denne udgave 2015 på Rosinante, lånt på biblioteket, 220 sider

Det er ikke let at være født med løse håndled, en høj, tøset stemme og værst af alt, rent faktisk at være homoseksuel, når man er født ind i et ekstremt maskulint miljø, hvor mænd er mænd, hvor man slås for sin dame og homoseksualitet i den grad er et tabu.

Eddys familie er fattig, der er tale om et virkeligt underklassemiljø, hvor ambitionerne rækker til at tørre røv på de gamle og arbejde på fabrik, blive gift tidligt og få børn, drikke, se tv og slås. Skolen er ikke vigtig, der bliver kun spurgt til lektierne “fordi det gør man” – svaret er uden betydning.

Titlen lovede en frigørelse fra dette miljø, hvor den spinkle og feminine Eddy slet ikke passer ind, og det lever den ikke helt op til. Der anes klart en frigørelse i slutningen af bogen – men det er kun starten på en process, det allerførste skridt på vejen. Bogen handler mere om hvordan det er at være Eddy Bellegueule; der bliver mobbet, tæsket, udsat for diverse ydmygelser og som forsøger tale med en dybere stemme og være interesseret i piger, for at passe ind. Det er bestemt også interessant, men jeg synes ikke bogen lever op til det titlen lover, og jeg håber meget, der kommer en fortsættelse – for der løftes en flig af sløret hen mod slutningen og jeg vil vide hvordan Eddy får krænget sig fri og bliver til Édouard Louis.

Read Full Post »

DSC_0178

Mig før dig af Jojo Moyes (org. Me before you), oplæser Randi Winther, 15 t. og 37 min.

Lou mister sit job som servitrice og får i stedet job som handicaphjælper hos Will. Ikke ligefrem et drømmejob, men lønnen er god og det er kun for et halvt år. Det første møde med Will får dog de næste seks måneder til at virke som uoverskueligt lang tid, for venlig og høflig, kan man ikke just karakterisere ham som. Men Lou og Will kommer til at påvirke hinandens liv mere end nogen af dem ville have forestillet sig den allerførste dag.

Jojo Moyes Mig før dig er en rigtig oplagt lydbogskandidat. Selvom den behandler store og dybe emner, er den alligevel let og sjov, helt perfekt at lytte til. Det irriterede mig dog en lille smule at oplæseren talte meget langsomt, hun holdt pauser i sammensatte ord, så det lød mærkeligt og på helt forkerte steder i sætningerne. Jeg ville ønske, der var en funktion, hvor man kunne speede hende lidt op – så havde det været ganske udemærket.

Jeg ville i øvrigt ønske, at der var flere Jojo Moyes bøger på Ereolen, men pt er Dig før Mig den eneste, der ligger som lydbog. Jeg var helt hooked på at finde endnu en Moyes lydbog at fortsætte med, og da det ikke kunne lade sig gøre kom jeg ind i et midlertidigt lydbogslimbo.

Bogen fik mig ikke til at tude, men det er altså heller ikke et kvalitetsstempel for mig, men den er god til det den kan, og jeg kan derfor sagtens anbefale den!

Read Full Post »

“Hun var overfølsom over for de jævnaldrende drenges lugte, deres hår og deres duvetinejakker. Hun kendte den lugt, hendes lillebror gik på en drengeskole, og hele skolen lugtede ramt af drenge.”

IMG_3910

Naboens søn af Jane Aamund, udgivet i 2013 på People’s Press, 261 sider, lånt på biblioteket

Familien Lund bor i et pænere villakvarter nær København. En dag får de nye naboer, familien Bentzon. Begge mødre har rødder i det vestjyske, begge fædre har klare ønsker for deres børns fremtid. Vi er i 1950’erne i en opbrudstid, hvor familiemønstrene og  kærligheden er noget man begynder at stille spørgsmålstegn ved. Barbara Lund og Lars Bentzon bliver venner og fortrolige, og på den måde får de to familier relationer til hinanden. I bogens forord lægger Jane Aamund op til en rigtig fin historie med ordene

“Jeg begynder i morgen på en roman om en mand og to kvinder. Den ene elskede ham, han elskede den anden. Den ene kendte ham, fra hun var fjorten år. Den anden var gift med ham i halvtreds år. En roman om mænd, sønner og deres kvinder. En roman om de særlige mænd, der må vokse op i deres stærke fædres skygge. Sønnerne kæmpede forgæves for fars kærlighed. Fædrene stod tilbage med skuffelsen. De forstod aldrig, at de selv spillede en rolle i ulykken.”

Jeg har med stor fornøjelse læst Jane Aamunds beretninger om hendes tossede familie i Klinkevals-bøgerne, og jeg har slugt fortællingerne om hendes vestjyske familie i Lemvig-krøniken. Desværre når hun ikke i mål med denne roman, der bliver lagt op til en storslået familiefortælling, men det hele ender med at blive sådan lidt fladt. Historien flagre i forskellige retninger, uden at nå i dybden. Den lover langt mere end den kan holde. Barbara og Lars bliver sjælefrænder og fortrolige, siger bagside teksten – jeg når ikke at opfatte, hvor i bogen det sker. De møder hinanden og begynder at ses og tale i telefon sammen – men den sammenhørighed, der eftersigende er mellem dem, oplever jeg ikke. Der er i det hele taget flere løse ender, det er som om Aamund vil for mange ting og har for mange ideer med sin roman, men glemmer at følge op på det og andre ting skøjter hun for let hen over. Visse ting er decideret selvmodsigende, fx. står der på sammen side, at “Barbara Lund var heldig. Hun var den eneste pige på vejen.” og “Barbara havde to mindre søskende. En lillesøster, Hanne, og en yngre bror, Peter.” 

Note:
Jane Aamund vil for meget, og når alt for lidt. Jeg synes, det virker lidt sjusket – der burde være en redaktør, der havde holdt lidt styr på hende (hvis det ellers er muligt!), for potientialet for en virkelig fremragende historie, det er tilstede. Jeg var skuffet, da jeg lukkede bogen, jeg fik ikke det, jeg var blevet stillet i udsigt – det var en ret flad fornemmelse.

IMG_3911

IMG_3912

Read Full Post »

“Du kan måske spørge min mor,” fortsætter pigen, “hun snakker meget med de gamle på plejehjemmet, hvor hun gør rent. Hun ved tit de underligste ting om folk. Hun kommer til begravelsen, altså hvis hun kan få fri. Hun har spurgt, om jeg vil med. Det gør jeg nok. Så meget sker der jo heller ikke heroppe, vel?”

IMG_3722

Og sådan blev det af Maren Uthaug, udgivet af Lindhardt og Ringhof 2013, sideantal 206, lånt på biblioteket

Nena må have smittet mig med sin entusiasme for Maren Uthaug. Jeg tror i hvert fald, det var derfor bogen kom med min hjem fra biblioteket en dag, jeg havde lokket mig familien med derop. Den stod bare der på hylden og var så fin og gul.

Det gør nu bestemt heller ikke noget, den kom med hjem. Det er en fin, underfundig bog om misforstået kærlighed, misforstået omsorg og det smerter at læse om et misforstået barn. Jeg fik en stor trang til at ruske “den onde” stedmor, mine tæer krummede sig sammen – gud, hvor er hun irriterende, og måske i virkeligheden det største barn i fortællingen.

Bogen handler om Risten, der bor med sin samiske mor og norske far langt mod nord. Da forældrene går fra hinanden flytter Risten med sin far til Sønderjylland og kommer nu til at hedde Kirsten. De flytter ind hos Grethe, der netop har modtaget en flok vietnamesiske bådflygtninge, der nu bor i kælderen. Kirsten knytter sig i sin ensomhed til drengen Niels og de to lever i deres helt egen verden. De voksne har ingen en anelse om, hvad der foregår i deres ensomme fællesskab, hvor fantasien får frit løb.

I sit voksenliv genser Risten sin mor og sit samiske barndomshjem helt oppe i Nordnorge, og det bliver naturligvis et møde, der på ingenmåde bliver som forventet.

Bogen er letlæst, men dyb og slet ikke som forventet. Den får en anbefaling med på vejen af mig.

IMG_3762

Read Full Post »