Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘København’

IMG_6218

Kviksand af Nella Larsen, oversat fra engelsk efter ‘Quicksand’, udgivet på dansk i 2015 på Forlaget Rosenkilde (org. udgivet i 1928), modtaget som anmeldereksemplar af Forlaget Rosenkilde, 228 sider

Helga er datter af en dansk immigrantkvinde og en sort far. Faderen forlader hurtigt familien og moderen gifter sig igen med en hvid mand. Helga er derfor den eneste farvede i familien. Det er ikke det nemmeste i 1920’ernes USA. Bogen handler om Helgas konstante søgen efter identitet. Hendes uro og utilfredshed fører hende fra nord til syd samt over Atlanten til Danmark. Hun underviser på et sort universitet i sydstaterne, hvor hun oplever ligeså snobbede fordomme hos de sorte amerikanerne som hun kender fra de hvide. Hun bryder op og rejser til Chicago, hvor hendes onkel bor. Han har altid været god ved sin farvede niece, men det er hans nye kone ikke. Fra Chicago fører livet Helga til New York, hvor hun i en lang periode føler sig lykkelig blandt sorte i Harlem. Hun oplever dog også de sortes had og fordomme mod hvide og afstandstagen fra folk af blandet race, hvorfor hun holder sig egen baggrundshistorie tæt til kroppen. Den konstante rastløshed, der bor i Helga, lader sig ikke undertrykke for altid. Så på trods af at Helga har følt sig tilfreds med livet i Harlem, dukker utilfredsheden op i hende igen. Helga rejser derfor til Danmark for at besøge sit mors familie. Hun tilbringer lang til hos sin moster og familie i København, og er noget af et tilløbsstykke og eksotisk indslag til de sociale begivenheder. Et ægteskabstilbud får hende dog til endnu engang at lade rastløsheden og utilfredsheden komme nær, og hun rejser tilbage til USA, da der belejligt dukker en bryllupsinvitation op fra en veninde. Hendes intention er dog at vende tilbage til København igen efter brylluppet. Det sker imidlertid ikke. Helga vender i stedet tilbage til Sydstaterne, nu selv som gift kvinde. Hun føler endnu engang, at hun har fundet sin plads i livet – som hustru og senere som mor. Helga er dog ikke en kvinde, der lader sig stille tilfreds længe ad gangen, og utilfredsheden stikker nok engang sit grimme ansigt frem og gnaver i hendes indre.

Bogen er en semibiografisk roman insiperet af Nella Larsens eget liv. Hun levede fra 1891-1964 født af en hvid, dansk kvinde, og hun havde sin opvækst i en ren, hvid familie. Som mulat bragte hun skam over sin hvide familie, hvilket ganske givet har præget hendes liv i høj grad. Bogen indledes med et forord af både oversætter og redaktør som bringer lys over Nella Larsens liv, og den samtid hun levede i. Det er rigtig god, og meget interessant viden at få inden man læser historien om Helga. Jeg kan normaltvist godt lide at gemme forord til efter endt læsning, men i dette tilfælde skal man helt sikkert læse forordet først – det er med til at give romanen en ekstra vinkel.

Sproget er meget fyldigt, og det kræver opmærksomhed af sin læser undervejs. Det er ikke muligt at flyve gennem bogen, den kræver tid – men til gengæld får man så en interessant historie om utilfredshed, race og fordomme. Om et liv i evigsøgen efter noget så udefinerbart som identitet. Det er smerteligt at følge Helga, hendes historie er sørgelig, men viser et interessant situationsbillede af datidens USA – og København ligeså.

Read Full Post »

“Jeg følte mig heldig ved at være til. Blev lige nu ført rundt i en masse dufte, materialer, former og historier, som var væsentligt mere essentielle og interessante end de tanker, der normalt skyggede for den virkelighed, jeg indgik i. Det var dén følelse, jeg fik der på taget.”

“Jeg smilede til Emma og forstod, at hun var et menneske. Hun var ikke et produkt af mine tanker, hun var simpelthen et rigtigt menneske, der eksisterede uafhængigt af mig, men som alligevel valgte at bruge sin tid på mig.” 

FullSizeRender

Noget om Vitus af Sigurd Hartkorn Plaetner, udgivet i 2015 på Forlaget Gyldendal, læst som e-bog på Mofibo, 214 trykte sider

Vitus er i starten af 20’erne, og det kører egentlig ikke for ham. Han er deprimeret og der ryger for mange frysepizzaer ind. Da kæresten, Sara, fortæller ham, at hun er gravid – tager Vitus mod sædvane med til en fest, hvor han møder Emma. Emma, som er helt anderledes end alle andre, Vitus har mødt – og som han falder i hak med på et helt andet plan end Sara, som han mest er sammen med i mangel af bedre, kunne man fristes til at sige. Både Vitus og Emma gemmer på hemmeligheder, men når de er sammen lever de i nuet og møder hverdagens oplevelser med stor eventyrlyst. Visse hemmeligheder er dog umulige at skjule for altid og derfor ændres alting også da de efterhånden kommer frem i dagens lys.

Ny dansk litteratur, er der noget bedre? Sproget i romanen er virkelig godt og historie er god og velfortalt. Måske var jeg ikke så vild med den sidste del af handlingen, men alligevel får Hartkorn Plaetner vundet mig over. Han skriver virkelig godt!

Især første del af bogen ramte mig dybt, og jeg kan helt sikkert anbefale bogen – snup den eventuelt med i feriekufferten, for herhjemme er strandtasken vidst ikke så aktuel.

Read Full Post »

IMG_5362

Nielsine af Ina Munch Christensen, udgivet hos Gyldendal i 2015, lånt på biblioteket, 173 sider

Nielsine er en forvirrende læseoplevelse, som afspejler den unge Nielsines forvirrede sind i limboet mellem ungdoms- og voksenlivet. Bogen springer i tid, sådan ret udefinerbart såsom “tidligere”, “endnu tidligere” og “nogle år siden” og der er en hel del personer at holde styr på. Jeg blev forvirret, men lur mig om det ikke er en art litterærtgreb fra forfatterens side, for der er temmelig forvirrende i hovedet på Nielsine, og det afspejles i bogens noget rodede komposition. Det gennemsyre egentlig hele bogen, rodet, både i NIelsines liv, men i den grad også i sproget, der bare strømmer som en flod – ofte uden angivelse af, hvem der siger hvad. Bare massive tekstblokke.

IMG_5336

Nielsines forældre er skilt, lillebroderen er voldsom og problematisk og Nielsine tumler med at finde sig selv, sin seksualitet, venskaber, skolen, angst. Mest af alt var det en noget rodet læseoplevelse, og det gælder indhold og sprog, jeg er altså ikke helt overbevidst…

Nielsine er Ina Munch Christensens debutroman, hun er uddannet fra Forfatterskolen.

IMG_5364

Read Full Post »

“Da vi gik ud ad døren lagde Tobi armen omkring mig, og hele vejen ned gennem gangene og ud til bussen tænkte jeg, at det her øjeblik, det skulle jeg huske. Fornemmelsen af, at det var det helt rigtige, vi havde gjort. Fornemmelsen af, at vi hørte sammen, og at det ikke kunne være anderledes. Om det var en dreng eller en pige, der kom ud, det var lige meget. Den kunne bare komme an.”

IMG_5337

I Satans yngel møder vi Alma og Tobi fra En dag skinner solen også på en hunds røv. De er blevet voksne… eller i hvert fald skal de ha’ et barn. Det er mest Tobis idé. Alma tumler stadig med fortiden – sin polske drukmås af en mor, søsteren Amelia og spøgelset af sin ukendte far.

Veninden Trina har også fået et barn og er klar med gode råd om både autostol, barnevogn og bryster.

Sanne Munk Jensen skriver som sædvanligt så ægte og finurligt, at det er en ren fornøjelse. Jeg er særligt vild med fødselscenen, som hun formår at beskrive, som jeg ikke har læst det før. Det er så godt!

Jeg kan varmt anbefale elskere af YA at læse Sanne Munk Jensen – find inspiration her:

En dag skinner solen også på en hunds røv

Arangutang

Debut – noveller for unge (et bidrag fra Munk Jensen)

Dig og mig ved daggry

IMG_5339

IMG_5338

Read Full Post »

Jeg er vidst blevet bidt af en gal Hanne-Vibeke Holst, i hvert fald var jeg så betaget af hendes roman om sin far Knud, den store, at jeg fik en umanerlig trang til at genlæse romantrilogien om Louise fra Vendsyssel.

Skærmbillede 2015-01-12 kl. 13.53.44Skærmbillede 2015-01-12 kl. 13.53.26Skærmbillede 2015-01-12 kl. 13.54.02

Billederne er lånt fra hannevibekeholst.dk

Louise går i 3.g og hænger ud med sin tossede københavnerveninde, Stine. Til en gymnasiefest får Louise øjnene op for Anders, selvom de har gået i klasse sammen, har hun ikke før værdiget ham mange blikke. Snart efter flytte Louise hjemmefra efter endnu et stor skænderi med sin far – og tosomheden og fingrefletning med Anders er højt på dagsordenen. I den første af bøgerne, Til Sommer, er det den sidste tid i gymnasiet, vi hører om. I Nattens kys er Louise netop flyttet til København, for at begynde på Kunst Akademiets arkitektuddannelse – hun føler sig alene og usikker på egne evner som kommende kreativ arkitekt. København og de mennesker hun møder er langt fra som hjemme i Vendsyssel. I Hjertets Renhed flytter Louise og Anders sammen i en lejlighed i København – bondeknolden Anders, er kommet til byen og der er opbrud i Louises familie.

Første gang jeg læste bøgerne om Louise har jeg nok gået i 6.-7. klasse, og siden er de blevet læst et utal af gange. Det er nu mange år siden sidst, og jeg var lidt spændt på hvordan gensynet ville være. Den første bog er lidt tynd i det – men der er langt mere kød på 2’eren og 3’eren. I virkeligheden gjorde det mig ikke så meget, for det var ren nostalgi at genlæse bøgerne, som at besøge gamle venner. Det var så hyggeligt.

Jeg læste bøger som e-bøger på min iPhone, og det fungerede ganske godt. De var helt perfekte (ikke for tunge og opmærksomhedskrævende) at finde frem på telefonen og læse et par sider i ny og næ – eller under dynen om aftenen.

Er der andre end mig, der læst serien som ung?

Read Full Post »

“Hun havde ikke rejst sig, siden de blev bænket i den iskolde riddersal. Når hun skulle tisse, fik hun potten stillet ind under alle skørterne, skubbede sig frem og lod vandet gå. På den måde kunne hun holde varmen.”

foto 3

Kongens kvinder – kvinderne bag Christian d. 4. af Maria Helleberg
Forlag: Samleren
Udgivet 2013
Sideantal 429
Lånt på biblioteket

Jeg har altid spekuleret på, hvordan fine folk kunne sidde og sidde og sidde til en stor fest uden at skulle tisse – citatet ovenfor giver svaret! De gik tilsyndeladende til bal uden trusser den gang.

Bogen handler om de tre kvinder bag Christian d. 4. Ellen Marsvin, Kirsten Munk og Vibeke Kruse.

Ellen Marsvin bliver som ung gift med den noget ældre Ludvig Munk, og under ægteskabet får hun datteren Kirsten Munk. Ludvig Munk dør, og Ellen Marsvin gifter sig igen med Knud Rud, som også efterlader hende som enke. Her efter gifter Ellen Marsvin sig ikke igen, men helliger sig sine forretninger. Hun var en velhavende, og dygtig forretningskvinde.

Under et besøg hos Ellen Marsvin forelsker Christian d. 4. sig i den unge Kirsten Munk. De bliver gift på gammeldagsvis med håndslag og papirer. Da det ikke er foran en præst, bliver Kirsten Munk ikke dronning. Ellen Marsvin sikrer dog sin datter så godt hun kan, så hun ikke bare bliver kongens elskerinde. Kirsten Munk er ikke glad for sit ægteskab med den meget ældre konge. Det gør det bestemt heller ikke bedre, at hun hele tiden er gravid og ikke har sin krop for sig selv.

Vibeke Kruse, jævnaldrende med Kirsten Munk, kommer som ung i huset hos Ellen Marsvin. Hun bliver sendt med Kirsten Munk til København for at hjælpe til med børnene – eller måske mest af alt for at være Fru Ellens øre og øjne på slottet. På et tidspunkt afskediger Kirsten Munk alle sine tjenestefolk og Vibeke Kruse søger tilbage til Ellen Marsvin. 

Ellen Marsvin nyder godt af sin kontakt til svigersønnen, kongen, og da ægteskabet mellem Kirsten Munk og Christian d. 4. på et tidspunkt knager, og senere går i stykker, sender hun Vibeke Kruse i armene på ham, med håbet om stadig at kunne gøre sin indflydelse gældende gennem hende.

Den måske mest kendte af børnene fra ægteskabet mellem Kirsten Munk og Christian d. 4., er nok Leonora Christina (gift med Corfitz Ulfeldt). 

Jeg er ret vild med genren historisk fiktion, og jeg plejer at være glad for Maria Hellebergs bøger. Måske har denne her bog ramt mig på en dårlig dag, jeg ved det ikke. I hvert fald var jeg ikke synderligt begejstret for den, jeg synes, den var tung at komme igennem. Det blev en anelse bedre mod slutningen, jeg skal dog ikke kunne sige om det mest af alt skyldtes, at det manglende antal sidder blev mindre?! 

Jeg har da fået lidt ud af bogen, jeg er blevet klogere på Ellen Marsvin, Kirsten Munk og Vibeke Kruse – et lille fint ménage-à-trois omkring Christian d. 4., men den var lidt lang og tung i det til min smag.

foto 2

Har du læst Kongens Kvinder – fortæl mig gerne hvad du synes, om den?!

Read Full Post »

foto 5

For barnets skyld af Tove Ditlevsen
Udgivet første gang 1946
Forlag Gyldendal
Sideantal 182
Lånt på biblioteket

Bogen handler om den 12-årige Birgit, der bor hos sin mor i København under 2. verdenskrigs sidste år. Forældrene er gået fra hinanden fem år tidligere, men moderen kan ikke give slip på faderen – selvom hun dater andre mænd, så er det stadig barnets fader, hun er forelsket i. Både Birgits moder og fader er mere optaget af deres eget liv end af Birgit og hendes velbefindende, de “undskylder” deres valg og handlinger med, at “det er for barnets skyld”. Birgit omtales typisk som “barnet” i stedet for som “Birgit”, hvilket er med til at skabe distance i forholdet mellem forældre og barn.

Som altid er jeg betaget af Tove Ditlevsens sprog, men jeg er begyndt at lægge mærke til, at hun må have yndlingsord, vendinger og tematikker, der gentager sig i hendes værker. Feks. er hun flittig til at benytte ordet “bestandig”, hvilket altid får mig til at tænke på digtet “De Evige Tre”. Hun benytter også flere gange det der med, at se ryggen af en mand, der forsvinder ud af hendes liv. Og sådan er der flere Ditlevske kendetegn.

Jeg synes, hendes romaner er mere svævende i sprog og handling end hendes erindringer (se Erindringer og Gift), og jeg blev mere ramt af hendes eget liv og historie end når jeg læser en af hendes romaner, selvom der ganske tydeligt er fællestræk mellem dem.

Jeg vil stadig anbefale, at læse om Ditlevsens eget liv først og så gemme romaner og digte til bagefter.

foto 6

Read Full Post »

« Newer Posts