Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘kongelige’

“…thi hun var skøn fra isse til fodsål”

Røde Orm I + II af Frans G. Bengtsson, hørt som lydbog på Bookmate, indlæst af Thomas Gulstad, 17 t 49 m, læst med læseklubben, 5/5 stjerner

Jeg elsker en god fortælling, der er ikke noget bedre, vel? Og det er ligepræcis, hvad jeg fik i Røde Orm. Så hvis du også er til spændende og velfortalte eventyr i Vesterled, hjemme og i Østerled, så læs med her.

Først er der en anmeldelse af bogen, og vil du høre mere om min oplevelse af teaterforestillingen, så kan den læses længere nede. Læs mere…

Read Full Post »

trolderier

I morgen bliver bedre 1. Kongen af Karoline Stjernfelt, udgivet i 2015 af forlaget Cobolt, 160 sider, lånt på biblioteket, 3/5 stjerner

Jeg har en svaghed for historisk fiktion om de kongelige, som jeg tror, stammer helt tilbage fra mit bekendtskab med Herta J. Enevoldsens bøger om bl.a. Leonora Christina, Anna Sofie fra Clausholm, Dyveke og kronprins Christian og ikke mindst Caroline Mathilde og Struensee.

Jeg tror, jeg hørte om denne graphic novel første gang i forbindelse med Stjernfelts nominering til årets debutantpris på BogForum. Jeg vidste bare, at den skulle jeg læse på et tidspunkt. Læs mere…

Read Full Post »

“Vi ved mere om adelen end om almuen, mere om mændene end om kvinderne, og vi ved mere om de voksne end om børnene. Allermindst ved vi om pigerne. Det gælder også kongedøtre.”

IMG_3619

IMG_3545

Jomfruen fra Norge af Tore Skeie, udgivet på dansk i 2014 (org. 2012), 317 sider, anmeldereksemplar fra Gads Forlag

“Hun blev et symbol på det, de havde mistet, på en forgangen og romantiseret tid. De kaldte hende “The Maiden of Norway” – jomfruen fra Norge.”

Trods titlen, handler bogen ikke om Jomfruen af Norge. Alligevel er jomfruen (eller jomfruerne, der er flere) hovedpersonen, fordi alting sker med hende som omdrejningspunkt. Jomfruen er en overordentlig vigtig brik i det politiske magtspil i middelalderens Skandinavien. Piger på denne tid har ringe værdi i forhold til sønner, men da denne jomfru, ikke har nogen brødre, er hendes værdi langt større end sædvanligt. Men hvem skal være den heldige? Jomfruen bliver allerede som helt lille lovet bort, hendes rolle som diplomatisk virkemiddel er en yderst vigtig for hvilken vej magtbalancen tipper, og for Norges fremtid. Loyalitet er en by i Rusland, familiebånd og søskendekærlighed er nærmest ikke eksisterende – enhver er sig selv nærmest, og det er helt almindeligt at være “vendekåbe”, hvis det er til egen fordel. Den lille jomfru bliver lovet bort mere end en gang, tiderne skifter, og den mest fordelagtige ægtemand er ikke nødvendigvis den samme fra år til år.

Tore Skeies bog er ikke en roman, den er heller ikke en tung historisk kilde. Bag på bogen står, der om Skeie, at han er en krydsning mellem en historiker og en forfatter – og det er faktisk helt rammende for, hvordan man skal karakterisere bogen, for med det i mente, forstår man, at der er tale om en historisk korrekt fortælling pakket ind som en roman. Skeie inddrager kilderne i sin tekst, og diskuterer dem – for at give læseren en forståelse af kildernes troværdighed eller mangel på samme. Han er endvidere god til at hjælpe læseren med at forstå, hvordan f.eks. tidens ridderkultur opfattes i samtiden eller hvad “den lille istid” er – det er derfor ikke en forudsætning, at man som læser har en stor baggrundsviden om tiden, for at forstå historien og den historiske sammenhæng.

Det er en interessant bog, og kan du lide at blive klogere på historie, riddere, magt, ære, politik, konger og skønjomfruer, så kan jeg anbefale dig at læse bogen – du må blot ikke forvente en skønlitterær historisk roman – den her bog kan noget andet.

I øvrigt er jeg helt vild med indpakningen. Bogen er simpelthen så fin med guldmotiv på sort baggrund med røde detaljer. Det giver ekstra plusser i min bog, at det visuelle også er lækkert.

IMG_3618

Kender I andre gode historiske fortællinger? Og har I læst denne her?

Read Full Post »

“Hun havde ikke rejst sig, siden de blev bænket i den iskolde riddersal. Når hun skulle tisse, fik hun potten stillet ind under alle skørterne, skubbede sig frem og lod vandet gå. På den måde kunne hun holde varmen.”

foto 3

Kongens kvinder – kvinderne bag Christian d. 4. af Maria Helleberg
Forlag: Samleren
Udgivet 2013
Sideantal 429
Lånt på biblioteket

Jeg har altid spekuleret på, hvordan fine folk kunne sidde og sidde og sidde til en stor fest uden at skulle tisse – citatet ovenfor giver svaret! De gik tilsyndeladende til bal uden trusser den gang.

Bogen handler om de tre kvinder bag Christian d. 4. Ellen Marsvin, Kirsten Munk og Vibeke Kruse.

Ellen Marsvin bliver som ung gift med den noget ældre Ludvig Munk, og under ægteskabet får hun datteren Kirsten Munk. Ludvig Munk dør, og Ellen Marsvin gifter sig igen med Knud Rud, som også efterlader hende som enke. Her efter gifter Ellen Marsvin sig ikke igen, men helliger sig sine forretninger. Hun var en velhavende, og dygtig forretningskvinde.

Under et besøg hos Ellen Marsvin forelsker Christian d. 4. sig i den unge Kirsten Munk. De bliver gift på gammeldagsvis med håndslag og papirer. Da det ikke er foran en præst, bliver Kirsten Munk ikke dronning. Ellen Marsvin sikrer dog sin datter så godt hun kan, så hun ikke bare bliver kongens elskerinde. Kirsten Munk er ikke glad for sit ægteskab med den meget ældre konge. Det gør det bestemt heller ikke bedre, at hun hele tiden er gravid og ikke har sin krop for sig selv.

Vibeke Kruse, jævnaldrende med Kirsten Munk, kommer som ung i huset hos Ellen Marsvin. Hun bliver sendt med Kirsten Munk til København for at hjælpe til med børnene – eller måske mest af alt for at være Fru Ellens øre og øjne på slottet. På et tidspunkt afskediger Kirsten Munk alle sine tjenestefolk og Vibeke Kruse søger tilbage til Ellen Marsvin. 

Ellen Marsvin nyder godt af sin kontakt til svigersønnen, kongen, og da ægteskabet mellem Kirsten Munk og Christian d. 4. på et tidspunkt knager, og senere går i stykker, sender hun Vibeke Kruse i armene på ham, med håbet om stadig at kunne gøre sin indflydelse gældende gennem hende.

Den måske mest kendte af børnene fra ægteskabet mellem Kirsten Munk og Christian d. 4., er nok Leonora Christina (gift med Corfitz Ulfeldt). 

Jeg er ret vild med genren historisk fiktion, og jeg plejer at være glad for Maria Hellebergs bøger. Måske har denne her bog ramt mig på en dårlig dag, jeg ved det ikke. I hvert fald var jeg ikke synderligt begejstret for den, jeg synes, den var tung at komme igennem. Det blev en anelse bedre mod slutningen, jeg skal dog ikke kunne sige om det mest af alt skyldtes, at det manglende antal sidder blev mindre?! 

Jeg har da fået lidt ud af bogen, jeg er blevet klogere på Ellen Marsvin, Kirsten Munk og Vibeke Kruse – et lille fint ménage-à-trois omkring Christian d. 4., men den var lidt lang og tung i det til min smag.

foto 2

Har du læst Kongens Kvinder – fortæl mig gerne hvad du synes, om den?!

Read Full Post »