Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘natur’

IMG_7311

Elverskud 3: Skyggehævn af Nicole Boyle Rødtnes, udgivet på Forlaget Alvilda i 2014, lånt på biblioteket, 258 sider, 4/5 stjerner

*Kan indeholde spoilere til Elverskud 1: Skæbnedans og Elverskud 2: Søsterpagt*

Birke og Rosa er vendt tilbage til deres hjemby, Tørveby. De vil forsøge at redde deres søster, Kirse, der er fanget af Åmanden. Åmanden er ikke den eneste udfordring, der møder dem. Malte er der stadig og Aske – elverdrengen, de aldrig skulle have stolet på. De har også stadig et stort og hungrende behov for at danse, få energi, særligt Rosa, der er gravid.  Læs mere…

Read Full Post »

IMG_7308

Elverskud 2: Søsterpagt af Nicole Boyle Rødtnes, udgivet 2013 på forlaget Alvilda, lånt på biblioteket, 257 sider, 3/5 stjerner

*Kan indeholde spoilere til Elverskud 1: Skæbnedans*

Birke og Rosa er nødt til at lære at bruge elverblikket, så de ikke fejlagtigt kommer til at bruge det. Det er et magtfuldt våben, det også er godt at kunne mestre, når nu Benjamins forsvinden stadig efterforskes. Birke skal finde ud af, hvad hun vil med forholdet til Malte, og så dukker den mystiske Aske op og alle pigerne falder i svime over ham. Rosa har store beslutninger at forholde sig til, men hun kryber mere og mere ind i sig selv i sorg over Benjamin. Læs mere…

Read Full Post »

IMG_7262

Elverskud 1: Skæbnedans af Nicole Boyle Rødtnes, udgivet af forlaget Alvilda, hørt som lydbog på Mofibo, oplæst af Karin Nordly-Holst, 5t 27m, 3/5 stjerner

Birke og hendes to søstre er ikke som teenagere er flest. De er hule i ryggen, de danser hver måned for at overleve, for der ruller elverblod i deres årer. Deres mor døde ved fødslen af dem og de bor nu sammen med deres far, der gør hvad han kan for at hjælpe dem – og det er egentlig gået meget godt. Men. Det er ikke nemt at være teenager, og slet ikke når man også er elver og med blot et blik kan drive drenge til vanvid.  Læs mere…

Read Full Post »

“Kun det som glipper mellem fingrene, kun det som ikke finder ord, ikke har tanker, eksisterer helt og fuldt. Det er prisen for nærhed: Man ser den ikke. Ved ikke at den er der. Så er det forbi, så ser man den.”

IMG_7096

Om efteråret (# 1) af Karl Ove Knausgård (oversat fra norsk efter “Om høsten”), udgivet 2015 på Lindhardt & Ringhof, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, 176 sider, 4/5 stjerner

Om efteråret er Karl Ove Knausgårds personlige encyklopædi til sit ufødte barn. Det er første del ud af fire og som titlen indikerer, bliver der taget udgangspunkt i årets gang. De tre efterårsmåneder, september, oktober og november, indledes hverisær med et brev til det ufødte barn. Bogen er smukt illusterert af Vanessa Baird.  Læs mere

Read Full Post »

IMG_0220

Snebarnet af Eowyn Ivey (org. The Snow Child), oplæser Bent Otto Hansen, 12 t. og 2 min.

I 1920’ernes Alaska hvor sne, kulde og overlevelse hersker, har det barnløse par Mabel og Jack slået sig ned i en hytte. De er på sin vis flygtet. Flygtet fra familie og venners tavse blikke på den ikke-voksende mave. De holder sig for sig selv. Jack forsøger at rydde jorden og gøre den klar til dyrkning, Mabel bager tærter til den nærliggende lille bys hotel. Da den første sne falder en aften bygger Jack og Mabel i kådhed en snepige, omsluttet af Mabels sjal og med fine røde læber. Da dagen gryer er snebarnet væk, det samme er sjalet.

Jeg har fået anbefalet bogen af Malene, og var en lille smule skeptisk. Ikke fordi Malene anbefalede den (det gav den blot en blåstempling), men fordi jeg altid tøver en anelse, når der er et eller andet overnaturligt element. Selvom fortællingen startede en anelse dystert og langsomt, blev min skepsis gjort til skamme. Det er en meget fin og skøn fortælling, og jeg har et svagt punkt for nybygger historier.

Oplæseren er en mand, og jeg tror, det er den første lydbog, jeg har hørt (bortset fra min barndoms lydbøger) med en mandlig oplæser. Jeg skulle lige vende mig til det, men jeg tror i virkeligheden, at jeg hver gang lige skal vende mig til den pågældende oplæsers måde og stemme. Oplæserens stemme var behagelig, omend den til tider blev lige en tand for dyb/ru og det var ikke fløjsblødt for mine sarte øre. Haha. I hvert fald er det småting, oplæseren generede ikke min oplevelse af historien.

Note:
En rigtig flot fortælling, men en god ramme. Realistisk og alligevel med et strejf af noget uforklarligt. Det generer mig ikke, at jeg efterlades uden en forklaring på det hele – det er trods alt de barske realiteter der rammer hårdest.

IMG_4042

Read Full Post »

IMG_3581

IMG_3582

Så snart jeg havde hørt Det lille hus i den store skov downloadede jeg straks Det lille hus på prærien. Flere nybyggere bosætter sig i den store skov, og familien Ingalls beslutter derfor at drage vest på til indianernes land, og finde sit et stykke jord der på prærien, og slå sig ned. Der bliver sagt farvel til familie og venner, og alle deres ejendele bliver spændt på prærievognen. Længe er de undervejs, men omsider finder de et dejligt sted at slå sig ned. De bor fortsat i prærievognen mens faderen, Charles, bygger et hus. Et hus alene er ikke nok, der skal også laves en stald til dyrene, der skal etableres en brød, anlægges køkkenhave, foruden at dagligdagen skal fungere her midt i indianernes land. Indianerne, dem støder de også på – og det er både gode og mindre gode oplevelser, selvom Laura i begyndelse higer efter at møde en rigtig indianer.

Igen er der tale om en lille, skøn perle af en bog med udførlige detaljer om familiens hverdag, hvordan huset bliver bygget, hvad de får at spise, hvordan brønden etableres og deres møder med andre nybyggere og naturligvis indianerne. Det var virkelig hyggeligt at lytte til bogen, og jeg ærger mig over, at der ikke er flere af bøgerne i serien, der er indtalt som lydbog.

Jeg forsøger mig pt. med Jane Austens Northanger Abbey på lydbog, det er ikke det samme, jeg har endnu ikke besluttet mig for, om det er oplæseren eller selve historien, jeg ikke er så vild med. Jeg må lytte lidt mere, og overveje!

Read Full Post »

“Most gulls don’t bother to learn more than the simplest facts of flight – how to get from shore to food and back again. For most gulls, it is not flying that matters, but eating. For this gull, though, it was not eating that mattered, but flight. More than anything else, Jonathan Livingston Seagull loved to fly.”

foto 5

 

Jonathan Livingston Seagull a story af Richard Bach
Udgivet 1972 (denne udgave 1973)
Forlag: Pan Books LTD London
Sideantal 93
Læst på engelsk

Jonathan Linvingston er en havemåge, omend ikke en helt almindelig en af slagsen. Hvor almindelige havmåger primært går op i mad, går Jonathan op i at flyve. Og ikke bare at flyve, men at mestre de fineste teknikker og tricks inden for flyvningens kunst.

Flokken udstøder Jonathan fra fællesskabet fordi han er anderledes. I sin ensomme færd møder Jonathan to måger, som ligesom han selv, mestrer kunsten udi flyvning. Jonathan tror han er kommet i himlen, da han bliver optaget i en flok af ligesindede havmåger.

Bogen er delt op i 3 dele. Første del handler om Jonathans liv hos de almindelige havmåger, og hans udstødelse derfra. Anden del om Jonathans udvikling hos de ligesindende havmåger og tredje del om Jonathans tilbagevenden til “flokken”.

Med sine blot 93 sider og de illustrative billeder af havmåger, er det en hurtig læst bog, men på trods af længde og fotografier, gør bogen alligevel indtryk og er en smuk bog om forskellighed og accept.

foto 3foto 4foto 2

Read Full Post »

« Newer Posts