Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘New York’

Tre korte anmeldelser af tre letlæselige e-bøger, som fik min læselyst i gang efter babyankomst – så skal det ikke være for tung læsning, efter min mening.

Læs mere…

Read Full Post »

Hazel Wood af Melissa Albert, udgivet af CarlsenPuls 2018, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, 396 sider, 3/5 stjerner

Den her bog har et af de smukkeste og mest fængslende covers, jeg har set længe. Indrømmet – jeg har brugt en del tid på at lade fingrene glide hen over forsiden og nyde de smukke detaljer. Læs mere…

Read Full Post »

trolderier

Chokolade til morgenmad af Pamela Moore, hørt som lydbog på Mofibo, oplæst af Kristine Brendstrup, 7 t 20 m, 3/5 stjerner

Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg havde forventet af den her bog, men den levede i hvert fald ikke helt op til forventningerne. Den blev nævnt som en amerikansk Sagan-bog, og det var det, der gav mig lyst til at se nærmere på den. Læs mere…

Read Full Post »

“Dette hjem var så fuldt af liv, at der ikke var plads til at føle angst, men på den anden side havde hun opdaget, at man ikke kunne føle angst i andre hjem end ens eget. Der var noget helligt over at være gæst.”

IMG_6679

Vi er ikke os selv af Matthew Thomas (org.titel “We Are Not Ourselves”), udgivet 2015 på Forlaget Lindhardt og Ringhof (org. 2014), lånt på biblioteket, 633 sider

Bogen handler om Eileen, der bor i New Youk City med sine forældre, der er irske indvandrere. Forældrene er problematiske, drikker for meget, og Eileen begynder tidligt at tage ansvar for dem. Hun drømmer om at komme væk og da hun møder Ed, lader det til at drømmen om et bedre liv, højere oppe i samfundet, er muligt. Vi følger Eileens liv med forældrene, senere hendes liv med Ed og deres fælles liv med sønnen Connell. Historien er primært fortalt fra Eileens synsvinkel, men veksler også over i Connells. Der er tale om et portræt af en familie og fortællingen strækker sig fra 1951 til 2011.

Jeg er begejstret for familieskildringer, særligt dem, der strækker sig over en lang årrække, så man kommer helt tæt på flere slægtsled. Ingen tvivl om, at jeg havde store forventninger til denne bog – og med alt den ros, der bliver kastet efter den, så er det næsten svært ikke at have.

Bogen kan i mine øjne slet ikke leve op til roserne, for mig var det lidt en lunken oplevelse. På sin vis var det ikke et stort problem at komme igennem alle de mange sider (over 600!) på den anden side ventede jeg hele tiden på, at historien skulle folde sig ud for mig. Det var som om personerne aldrig rigtigt blev levende, men bare vedblev at være flade som ordene på bogens sider, jeg kom aldrig til at tro på dem og leve mig ind i deres op- og nedture. Fortællingen er så bundet op på personskildringerne og relationerne, at det er svært at være fortryllet af den, når de dele bare ikke fungerer.

Jeg vil ikke sige, bogen er dårlig eller at min læseoplevelse var det samme – jeg tror bedst af alt, at det kan beskrives som en lidt halvlunken oplevelse. Ikke skidt skidt, men slet heller ikke god, som jeg havde håbet.

———————————————————————————————————————————————————

Jeg vil smadder gerne høre om I har læst bogen – og hvad I synes om den? Eller har I planer om at læse den?

Read Full Post »

IMG_6213

Isla og jagten på lykke af Stephanie Perkins (Anna og det franske kys #3), org.titel “Isla and the Happily Ever After”, udgivet af Lindhardt og Ringhof i 2015 (org. udgivet 2014), modtaget som anmeldereksemplar af Lovebooks by Lindhardt og Ringhof, læst på dansk, 350 sider

Isla er vild med Josh. De går på den samme skole i Paris, og i de tre år, de har gjort det, har Isla været forelsket. En sommer møder de tilfældigt hinanden på en café i New York, hvor de begge to kommer fra. Isla har få venner, egentlig er hun mest sammen med Kurt – de er barndomsvenner, og Kurt er lidt speciel, fordi han er autist. Josh’s passion er at tegne, og her på det sidste år på School of America i Paris, er han ret alene. Alle hans venner, herunder hans eks-kæreste, forlod skolen sidste år. Det bliver et begivenhedsrigt og skæbnesvangert sidste år i Paris for både Isla og Josh. Bogen giver også de skønneste glimt af hvordan det går med Anna og St. Clair og Lola og  Cricket Bell.

Jeg er ikke sikker på, at Josh er min yndlings fyr i Perkins univers, men Isla og Josh’ kærlighedshistorie er min favorit. Vanen tro, skriver Perkins jo så det er umuligt ikke at blive fuldstændig opslugt og spundet ind i en følelse af sommerfugle og småprikkende kærlighedsbobler i maven. Hun skriver så legende let og enkelt, det er ægte, varmt og uden tvivl svært at gøre hende kunsten efter.

For alle der sukker efter kærlighed og YA, er Perkins et match made in heaven. Læs min anmeldelse af Anna og det franske kys HER og Lola og naboens søn HER.

IMG_6215

IMG_6216

Hvem er jeres yndlings-Perkins-fyr? Og hvorfor? Hvilken kærlighedshistorie holder I mest af?

Read Full Post »

IMG_6218

Kviksand af Nella Larsen, oversat fra engelsk efter ‘Quicksand’, udgivet på dansk i 2015 på Forlaget Rosenkilde (org. udgivet i 1928), modtaget som anmeldereksemplar af Forlaget Rosenkilde, 228 sider

Helga er datter af en dansk immigrantkvinde og en sort far. Faderen forlader hurtigt familien og moderen gifter sig igen med en hvid mand. Helga er derfor den eneste farvede i familien. Det er ikke det nemmeste i 1920’ernes USA. Bogen handler om Helgas konstante søgen efter identitet. Hendes uro og utilfredshed fører hende fra nord til syd samt over Atlanten til Danmark. Hun underviser på et sort universitet i sydstaterne, hvor hun oplever ligeså snobbede fordomme hos de sorte amerikanerne som hun kender fra de hvide. Hun bryder op og rejser til Chicago, hvor hendes onkel bor. Han har altid været god ved sin farvede niece, men det er hans nye kone ikke. Fra Chicago fører livet Helga til New York, hvor hun i en lang periode føler sig lykkelig blandt sorte i Harlem. Hun oplever dog også de sortes had og fordomme mod hvide og afstandstagen fra folk af blandet race, hvorfor hun holder sig egen baggrundshistorie tæt til kroppen. Den konstante rastløshed, der bor i Helga, lader sig ikke undertrykke for altid. Så på trods af at Helga har følt sig tilfreds med livet i Harlem, dukker utilfredsheden op i hende igen. Helga rejser derfor til Danmark for at besøge sit mors familie. Hun tilbringer lang til hos sin moster og familie i København, og er noget af et tilløbsstykke og eksotisk indslag til de sociale begivenheder. Et ægteskabstilbud får hende dog til endnu engang at lade rastløsheden og utilfredsheden komme nær, og hun rejser tilbage til USA, da der belejligt dukker en bryllupsinvitation op fra en veninde. Hendes intention er dog at vende tilbage til København igen efter brylluppet. Det sker imidlertid ikke. Helga vender i stedet tilbage til Sydstaterne, nu selv som gift kvinde. Hun føler endnu engang, at hun har fundet sin plads i livet – som hustru og senere som mor. Helga er dog ikke en kvinde, der lader sig stille tilfreds længe ad gangen, og utilfredsheden stikker nok engang sit grimme ansigt frem og gnaver i hendes indre.

Bogen er en semibiografisk roman insiperet af Nella Larsens eget liv. Hun levede fra 1891-1964 født af en hvid, dansk kvinde, og hun havde sin opvækst i en ren, hvid familie. Som mulat bragte hun skam over sin hvide familie, hvilket ganske givet har præget hendes liv i høj grad. Bogen indledes med et forord af både oversætter og redaktør som bringer lys over Nella Larsens liv, og den samtid hun levede i. Det er rigtig god, og meget interessant viden at få inden man læser historien om Helga. Jeg kan normaltvist godt lide at gemme forord til efter endt læsning, men i dette tilfælde skal man helt sikkert læse forordet først – det er med til at give romanen en ekstra vinkel.

Sproget er meget fyldigt, og det kræver opmærksomhed af sin læser undervejs. Det er ikke muligt at flyve gennem bogen, den kræver tid – men til gengæld får man så en interessant historie om utilfredshed, race og fordomme. Om et liv i evigsøgen efter noget så udefinerbart som identitet. Det er smerteligt at følge Helga, hendes historie er sørgelig, men viser et interessant situationsbillede af datidens USA – og København ligeså.

Read Full Post »

20150830_100645004_iOS

Splendor af Anna Godbersen (The Luxe #4), udgivet 2009 af HarperCollins, lånt på biblioteket, læst på engelsk, 391 sider

Se mere om The Luxe-serien her: The Luxe, Rumours og Envy.

!! Der kan forekomme spoilers hvis man ikke har læst de forrige bøger i serien !!

Afslutningen af The Luxe-serien findes i 4. del. Elizabeth er ved at finde sin rolle som ung hustru og kommende mor i et kærlighedsløst ægteskab. Diana er på eventyr, eftersigende i Paris, men i realiteten på jagt efter Henry og det har ført hende til Cuba. Penelope har været ude af selskabslivet i en periode fordi hun har “mistet” et barn, og hun ærger sig over, at hun ikke længere er centrum for opmærksomhed, men så møder hun en særlig, charmerende prins til et selskab. Carolina kæmper stadig med at holde på sin hemmelige fortid og for at få opmærksomhed fra en ung mand, fra en rig familie, der får hendes hjerte til at banke.

Alle de små historier finder deres afslutning i Splendor, og ikke alle sådan som, jeg havde regnet med – men alligevel kan jeg have svært ved at se det anderledes, når Godbersen nu trods alt skulle navigere uden om de værste skandaler. Og forsiderne på alle bøgerne i serien, ahmen, de kjoler der – de er for skønne.

20150830_100806753_iOS

Read Full Post »

IMG_0010

Envy af Anna Godbersen (The Luxe #3), udgivet 2009 af Penguin Books, læst på engelsk, lånt på biblioteket, 405 sider

Der kan forekommer spoilers, hvis man ikke har læst de to forudgående bøger i serien: The Luxe og Rumours.

Elizabeth er hjemme igen, og det er ved at være på tide, hun viser sig i offentligheden igen. Hun er knust over tabet af Will, og er ikke meget for at gå ud. Hendes dominerende mor overtaler hende dog til at holde en intim frokost i hjemmet. Under frokosten inviteterer Penelope Elizabeth med til Florida, hvor Penelope har invaderet sin mands fisketur med Teddy Cutting. En fisketur han har arrangeret for at slippe for at være sammen med hende. Elizabeth får endvidere lillesøsteren Diana inviteret med under påskud af at hun ikke er meget for at være hjemmefra selv. Diana kan i den forbindelse snige sig til at være sammen med sin elskede Henry, Penelopes mand.

Igen er det kjoler, sladder, society og champagne, der dominerer The Luxe-bøgerne – og det er altså så dejligt at forsvinde ind i sådan en verden indimellem.

IMG_0008

_________________________________________________________________________________________

Har I læst The Luxe-serien, og hvad synes I? Og har I læst andre af Anna Godbersens bøger?

Read Full Post »

IMG_5541

Rumours af Anna Godbersen (The Luxe #2), udgivet første gang i 2008, denne udgave 2009 på Forlaget Penguin, læst på engelsk, lånt på biblioteket, 423 sider

Der kan forekomme spoilers, hvis man ikke har læst The Luxe, 1. del i serien.

New Yorks overklasse, tror Elizabeth Holland er død – men rygterne går, om hun alligevel er i live og blevet bortført. Elizabeths lillesøster Diana må nu repræsentere familien Holland, og går ud med passende unge bachelorer, men hendes hjerte slår kun for én mand, nemlig Elizabeths tidligere forlovede, Henry Schoonmaker. Henry tror også Elizabeth er død, og bærer derfor sorg – men efter endt sørgeperiode, kan han igen vise sig til selskabeligheder ude i byen. Kan Henry og Diana mon få hinanden, er det passende at snuppe ens søsters tidligere forlovede, og hvad med den intrigante Penelope Hayes, tidligere veninde af Elizabeth, som også har et godt øje til Henry Schoonmaker. Vi hører endvidere om Elizabeths oplevelser langt væk fra New Yorks elite, og om den opadstræbende, tidligere kammerpige, Carolina Broad.

Jeg har svært ved at stå for de smukke piger i de fortryllende kjoler, der pryder forsiderne af Anna Godbersens bøger, det samme med byen, New York, overklassen og tiden, hvor gentlemen og etikette er så vigtigt. Efterhånden er det svært ikke også at spekulere på hvordan alle trådende bliver redt ud, om de mon alle får, hvad de stræber efter (det virker nu ikke muligt, efter som flere har det samme mål i sigte).

Jeg har med glæde fundet ud af, at der er fire bøger i serien, og er i skrivende stund i gang med bog nummer tre. Det er helt sikkert en fin og sød serie –  hvis man har hang til society, store kjoler, intriger, gentlemen og champagne!

IMG_5540

IMG_5543

Read Full Post »

“Påstanden om, at enhver dræber det, han elsker, forekom ham at være det rene gætværk sammenlignet med den til vished grænsende sandsynlighed for, at man bliver til det, man hader. Der fandtes naturligvis mennesker, der ikke hadede noget som helst, men de forekom Patrick så fremmedartede, at han ikke kunne forestille sig deres skæbne.”

FullSizeRender 2

Glem det, Dårligt nyt, En smule håb af Edward St Aubyn (Patrick Melrose-romanerne 1-3), udgivet på dansk af Gads Forlag, udkommer 4. juni 2015, modtaget som anmeldereksemplar af forlaget

Vær forberedt på dårskab, amoral, ligegyldighed, vold, sadisme, druk og stoffer når du møder den dysfunktionelle familien Melrose og deres velhavende omgangskreds. Det er ikke lytter idyl at have penge nok, men det hjælper dig med at få de reneste stoffer og ikke at skulle bekymre sig om, hvor pengene til det næste fix skal komme fra.

De tre første romaner om Patrick Melrose er netop udkommet på dansk og de to sidste udkommer i efteråret 2015.

I den første roman “Glem det” er Patrick Melrose bare en lille dreng på 5 år, han er med sine forældre i deres sommerresidens i Frankrig. Her trisser han omkring, uden at have så meget at tage sig til. Romanen fortælles primært ud fra faderen, David Melrose og moderen, Eleanor Melrose og de øvrige voksnes synsvinkler. Det står klart at David Melrose er en mand, der nyder sin magt over andre og som har temmelig sadistiske tilbøjeligheder. Historien udspiller sig over en enkelt dag, men vi kommer som læsere til at få et tydeligt billede af forældrenes forhold, og hvilken type mennesker, fra deres omgangskreds, de har inviteret til middag.

“Han stod ved siden af sengen og så ned på det grønne sengetæppe med ildfuglene på. Hans far lød temmelig træt, da han talte. “Jeg er nødt til at straffe dig.”
“Men hvad har jeg gjort?”
“Du ved udemærket godt, hvad du har gjort,” sagde hans far med en kold, tilintetgørende stemme, Patrick fandt overvældende overbevisende. Han skammede sig pludseligt over alle de ting, han havde gjort forkert. Hele hans eksistens forekom ham at være hæmmet af fiasko.”

I “Dårligt nyt” er Patrick, der nu er i starten af 20-erne, taget til New York for at hente sin afdøde faders aske med hjem. Hele turen er en stor rus og viser med alt tydelighed hvilket voldsomt misbrug, Patrick er kommet ud i. Han er så håbløst langt ude og tager så mange stoffer, at det forekommer utopisk, at han nogensinde kan komme fri af misbruget.

“En smule håb” foregår i England og Patrick er ikke længere ude i et så voldsomt misbrug, men kæmper stadig med fortidens dæmoner. Han har på en eller anden vis fået kæmpet sig op til overfladen igen og kan reflektere over, hvor langt ude (eller nede) han har været. I et forsøg på at gøre sig fri fortæller han for første gang en god ven om, hvorfor forholdet til faderen har været så dårligt.

“Det, han pludselig og med hver eneste celle i kroppen ikke længere kunne holde ud, var at skulle gennemleve den skæbne, som fortiden havde beredt ham, og lydigt følge skinnerne, mens han som bittert betragtede alle de veje, han hellere ville have fulgt.”

Det engelske aristokrati er bestemt andet end Downton Abbey, det viser romanerne om Patrick Melrose med al tydelighed. Det der fascinerer mig særligt ved Patrick Melrose-romaner er faktisk forfatteren bag, Edward St Aubyn. I den her halvbiografiske romanserie kan der tydeligvis trækkes paralleller til St Aubyns eget liv. Hans opvækst i en engelsk overklassefamilie med overgreb og misbrug er grundlaget for hans skriverier, der er med til at bringe ham ud af fortidens rædsler.

Bogens sarte og fine forside er i øvrigt i dyb kontrast til det dystre indhold. På den anden side er der heller ikke langt fra det sarte og fine der med et knips med fingrene kan krakelere og gå i tusind stykker.

IMG_5148

Read Full Post »

Older Posts »