Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘New York’

IMG_5015

The Luxe af Anna Godbersen (The Luxe #1), udgivet 2007 på Penguin, læst på engelsk, lånt på biblioteket, 433 sider

Jeg har villet læse The Luxe-serien så længe; tiden, stedet, glamour, society appellerer til mig. Det er så anderledes en verden end min og så er jeg vild med New York, og dét betyder også noget.

Elizabeth Hollands begravelse trækker New Yorks elite til. Hendes forlovede er der, de skulle have været gift – dagen skulle have været helt anderledes end denne grå, triste begravelsedag, nemlig deres bryllupsdag. Hendes bedsteveninde, som måske burde se lidt mere trist ud, hun var trods alt tilstede, da det skete – ulykken. I sidste øjeblik, da alle har taget plads i kirken, skrider Elizabeths lillesøster, Diana, op ad kirkegulvet med røde kinder og et lille smil om læberne. De unge mænd der bærer kisten, bærer en tung byrde, omend kisten er ganske let – det er nemlig ikke lykkedes at finde Elizabeth Holland.

Bogen springer tilbage til da Elizabeth Holland kommer hjem fra Paris og følger så kronologisk frem til begravelsen. Handlingerne, forviklingerne og fremfor alt hemmelighederne står i kø. Det er ganske fin chick-lit med alt det lyserøde candyfloss, store kjoler, baller, kavalerer, eftermiddagsvisiter, chaperoner, kammerpiger og hvad der ellers hører med.

IMG_5016

Read Full Post »

“They want it all as detailed as possible because even the tiniest things mean something. Whenever you see flies or insects in a still life – a wilted petal,  black spot on the apple – the painter is giving you a secret message. He’s telling you that living things don’t last – it’s all temporary. Death in life. That’s why they’re called natures mortes. Maybe you don’t see it at first with all the beauty and bloom, the little speck of rot. But if you look closer – there it is.”

IMG_3917

The Goldfinch af Donna Tartt, udgivet i 2014 på ABACUS (org. 2013), 864 sider, min bogreol (fødselsdagsgave 2014)

Theo Decker er 13 år gammel, da hans mor dør i et terrorangreb på et museum i New York. Theo går omtumlet og forvirret fra stedet, og med sig har han det lille kunstværk, The Goldfinch. Intet er længere som det plejer at være for Theo, den hverdag, det liv han har haft med sin smukke og livlige mor, er nu blot et fatamorgana, et minde om en tabt tid. Faderen, der er alkoholiker, har forladt dem og Theo står derfor uden en sjæl at dele sin fortvivlelse og frygt med.

Jeg har længe gerne villet læse noget af Donna Tartt, der er blev så rosende omtalt alle steder. Jeg tøvede en anelse med at begynde på The Goldfinch, både fordi den er rigtig tyk, men også fordi jeg ikke brød mig om det med terrorangrebet og moderen, der dør. Da Emily Salomon satte The Goldfinch på programmet for online læseklubben i starten af januar, så tænkte jeg, at nu skulle det være. Ja, og jeg er først blevet færdig her i slutningen af januar! Erhm! Det har intet at gøre med bogens kvalitet, mest noget med dens længe – og sproget, der er på engelsk, og desuden kræver opmærksomhed. (I øvrigt har jeg læst e-bøger ved siden af, måske det også har haft lidt at sige).

Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige om bogen. Jo, den er god – jo, jeg vil anbefale den. Jeg er imponeret over Tartts evne til at fortælle og vække til live, jeg er imponeret over den sløjfe, hun binder og de filosofisk og store spørgsmål hun tager op. De kloge ord hun skriver. Men. Jeg tror bare, jeg havde en forventning om, at jeg ville være fuldstændig og aldeles opslugt, og umulig at rive løs fra bogens sider. Det var jeg ikke. Men den er stadig god. Jeg går endnu og spekulerer på bogen, på personerne. Tænker på, hvordan Theos liv mon ville have været, hvis hans mor ikke var død – hvis de bare ikke lige havde været på det forkerte sted, lige den dag. Havde han mon så været en hel anden dreng? Hvad havde han mon så lavet? Som Theos ven, Boris, siger, så ændrer tingene sig ikke ved, at man spekulerer over “hvad nu hvis”. Men det er svært helt at lade være.

“Well – I have to say I personally have never drawn such a sharp line between “good” or “bad” as you. For me: that line is often false. The two are never disconnected. One can’t exist without the other. As long as I am acting out of love, I feel I am doing best I know how. But you – wrapped up in judgement, always regretting the past, cursing yourself, blaming yourself, asking “what if”, “what if.” “Life is cruel.” “I wish I had died instead of.” Well, think about this. What if all your actions and choices, good or bad, make no difference to God? What if the pattern is pre-set? No no – hang on – this is a question worth struggling with. What if our badness and mistakes are the very thing that set our fate and bring us round to good? What if, for some of us, we can’t get there any other way?”

Hun skriver sådan nogle interessante og tankevækkende ting, det er så klogt, og der er så mange fine citater. Der er i det hele taget meget at tænke over. Jeg er ikke færdig med Tartt, jeg skal undersøge hende forfatterskab nærmere. Den lille Ven står på min hylde, og jeg skal helt sikkert også have fingrene i Den hemmelige historie.

“Time warp: a way og seeing things twice, or more than twice. Just as my dad’s rituals, his betting systems, all his oracles and magic were predicated on a field awareness of unseen patterns, so too the explosion in Delft was part of a complex of events that ricocheted into the present. The multiple outcomes could make you dizzy.”

IMG_4213

IMG_4256

Hvordan var din oplevelse af The Goldfinch? Eller har du den endnu tilgode? 

Read Full Post »

“Da orkesteret satte i, begyndte de at danse vals, og hele dansegulvet blev et mylder af farver. Pigernes kjoler lyste i lavendel, gammelrosa, lysegult og tågegrønt. Lyd og farver skyllede berusende ind over ham, og han så Madeleine lægge sit yndige hoved tilbage, lukke øjnene og smile.”

foto 1

Den Gyldne Ring af Leona Blair (oversat fra engelsk efter “Whit this Ring”)
Udgivet 1983, denne udgave 1997
Forlag: Peter Asschenfeldts nye forlag
Sideantal: 314
Købt i genbrug

Den her roman er hvad jeg kalder “old-school-chick-lit”. I min verden er det romantiske bøger, der typisk foregår i begyndelsen af 1900-tallet og op til efterkrigsårene. De foregår ofte i NYC, men også England eller f.eks. Berlin. Hovedpersonerne har mange penge, ganske ofte investerer de på børsen (og de undgår naturligvis de værste følger af krakket), de drikker champagne, går i fine kjoler, danser vals og møder kærligheden – the one and only.

Den her roman er ganske typisk. Vi følger Jesse og Madeleine fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor de gifter sig og helt frem til under anden verdenskrig. Jesse arbejder i den finansielle sektor, Madeleine er gudesmuk. De får to børn Jonathan og Susannah. Jonathan har sin mors væsen og smukke udseende, Susannah sin fars begavelse for forretning. Jesse er en dominerende far, der med hård hånd styrer sine børn, sin hustru og ja, faktisk helst alt og alle. Madeleine er en følsom kvinde, der ikke føler sig set og vigtig i sin mands liv. Hun finder en elsker og da Jesse opdager det, er der kold luft imellem dem, for en skilsmisse kan naturligvis ikke komme på tale. 

Jeg har købt bogen i en genbrugsbutik, jeg stikker gerne næsen ind, når jeg har tid og kigger efter bøger til min mormor. Da jeg stod med bogen i hånden, havde jeg en fornemmelse af, at jeg vist havde læst bogen før, men var ikke helt sikker. Det er jeg faktisk stadig ikke, nu hvor jeg har læst den. Måske har jeg læst den før, måske ikke – den er så typisk det jeg kalder “old-school-chick-lit”, at jeg ikke er helt klar over om, jeg rent faktisk har læst bogen før eller om jeg tænker på en anden. Alle de klassiske “old-school-chick-lit” elementer er tilstede.

Jeg havde min mormor i tankerne da jeg købte bogen, og forstillede mig, at jeg kunne give den videre, når jeg selv havde læst den. Det går bare ikke, der er alt for mange erotiske scener i til hendes smag – vi er ikke ude i (hvad jeg forstiller mig) Fifty Shades handler om, men når man mest er til Morten Korch-romantik, så skal der altså ikke så meget til.

Den her type bøger er ikke god litteratur i gængs forstand, men det er min guilty-pleasure og en genre jeg slapper af ved. Det er bare lidt charmerende med tiden (1900-tallet), penge, kjoler, gentlemen og kærlighed.

foto 3

Hvilken genre er jeres guilty-pleasure?

Read Full Post »

Mine gaver til Randi, på billedet ses dog mine egne versioner af bøger…

foto 4

 

Budgettet kunne bære to bøger til Randi, så derfor turde jeg også satse lidt med den ene af bøgerne.

Khaled Hosseinis “Drageløberen” er en fantastisk smuk roman om Afganistan før Sovjets indtog, og før Taliban. Da jeg så, Randi havde denne bog på sin to-read-liste på Goodreads var jeg ikke i tvivl om, at hun skulle have bogen. Han skriver virkelig smukt, Khaled Hosseini, og fortæller noget så medrivende og hjerteskærende. Jeg kan anbefale såvel denne bog, som hans to andre, “Under en strålende sol” og “Og bjergende gav genlyd”.

foto 3

Mit sats til Randi var valget af Patti Smiths “Just Kids”. Den var vist årets julegave hit i – kan det have været 2010? – for jeg købte den i hvert fald først i august 2011 på Fifth Avenue i New York og jeg læste også bogen, mens jeg var i NYC. Måske var det med til at øge magien, at kunne nikke genkendende til steder, jeg selv netop havde betrådt. Virkelig smuk og poetisk bog, men jeg synes ikke, det lader til at være Randis normale genre – men det er jo også tilladt at udfordre en lille smule, ik? Jeg glæder mig til at se, om du får den læst, Randi, og i så fald, hvad du synes om den 🙂

foto 1foto 2

Read Full Post »

Trolderier

Kantslag af Dorthe Nors
Udgivet 2014
Forlag: Samleren
Sideantal 147
Vundet hos Rosinanteogco på IG

Jeg er ikke så vild med noveller, de slutter for hurtigt og jeg når ikke at komme rigtigt ind under huden på personerne. Men jeg kunne faktisk meget godt lide Dorthe Nors novellesamling. Hun skriver godt og historierne er fantasifulde, enkle, velskrevne og interessante. Ja, selv Oprah er vild med hende!

Nå det så er sagt, skal jeg gerne indrømme, at det er noget tid siden jeg har læst bogen – der er vel gået en månedstid, og det kan min ammehjerne ikke kapere. Jeg kan li’ bogen – men alle de tanker jeg ellers gjorde mig under, og lige efter, læsningen er forduftet. Pist væk! Men jeg ku’ li’ den, så måske kan du også?

Read Full Post »

foto 6

The Carrie Diaries og Summer and the City af Candace Bushnell er et must for Sex and the City-elskere. Det er rigtige tøsebøger – udseende såvel som indhold. Den ene i skinnende guld med en Carrie-håndtaske på og den anden candyfloss-lyserød med et pink æble på forsiden. Håndtasken og æblet træder ligesom ud af coveret, når man lader fingrene glide hen over… Jeg må indrømme, det også lidt var den meget iøjenfaldende guld-forside, der var med til at jeg bare skulle have bogen med hjem, den er da ikke til at stå for.

Jeg har læst begge bøger på engelsk, og de er ganske letlæste. Den første bog følger Carrie inden hun flytter til New York, mens hun går i High School og den anden er hendes første ophold i New York i sommerferien. Man hører om hvordan hun møder de andre 3 SATC-piger. Det er altså ret så hyggelig læsning, men man skal nok have et hjerte der banker for tv-serien for at kunne se charmen i bøgerne. Hvis nogen har set den nye tv-serie om Carrie, så følger den den første af bøgerne ganske godt, omend hun der tager hul på New York-eventyret førend i bøgerne.

Det er helt uforpligtende og dejlig læsning, som vil egne sig godt som ferieunderholdning. Måske til den kommende påskeferie?

foto 5

foto 2

 

Read Full Post »

« Newer Posts