Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘parforhold’

Hvor lyset er af Malene Ravn, hørt som lydbog på Bookmate, oplæst af forfatteren, 8 t. 36 min., 5/5 stjerner

Bogen handler om kunstneren Carl Fischer (1887-1962), om barndommen i Vejle, opvæksten i København og ægteskabet med Ely. Og om kunst, liv og smerte. Læs mere…

Read Full Post »

Et barn at føde af Kristina Sandberg (Maj-trilogien #1), udgivet på dansk af forlaget Modtryk i 2017, modtaget som anmeldereksemplar af forlaget, 479 sider, 2,5/5 stjerner

Maj gifter sig med en mand hun dårligt nok kender, fordi hun er blevet gravid. Vi befinder os i Sverige i 1930’erne og Maj kommer fra små kår. Den nye svigerfamilie, og ægtemanden, kommer fra et andet samfundslag og det er på mange måder en helt ny og anderledes tilværelse graviditeten fører med sig. Læs mere…

Read Full Post »

trolderier

Men egentlig ville jeg så gerne have været antropolog af Margaux Motin, org. titel “J’aurai adoré être ethnologue”, udgivet på dansk i 2013 på forlaget Cobolt, lånt på biblioteket, 176 sider, 3,5/5 stjerner

Chick-litt i tegneserie form. Tilsat lidt Bridget Jones humor. Egentlig en rigtig god kombination. Denne graphic novel er både humoristisk og realistisk, god damn it, man kan jo genkende sig selv og sit par- og familieforhold flere steder. Ehm! Læs mere…

Read Full Post »

IMG_6408

Honeymoon i Paris af Jojo Moyes (org.titel “Honeymoon in Paris”), udgivet 2014 (org. 2012) på forlaget Cicero / Rosinante & Co., lånt på biblioteket, 119 sider

Honeymoon i Paris er en lille fin forhistorie til Hende du forlod, som jeg læste tidligere på året. Selvom jeg har læst bøgerne i omvendt rækkefølge, så har det egentlig ikke det store at sige – faktisk synes jeg, det virkede meget naturligt med en lille sød sløjfe på de to kærlighedshistorier, jeg kendte fra Hende du forlod.

Bogen kan sagtens læses for sig selv, men da der er tale om en lille bog (bogstaveligt talt, den er vitterligt ikke ret stor) med få sider – så giver det ikke så meget mening. Der er for lidt fyld i historien til, at den har kraft alene, men den har det i kombination med Hende du forlod.

IMG_6409

Hvad synes I om disse små bøger, der bliver udgivet – de er nuttede i deres miniformat, men hvad med det indholdsmæssige?

Read Full Post »

“Tilgivelse er ikke kun smukt, rigtigt og sundt – det er også svært og afsindigt provokerende.”

IMG_6109

Alt forladt – når kærligheden går sin vej af Anna Mejlhede, udgivet 16. september 2015 på Gads forlag, 201 sider, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget

Jeg sagde ja til at modtage den bog med en idé om, at jeg ville få en form for små glimt og historier om andre menneskers parforhold, måske et par gode erfaringer, som altid er lysende klare i bagklogskabens lys. Men indrømmet, jeg er vitterligt ikke målgruppen, for den her bog. Den er tilnærmelsesvis lidt af en selvhjælpsbog, eller op-med-humøret-bog til dem, der er blevet forladt eller selv har forladt. Anna Mejlhede har selv stået i den situation, at hun er blevet ladt alene tilbage endvidere er hun præst og har i den sammenhæng mange samtaler med par i krise. Hendes udgangspunkt har derfor været at samle nogle historier, der viser, at mange er i lignende situationer, at der er en vej ud af mørket og at give en form for forklaring på hvorfor nogen mennesker går deres vej. Hun skriver om sig selv, hun samler op og kommer med gode råd og overvejelser, og afslutningsvist, kommer hun med et forslag til et kirkeligt skilsmisseritual. Hun er vel ikke præst for ingenting. Anyways, hendes afsnit kommer indimellem de forskellige historie. I historierne giver hun ordet til en anden – og det mærkes tydeligt. Fortællingerne bærer meget præg af at være skrevet i talesprog, som man forestiller sig historien er blevet fortalt til Anna. Det passer sig formentlig godt til den her type af bog, men det er ikke særligt interessant at læse. Det er slet ikke sproget, man læser for, det er det indholdsmæssige. Det betyder også, at det indholdsmæssige så virkelig skal brænde igennem og fænge – det gør det bare ikke. Ikke for mig. Måske hænger det sammen med, at jeg er helt malplaceret som læser af bogen – måske ikke, men det må man dømme selv.

Read Full Post »

IMG_6081

Verden er lille af Åsa Hellberg (org. titel “En liten värld”), udgivet på dansk i 2015, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Rosenkilde, 309 sider

Det er vidst ikke helt rigtigt at kalde det her for en mere moden chick-litt. I hvert fald ikke forstået sådan, at den alene henvender sig til et modent publikum – mere på den måde, at det ikke er endnu en chick-litt bog om en ung (desperat) kvinde. Under alle omstændigheder er det en rigtig feel-good hygge bog, med masser af varme og kærlighed. I midten står 70-årige Elsa, der er enke og ved at være en lille smule træt af at sidde der hjemme. Hun beslutter sig derfor for at følge efter tilfældige mennesker, der skal flyve fra Arlanda lufthavnen og så se hvor hun ender. Den plan får hende på flere oplevelsesrige rejser, men mest af alt får det hende til at stifte venskaber med nye mennesker og på snedigvis er der flere af disse mennesker, der kender hinanden. I sandhed, så er verden lille. Mangler du en letlæselig og varm bog at krybe under tæppet med her i efteråret, og drømme om eventyr, rejser og kærlighed, så lad mig anbefale Verden er lille.

IMG_6082

Read Full Post »

IMG_0015

Nultid af Julie Zeh (org. “Nullzeit”), udgivet i 2014 på Forlaget Samleren, læst på e-reolen, 261 trykte sider

Jeg havde ingen anelse om, hvad den her bog handlede om, da jeg begyndte. Jeg må have fortrængt det, det eneste, der hængte ved, var at det var en meget, meget god bog i følge Bøger på stribe.

Bogen er et psykologisk trekantsdrama… – vent nu, det er slet ikke som du tror, faktisk slet ikke. Bogen beskriver et utroligt dysfunktionelt parforhold mellem den unge, smukke skuespiller Jola og hendes ældre kæreste, Theo. De er taget på dykkerferie, hvor Jola skal forberede sig på en kommende rolle. Dykkerinstruktøren Sven er i et forhold med Antje og sammen kører de deres lille dykkerbusiness, og det går faktisk ganske godt, indtil Jola og Theo dukker op. En uskyldig flirt fra Svens side, der ellers aldrig involverer sig i kunderne – som han selv siger, er arbejdstøjet det meste af tiden badebukser, så det går jo ikke at blive for begejstret – får helt uoverstigelige konsekvenser.

Bogen er bestemt god, og overraskende – specielt, da jeg vitterligt ikke anede, hvad den handlede om, da jeg gik i gang. Den magtesløshed og totalt hensynsløshed, bogen fremstiller, er tænkevækkende og meget skræmmende.

Read Full Post »

“Min mor siger at jeg klynker, det gør jeg da ikke, siger jeg. En anelse, siger Mulle, du har et særegent talent for at kommunikere dine lidelser ud til verden. Vrøvl, siger jeg. Det var det samme da vi var små, siger Mulle, du lavede altid de voldsomste scener når du skulle rive et plaster af.”

IMG_4506

 

Min mor siger af Stine Pilgaard, udgivet på Samleren i 2012, 168 trykte sider, læst som e-bog på Mofibo

Den kvindelige hovedpersonen er blev forladt af sin kæreste, og flytter hjem til sin far på præstegården, for at komme sige over sin hjertesorg. Faderen, dennes kæreste, veninden Mulle og ikke mindste den velmenende moder gør alt for at muntre hende op. Med ironi og fremfor alt humor beskriver Pilgaard den unge kvindes forhold til sin far, der forstår hende langt bedre end moderen, parforhold, kærestesorg og mor-datter forholdet. Det er underholdende, omend jeg tror det er langt sjovere på skrift end hvis jeg mødte den kvindelige hovedperson i virkeligheden – så tror jeg måske det ville blive trættende. Derfor er jeg fuldtud tilfreds med at have gjort bekendtskabet på denne facon. Jeg er begejstret for Pilgaards sjove og underholdende måde at skrive på og jeg ser frem til at læse hendes nyeste roman, Lejlighedsange.

Har I læst noget af Pilgaard, i så fald, hvad synes I om hendes skrivestil – eller har I planer om at læse hende?

Read Full Post »