Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Sverige’

trolderier

Om foråret af Karl Ove Knausgård (Årstiderne #3), udgivet af Lindhardt og Ringhof i 2016, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, 160 sider, 4,5/5 stjerner

“…selvbedraget er det mest menneskelige af alt. Selvbedraget er ikke en løgn, det er en overlevelsesmekanisme.”

Tredje bog i Knausgårds encyklopædi om årstiderne adskiller sig fra de forrige to, som begge var kendetegnet ved små filosofiske tanker om frøer, asfalt, gummistøvler og ligende. Som begge havde indledende breve til det ufødte barn, som fødes i 2’eren (Om vinteren). Nu hvor der ikke længere er et ufødt barn, og hvor fødslen er overstået – så er der – dadaaaa – et barn. Knausgård skriver direkte til sin tre måneder gamle datter i Om foråret. Læs mere…

Read Full Post »

Trolderier

Ægte amerikanske cowboybukser af Jan Guillou (Det Store Århundrede #6), udgivet af Forlaget Modtryk i 2016, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, 373 sider, 4/5 stjerner

Før BogForum fik jeg også læst det nyeste bind i Jan Guillous Det Store Århundrede-serie. En produktiv herre må man sige, der udgiver en bog om året. Der har været et par af bøgerne i serien, hvor jeg syntes, at der gik lige lovligt meget “politisk-palaver” i den, men jeg synes Guillou er helt back on track her i Ægte amerikanske cowboybukser. Læs mere…

Read Full Post »

img_9140

Guderne af Elin Cullhed (oversat fra svensk efter “Gudarna”), udgivet af Forlaget Carlsen i 2016, lånt på biblioteket, 220 sider, 2,5/5 stjerner

Jeg udøste mig kærlighed til SKAM her, og da jeg så hørte den her bog omtalt som et rigtig godt bud på en bog til alle, der elskede SKAM, så reserverede jeg den fluks på biblioteket. Velvidende, at det er et rigtig svært label at leve op til for hvilken som helst bog, film eller lignende, når man klistrer det til med referencerne til noget andet. Det er virkelig svært ikke at blive skuffet. Læs mere…

Read Full Post »

“Hverdagen får alt til at forsvinde, hverdagen er som en zone hvor det som havner indenfor, bliver dømt til glemsel.”

IMG_8209

Om vinteren af Karl Ove Knausgård, udgivet 2015 på forlaget Lindhardt og Ringhof, modtaget som anmeldereksemplar af forlaget, læst på dansk, 235 sider, 3,5/5 stjerner

Som i Om efteråret reflekterer Knausgård over stort og småt. Månederne december, januar og februar indledes af “Brev til en ufødt datter” hvorefter alt fra rod, julemænd, tøjdyr til krager, tandbørster, Loke og vatpinde, fisk og brandhaner behandles. Som altid har Knausgård nogle interessant betragtninger, som f.eks. om reflekser, hvor han funderer over paradokset over at ville ses vs. ikke at ville ses (dyr vs. mennesker) i forbindelse med, at han en mørk aften påkører et dyr. I den mere bizarre ende (høhø) skriver han om, hvordan man kan se røret fra vandhanen som en forlængelse af Læs mere…

Read Full Post »

IMG_7267

Altings begyndelse af Karolina Ramqvist (0versat fra svensk efter “Alltings början”), udgivet i 2014, hørt som lydbog på Mofibo, oplæst af Josefine Graakjær Nielsen, 10 t 58 min., 5/5 stjerner

Bogen starter med en smuk beskrivelse af en fødsel. En fødsel set gennem øjnene af barnet, der fødes – ikke da det sker, men da hun som ung pige ser fødslen på film (igen).

Saga, som pigen hedder, vokser op hos sin temmelig flippede mor. Saga står på grænsen til sin ungdom, hvor alting begynder, da hun starter i gymnasiet i 1990’erne. Hun bliver veninde med Pauline, og sammen udforsker de Stockholms natteliv. Saga udforsker sin egen seksualitet og holder regnskab med sine erobringer i en bog. Hun tiltrækkes af ældre mænd, særlig den meget ældre V, drages hun mod, selvom han kun drages seksuelt af hende.

Bogens fortællerstemmer er på en gang både skrøbelig og enormt stærk Læs mere…

Read Full Post »

“Kun det som glipper mellem fingrene, kun det som ikke finder ord, ikke har tanker, eksisterer helt og fuldt. Det er prisen for nærhed: Man ser den ikke. Ved ikke at den er der. Så er det forbi, så ser man den.”

IMG_7096

Om efteråret (# 1) af Karl Ove Knausgård (oversat fra norsk efter “Om høsten”), udgivet 2015 på Lindhardt & Ringhof, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, 176 sider, 4/5 stjerner

Om efteråret er Karl Ove Knausgårds personlige encyklopædi til sit ufødte barn. Det er første del ud af fire og som titlen indikerer, bliver der taget udgangspunkt i årets gang. De tre efterårsmåneder, september, oktober og november, indledes hverisær med et brev til det ufødte barn. Bogen er smukt illusterert af Vanessa Baird.  Læs mere

Read Full Post »

IMG_0039

Blå Stjerne af Jan Guillou (Det Store Århundrede #5), oversat fra svensk efter “Blå Stjärnan”, udkommer i morgen den 9. oktober 2015 på Forlaget Modtryk 2015, modtaget som anmeldereksemplar af Forlaget Modtryk, læst som e-bog, 431 trykte sider

Den femte bog i Jan Guillous serie Det Store Århundrede, er anderledes end de fire forudgående. Det er den ældste datter, Johanne, der nu fører ordet og hun tager os med ind i kvindernes verden. Den foregår desuden parallelt med den forrige bog, Ikke at ville se, og viser, at det mændene troede foregik, i virkeligheden er temmelig anderledes. En ting der ikke er anderledes, er “de typiske Jan Guillou”-passager, hvor der er lange afsnit med politiske eller ideologiske redegørelser – der bliver jeg lidt træt, men jeg kan se bort fra det og finder historien ganske udemærket.

Bogen foregår, som den forrige, under 2. verdenskrig. Sverige er neutral i krigen, men der er tyskere såvel som nordmænd i landet. Johanne arbejder som spion både for englænderne og svenskerne, det er hårdt og farefuldt – og involverer både træningslejr i England, lastbilkørsel, bombesprængninger, infiltrering med de tyske nazister og et pessar.

Den næste bog i serien skal eftersigende handle om Den Kolde Krig, og Guillous plan er at skrive sig frem til 11. september 2001, det er uvist for mange bøger, der kommer i serien.

Det er bestemt værd at læse videre – eller begynde – på serien.

Jan Guillou gæster i øvrigt dette års BogForum, så nu er jeg helt ked af, at jeg bad om en e-bog, selvom jeg fik valget, så jeg bliver nok nødt til at købe bogen også, så jeg kan få en krusedulle 😉

Read Full Post »

IMG_6081

Verden er lille af Åsa Hellberg (org. titel “En liten värld”), udgivet på dansk i 2015, modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Rosenkilde, 309 sider

Det er vidst ikke helt rigtigt at kalde det her for en mere moden chick-litt. I hvert fald ikke forstået sådan, at den alene henvender sig til et modent publikum – mere på den måde, at det ikke er endnu en chick-litt bog om en ung (desperat) kvinde. Under alle omstændigheder er det en rigtig feel-good hygge bog, med masser af varme og kærlighed. I midten står 70-årige Elsa, der er enke og ved at være en lille smule træt af at sidde der hjemme. Hun beslutter sig derfor for at følge efter tilfældige mennesker, der skal flyve fra Arlanda lufthavnen og så se hvor hun ender. Den plan får hende på flere oplevelsesrige rejser, men mest af alt får det hende til at stifte venskaber med nye mennesker og på snedigvis er der flere af disse mennesker, der kender hinanden. I sandhed, så er verden lille. Mangler du en letlæselig og varm bog at krybe under tæppet med her i efteråret, og drømme om eventyr, rejser og kærlighed, så lad mig anbefale Verden er lille.

IMG_6082

Read Full Post »

“Lugten af grøn sæbe, det friske, saftfyldte træs knitren i fedtstensovnen og isskorpen på urinen var således et rensende bad for sjælen, en sublim påmindelse om, hvor meget han havde Gud at takke for.”

IMG_4285

Ikke at ville se af Jan Guillou (Det Store Århundrede #4), Org. Att inte vilja se, udgivet 2014 på Modtryk, 352 sider, lånt på biblioteket

Den fjerde bog i serien om Det Store Århundrede handler om årene under 2. Verdenskrig. De tre brødre bor i det neutrale Sverige med deres familier, men de har stadig familierelationer og interesser i Tyskland. Som krigen truer med at splitte Europa, truer den også med at splitte familien Lauritzen. Lauritz’ ældste søn, Harald, er Haupsturmführer i SS og udstationeret i Norge (brødrenes hjemland) og døtrene er engageret i modstanden mod tyskerne.

Lauritz har svært ved at indse krigens farer og de splittelser, det kan medføre i familien. Han ville ikke altid se realiteterne i øjnene, men gør som strudsen, og stikker hovedet i busken. Hans kone og døtre driller ham kærligt med at være en struds, men som virkeligheden presser sig uundgåeligt på bliver strudsen tvunget til at titte frem fra busken.

Jeg var skuffet over Mellem rødt og sort, den forrige bog i serien. Heldigvis synes jeg, Guillou har fundet den rigtige tone frem igen i denne bog, og jeg læste den på nogle få dage. Slutningen er dog en anelse kryptisk, jeg er ikke sikker på, jeg helt forstår, hvad der sker (eller vil forstå?!) – og jeg venter derfor med spænding på den næste bog i denne 10-bindsserie om Det Store Århundrede.

IMG_4286

Read Full Post »

“Vi ved mere om adelen end om almuen, mere om mændene end om kvinderne, og vi ved mere om de voksne end om børnene. Allermindst ved vi om pigerne. Det gælder også kongedøtre.”

IMG_3619

IMG_3545

Jomfruen fra Norge af Tore Skeie, udgivet på dansk i 2014 (org. 2012), 317 sider, anmeldereksemplar fra Gads Forlag

“Hun blev et symbol på det, de havde mistet, på en forgangen og romantiseret tid. De kaldte hende “The Maiden of Norway” – jomfruen fra Norge.”

Trods titlen, handler bogen ikke om Jomfruen af Norge. Alligevel er jomfruen (eller jomfruerne, der er flere) hovedpersonen, fordi alting sker med hende som omdrejningspunkt. Jomfruen er en overordentlig vigtig brik i det politiske magtspil i middelalderens Skandinavien. Piger på denne tid har ringe værdi i forhold til sønner, men da denne jomfru, ikke har nogen brødre, er hendes værdi langt større end sædvanligt. Men hvem skal være den heldige? Jomfruen bliver allerede som helt lille lovet bort, hendes rolle som diplomatisk virkemiddel er en yderst vigtig for hvilken vej magtbalancen tipper, og for Norges fremtid. Loyalitet er en by i Rusland, familiebånd og søskendekærlighed er nærmest ikke eksisterende – enhver er sig selv nærmest, og det er helt almindeligt at være “vendekåbe”, hvis det er til egen fordel. Den lille jomfru bliver lovet bort mere end en gang, tiderne skifter, og den mest fordelagtige ægtemand er ikke nødvendigvis den samme fra år til år.

Tore Skeies bog er ikke en roman, den er heller ikke en tung historisk kilde. Bag på bogen står, der om Skeie, at han er en krydsning mellem en historiker og en forfatter – og det er faktisk helt rammende for, hvordan man skal karakterisere bogen, for med det i mente, forstår man, at der er tale om en historisk korrekt fortælling pakket ind som en roman. Skeie inddrager kilderne i sin tekst, og diskuterer dem – for at give læseren en forståelse af kildernes troværdighed eller mangel på samme. Han er endvidere god til at hjælpe læseren med at forstå, hvordan f.eks. tidens ridderkultur opfattes i samtiden eller hvad “den lille istid” er – det er derfor ikke en forudsætning, at man som læser har en stor baggrundsviden om tiden, for at forstå historien og den historiske sammenhæng.

Det er en interessant bog, og kan du lide at blive klogere på historie, riddere, magt, ære, politik, konger og skønjomfruer, så kan jeg anbefale dig at læse bogen – du må blot ikke forvente en skønlitterær historisk roman – den her bog kan noget andet.

I øvrigt er jeg helt vild med indpakningen. Bogen er simpelthen så fin med guldmotiv på sort baggrund med røde detaljer. Det giver ekstra plusser i min bog, at det visuelle også er lækkert.

IMG_3618

Kender I andre gode historiske fortællinger? Og har I læst denne her?

Read Full Post »

« Newer Posts