Posted in anmeldelse, Bøger 2018, Min bogreol, tagged 1970'erne, Danmark, familie, familiehistorie, opvækst, Sygdom, ungdom, venskab on oktober 3, 2018| Leave a Comment »
/Reklame – anmeldereksemplar fra forlaget/
Vi kunne alt af Merete Pryds Helle, udgivet af Forlaget Lindhardt og Ringhof i 2018, min bogreol, 343 sider, 5/5 stjerner
Merete Pryds Helle bragede igennem menigmands bevidsthed, da hun i 2016 udgav Folkets skønhed, om sin mor, Maries, opvækst på Langeland under barske og meget fattige forhold. Historien slipper læseren, da Læs mere…
Posted in anmeldelse, Bøger 2018, Læseklubben, tagged Danmark, dansk litteratur, Danske forfattere, sci-fi, sex, sexualitet, Sygdom on august 14, 2018| 2 Comments »
Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen, udgivet af Forlaget Gyldendal i 2017, lånt på biblioteket, læst med læseklubben, 247 sider, 3,5/5 stjerner
Meget velskreven og med potentiale for spændende diskussioner. Som dog drukner i al liderligheden. Læs mere..
Posted in anmeldelse, Bøger 2018, Læseklubben, tagged ægteskab, Danmark, familie, læseklub, religion, Sygdom on juli 6, 2018| Leave a Comment »
“Vantro er blot et ord, der bruges af dem, der frygter andre religioner, mere end de tror på deres egen”
Dødevaskeren af Sara Omar, udgivet af Politikens Forlag 2017, lånt på biblioteket, 336 sider, læst med læseklubben, 3/5 stjerner
Jeg var lidt på forkant med junimånedsbog til læseklubben, da jeg læste den allerede i april – men jeg havde den hjemme fra (en enorm venteliste) på biblioteket og var allerede begyndt på den, da den blev valgt. Så det var ret perfekt.
Bogen handler om pige Fremsk og veksler Læs mere…
Posted in anmeldelse, Bøger 2015, Book-lovin', tagged familie, New York, Sygdom, USA on december 1, 2015| 2 Comments »
“Dette hjem var så fuldt af liv, at der ikke var plads til at føle angst, men på den anden side havde hun opdaget, at man ikke kunne føle angst i andre hjem end ens eget. Der var noget helligt over at være gæst.”
Vi er ikke os selv af Matthew Thomas (org.titel “We Are Not Ourselves”), udgivet 2015 på Forlaget Lindhardt og Ringhof (org. 2014), lånt på biblioteket, 633 sider
Bogen handler om Eileen, der bor i New Youk City med sine forældre, der er irske indvandrere. Forældrene er problematiske, drikker for meget, og Eileen begynder tidligt at tage ansvar for dem. Hun drømmer om at komme væk og da hun møder Ed, lader det til at drømmen om et bedre liv, højere oppe i samfundet, er muligt. Vi følger Eileens liv med forældrene, senere hendes liv med Ed og deres fælles liv med sønnen Connell. Historien er primært fortalt fra Eileens synsvinkel, men veksler også over i Connells. Der er tale om et portræt af en familie og fortællingen strækker sig fra 1951 til 2011.
Jeg er begejstret for familieskildringer, særligt dem, der strækker sig over en lang årrække, så man kommer helt tæt på flere slægtsled. Ingen tvivl om, at jeg havde store forventninger til denne bog – og med alt den ros, der bliver kastet efter den, så er det næsten svært ikke at have.
Bogen kan i mine øjne slet ikke leve op til roserne, for mig var det lidt en lunken oplevelse. På sin vis var det ikke et stort problem at komme igennem alle de mange sider (over 600!) på den anden side ventede jeg hele tiden på, at historien skulle folde sig ud for mig. Det var som om personerne aldrig rigtigt blev levende, men bare vedblev at være flade som ordene på bogens sider, jeg kom aldrig til at tro på dem og leve mig ind i deres op- og nedture. Fortællingen er så bundet op på personskildringerne og relationerne, at det er svært at være fortryllet af den, når de dele bare ikke fungerer.
Jeg vil ikke sige, bogen er dårlig eller at min læseoplevelse var det samme – jeg tror bedst af alt, at det kan beskrives som en lidt halvlunken oplevelse. Ikke skidt skidt, men slet heller ikke god, som jeg havde håbet.
———————————————————————————————————————————————————
Jeg vil smadder gerne høre om I har læst bogen – og hvad I synes om den? Eller har I planer om at læse den?
Posted in anmeldelse, Bøger 2015, Book-lovin', Min bogreol, tagged 1980'erne, familie, Kærlighed, sexualitet, sorg, Sygdom, USA on oktober 20, 2015| 2 Comments »
“Selv om jeg ikke tror på Gud, overtalte jeg sidste år mor til at lade mig deltage i det katolske kirkekor i byen, bare så jeg kunne synge Mozarts Kyrie til påske. Jeg kan ikke rigtig synge, men det er sådan, at hvis man lukker øjnene, når man synger på latin, og stiller sig helt omme bagved og samtidig holder en hånd ind mod den kolde stenmur, så kan man lade, som om man er i Middelalderen. Det var derfor, jeg gjorde det. Det var det, jeg var med for.”
Lad ulvene komme af Carol Rifka Brunt (org.titel “Tell the Wolves I’m Home”), udgivet af Lindhardt og Ringhof i 2015 (org. 2012), bogen er modtaget som anmeldereksemplar af Lindhardt og Ringhof, 430 sider
1987 i en forstad til New York bor 14-årige June med sin mor, far og storesøster Greta. Junes fortrolige er onklen Finn, der dør af AIDS og lader June alene tilbage med en sorg, hun har svært ved at dele med nogen.
June står på kanten mellem barndom og ungdom. Hun har få venner, og føler sig helt alene efter Finns død. Junes mor og far er fraværende (de er revisorer, og det er regnskabsæson) og storesøster Greta og June er gledet fra hinanden. June ynder at opholde sig i skoven nær familiens hjem, hvor hun går ud og forsøger at forestille sig, at hun lever i Middelalderen, og en helt anden verden.
Der er flere ting om onkel Finn, June ikke har haft kendskab til, eller forstået, som efter hans død ligeså langsomt bliver klare for hende – og ændre på hendes forståelse af ham som person, og deres forhold. Det indvirker på hele familien, og rusker godt rundt i deres små hemmeligheder, opfattelse og holdninger.
Jeg synes, det er forfriskende med en bog, der foregår i en tid, hvor der ingen sociale medier og mobiltelefoner er. Det hele er lidt old school og det på trods, så er teenagefølelserne jo genkendelige. Uanset tidsperioden skal man som ungt menneske finde sig selv og sit ståsted, og sit mod.
Bogen giver også et billede af AIDS i en tid, hvor sygdommen stadig var omgæret med stor uvidenhed – og med ligeså stor dødelighed. Hvor homosexualitet og AIDS hænger uløseligt sammen. Når man læser bogen er det nemt at sidde retrospektivt og finde AIDS-hysteriet for ja, hysterisk, men man må jo huske at uvidenhed meget nemt kan skabe stor frygt.
Det er en utrolig fin bog, der på sart og enkeltvis skildrer en ung piges rejse ind i de voksnes rækker, hvordan sorgen er med til at modne hende og give hende et andet syn på tilværelsens mange muligheder. Smukt.
Posted in anmeldelse, Bøger 2015, Book-lovin', Min bogreol, tagged Danmark, dansk litteratur, Sygdom, ungdom, ungdomsbog, YA on september 13, 2015| Leave a Comment »
Hul i hovedet af Nicole Boyle Rødtnes, udgivet af forlaget Alvilda i 2014, vundet hos forlaget på deres Facebookside, 211 sider
På bogens bagside står der:
“”Du skulle have set Susan!” Ida himler med øjnene. “Festens tema var gangsters og ludere, men alligevel …!”
“Hvor kort var hendes kjole?” spørger jeg. Eller det troede jeg. Men en rynke i Idas pande fortæller mig, at det ikke var det, der kom ud.
“Hvad kost var festen?” gentager jeg, og nu kan jeg godt høre, at noget er galt.
“Nå, hvad det kostede at komme ind?” spørger Ida. “40 kroner – det var ingenting.”
Jeg ryster på hovedet. Ida tænker igen.
“Hvor mange, der kom?”
Jeg ryster på hovedet igen. “Lige meget,” siger jeg så. Jeg kan se på hende, at det slår hende lidt ud, at jeg klokker i det. Det må også være nederen at være den, der altid skal lege gæt og grimasser med spasseren.
Til en fest slår Vega hovedet og får en hjerneblødning. Da hun vågner på hospitalet, har hun mistet sit sprog, og det føles, som hele hendes liv er forsvundet sammen med ordene. Men en dag møder hun Theo, der ligesom hende har svært ved at tale. Men kan man elske uden ord? Og hvad skete der egentlig den aften, Vega kom til skade?”
Vega er fanget i sin krop efter sin ulykke, inde i hendes hoved er alt som det plejer, men det der kommer ud af hendes mund er noget være rod. Det er dybt frusterende for hende og også for hendes omgivelser. Hendes mor, klaprer ikke lystigt løs på sine artikler længere. Lillesøsteren Alma lukker sig mere inde i sig selv, og drikker for meget til fester. Kæresten Johan ringer og sms’er ikke så ofte længere, og når han kommer forbi, er det nemmere at have sex end at tale sammen. Vegas taleterapeut anbefaler et arrangement for unge afasiramte og deres pårørende, som Vege bestemt ikke ønsker at deltage i, men da alternativet, eller nærmere ultimatummet, fra hendes mor er det her arrangement eller opstart hos en psykologi igen, indvilliger Vega. Til mødet møder hun Theo, og det betyder en helt ny fase i hendes liv, på godt og ondt.
Endnu en skøn dansk ungdomsbog. Vegas frustration over at være fanget i sit hoved, er uhyggelig og en fin indsigt i, hvordan det må være ikke at kunne gøre sig forståelig, selvom man prøver. Hvordan det koger og raser indeni, men man har ingen mulighed for at komme ud med dampen. Ikke verbalt i hvert fald. Hvilken kamp det kræver at blive bare en lille smule bedre til at tale igen. Skræmmende. Afasi er jo ikke just noget man forbinder med en teenager, så applaus for det originale, og oplysende, emnevalg.
Posted in anmeldelse, Bøger 2015, Lydbøger, tagged England, handicap, Identitet, Kærlighed, lydbøger, Sygdom on januar 30, 2015| 1 Comment »
Mig før dig af Jojo Moyes (org. Me before you), oplæser Randi Winther, 15 t. og 37 min.
Lou mister sit job som servitrice og får i stedet job som handicaphjælper hos Will. Ikke ligefrem et drømmejob, men lønnen er god og det er kun for et halvt år. Det første møde med Will får dog de næste seks måneder til at virke som uoverskueligt lang tid, for venlig og høflig, kan man ikke just karakterisere ham som. Men Lou og Will kommer til at påvirke hinandens liv mere end nogen af dem ville have forestillet sig den allerførste dag.
Jojo Moyes Mig før dig er en rigtig oplagt lydbogskandidat. Selvom den behandler store og dybe emner, er den alligevel let og sjov, helt perfekt at lytte til. Det irriterede mig dog en lille smule at oplæseren talte meget langsomt, hun holdt pauser i sammensatte ord, så det lød mærkeligt og på helt forkerte steder i sætningerne. Jeg ville ønske, der var en funktion, hvor man kunne speede hende lidt op – så havde det været ganske udemærket.
Jeg ville i øvrigt ønske, at der var flere Jojo Moyes bøger på Ereolen, men pt er Dig før Mig den eneste, der ligger som lydbog. Jeg var helt hooked på at finde endnu en Moyes lydbog at fortsætte med, og da det ikke kunne lade sig gøre kom jeg ind i et midlertidigt lydbogslimbo.
Bogen fik mig ikke til at tude, men det er altså heller ikke et kvalitetsstempel for mig, men den er god til det den kan, og jeg kan derfor sagtens anbefale den!
Posted in anmeldelse, Bøger 2015, Book-lovin', e-bog, tagged 1930'erne, 1940'erne, 1950'erne, 1960'erne, 1970'erne, alkoholisme, biografi, Danmark, dansk litteratur, familie, far, far - datter, forfatterskab, havet, hverdagsliv, Kærlighed, Løkken, Sygdom on januar 7, 2015| 2 Comments »
Billedet er lånt fra Hannevibekeholst.dk
Knud, den store af Hanne-Vibeke Holst, læst som e-bog, forlaget Gyldendal, udgivet 2013
Sikke en fantastisk bog at starte ud med i det nye år. Den er simpelthen kuldegysende god, sådan en bog, der kryber helt ind under huden – og bliver der.
Bogen handler om Hanne-Vibeke Holst far, Knud Holst. Det er en bog om at være anderledes, at have et dedikeret mål i livet, om kærlighed, vilje, barndom, familie, venskab, litteratur, alkohol, svigt, utroskab. Knud vokser op i fattigekår hos sin far og mor, der kommer to små brødre til, en overlever ikke. Knud er anderledes og slet ikke en arbejdsmand, som sin far. Han skriver digte, tegner og maler. Han er en følsom dreng. Selvom faderen ikke er meget for det kommer Knud i realen og videre på gymnasiet. Han stifter familie, han skriver, han lever, han går i opløsning. Højt at flyve, dybt at falde.
Jeg er dybt imponeret over hvor følelsesfuldt, barsk og smerteligt, Hanne-Vibeke Holst kan skrive om sin far, om sig selv, om sin familie. Det er så troværdigt og det rammer så hårdt, at jeg næste ikke kan forestille mig, hvordan Hanne-Vibeke Holst må have haft det, mens hun skrev. At hun har kunnet skrive denne bog om sin far, sætte sig i hans sted.
Note:
Det er en vidunerlig smuk, smertefuld og barsk bog om livet. Selvom jeg har læst Hanne-Vibeke Holst før, så skriver hun i denne bog som jeg aldrig har oplevet hende før. Det her en en must-read roman, hvis du spørger mig.
Posted in Alfabetisk oversigt, Book-lovin', tagged 1950'erne, Alfabetisk oversigt, Amerika, Sygdom, ungdom, USA on november 26, 2014| Leave a Comment »
“I read a lot of classical books, like The Return of the Native and all, and I like them, and I read a lot of war books and mysteries and all, but they don’t knock me out too much. What really knocks me out is a book that, when you’re all done reading it, you wish the author that wrote it was a terrific friend of yours and you could call him up on the phone whenever you felt like it.”
The Catcher in the Rye af J. D. Salinger, org. udgivet 1951, denne udgive af Penguin Books, sideantal 192, lånt på biblioteket, læst på engelsk.
Stine anbefalede mig at læse The Catcher in the Rye, da hun læst min anmeldese af The Perks of being a Wallflower, da der er visse paralleller mellem bøgerne. I The Perks of being a Wallflower læser Charlie i øvrigt også The Catcher in the Rye (gør han ikke – nu bliver jeg lige i tvivl?).
The Catcher in the Rye handler om den unge Holden, der har svært ved at finde sig selv og sin plads i verden. Han er blevet smidt ud af adskillinge skoler. Han er formentlig begavet nok, men det er svært at blive voksen, det er svært at finde sin identitet, det er svært at forholde sig til den bagage, man har med hjemmefra og det har en stor indflydelse på hans skoleliv – som naturligvis foregår på kostskoler. Holden er ikke en troværdig fortæller – han siger selv, efter han har storløjet for en skolekammerats mor, at:
“The I started reading the timetable I had in my pocket. Just to stop lying. Once I get started, I can go on for hours I feel like it. No kidding. Hours.”
Holdens søskende er vigtige for ham, han er tættere på dem end sine forældre. Hans storebror D.B. bor i Hollywood og skriver manuskripter, hans anden bror (som betød meget for ham) er død og så har han en lillesøster, som han er meget glad for.
Sproget bærer tydeligt præg af at være slangagtigt og “ungdommeligt”, alle omtales som “old” old Sally, alle er “phonies” og det er godt at have en masse “dough”. Vendinger som “That was killing me”, “I really was” og “If you want to know the truth” bruges hyppigt og er med til at understrege fortællingen (op til flere gange).
Sproget (det ungdommelige) synes jeg klart har paralleller til The Perks, og så naturligvis de to protagonister, som begge har det svært i deres ungdom. Det er smerteligt at blive voksen, det er svært at tage ansvar for sit eget liv og lære at omgås andre. Stephen Chbosky er kraftigt inspireret af Salinger, og har skrevet en moderne version af The Catcher in the Rye. Handlingerne er forskellige, og de fleste lighedstræk findes hos de to protagonister, Charlie og Holden.
Jeg kunne godt lide bogen, og læste den hurtigt. Jeg tror, det er værd at læse den på originalsproget (som jeg gjorde), for jeg forestiller mig, at en del af de sproglige detaljer vil gå tabt i en oversættelse.
Har I læst The Catcher in the Rye? Hvordan ser i The Perks of being a Wallflower vs. The Catcher in the Rye?
Posted in Alfabetisk oversigt, Book-lovin', tagged Alfabetisk oversigt, Børne- og ungdomsbøger, Engelske bøger, Filmatisering, Kærlighed, min bogreol, Sygdom, USA on august 1, 2014| 5 Comments »
“You don’t even know me,” I said. I grabbed the book from the center console. “How about I call you when I finish this?”
“But you don’t even have my phone number,” he said.
“I strongly suspect you wrote it in the book.”
He broke out into that goofy smile. “And you say we don’t know each other.”
The Fault in our Stars af John Green
Udgivet 2012 (denne udgave 2013)
Forlag: Penguin Books
Sideantal 316
Læst på engelsk
Hjembragt fra Hatchards i London af min mor til min fødselsdag 2014
De fleste kender vel efterhånden plottet i The Fault in our Stars – hvis ikke fra bogen så filmen, så jeg vil sparre jer for en opridsning af handlingen.
Jeg spekulerede en del på, om jeg mon var for gammel til en John Green-bog, men på den anden side, så var jeg også nysgerrig efter at finde ud af, hvad han egentlig kan og et eller andet er det, for som der står på forsiden af mit eksemplar af bogen, så er der tale om en “multi-million worldwide bestseller”. Hvabehar?
På trods af frygt for, at der ville gå lige lovligt meget teenager i den, så kunne jeg faktisk meget godt li’ bogen. Den var hurtig læst og fangede min interesse undervejs, men jeg er ikke blæst omkuld af beundring. Slet ikke. Selvom jeg rent faktisk er helt sikker på, det kræver et stort talent at skrive så flydende og letlæselig en tekst og historie, som John Green gør her. Et stort emne, skrevet i en helt nede på jorden-agtig stil. Det synes jeg godt, man tage hatten af for – og det har jeg gjort ved at købe endnu en bog af ham. Jeg er ikke helt færdig med at finde ud af John Green-epidemien, så på trods af, at jeg nok slet ikke er målgruppen for hans bøger, så havde jeg en fin læseoplevelse, og det hænger måske sammen med, at jeg læste bogen på dens egne præmisser?
Er der mon nogen, som har læst Paper Town?
trolderier 
